diff options
author | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2024-04-21 20:34:58 +0200 |
---|---|---|
committer | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2024-04-21 20:34:58 +0200 |
commit | e5541e3fd529f58baa5fade01a94ec281f0acc1f (patch) | |
tree | 595395c68930274fd28eee5067dd84abf37f2447 /worlding/_teori_og_metode.qmd | |
parent | 423d5f13c05f2c250c92a42fb576e52e31da1539 (diff) |
extend theory
Diffstat (limited to 'worlding/_teori_og_metode.qmd')
-rw-r--r-- | worlding/_teori_og_metode.qmd | 236 |
1 files changed, 24 insertions, 212 deletions
diff --git a/worlding/_teori_og_metode.qmd b/worlding/_teori_og_metode.qmd index 21610a1..23b849d 100644 --- a/worlding/_teori_og_metode.qmd +++ b/worlding/_teori_og_metode.qmd @@ -1,225 +1,51 @@ # Teoretiske overvejelser -## Teorier om teknologi +## Teorier om læring -Teorien om Data -> Information -> Viden -> Visdom +Den primære kilde, som analyseres, +er en (vistnok) spritny teori for læring, +betegnet tentakulær læring. -Teori om styrker ved transparens i kode og data +Dels anvendes teorien i analysen af læringsværktøjerne +Scholia og Hypothes.is, +og dels udsættes den for en kritisk analyse, +idet den er udgangspunkt for vidensgrafen, +som skal understøtte de semantiske værktøjers relevans i læringsprocessen. -Teori om privatliv og Decentralisering +Sekundært forventes inddraget tekster om læringsteorien +Problemorienteret Projektlæring (PPL), +som perspektivering af vores udviklede model for læring. -## Metoder til afdækning af en teknologis understøttelse af læring +## Teorier om teknologi -Kvalitativt ekspertinterview +Teorien om Data -> Information -> Viden -> Visdom -## Metoder til evaluering +Teori om styrker ved transparens i kode og data -<!-- FIXME: noter fra tidl. grupper +Teori om privatliv og Decentralisering Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab danne grundlag for måden vi visualiserer den viden, vi opnår gennem projektforløbet. -Vi vil anvende teori på vores empiri -gennem abstraktionsprocessen der er i at oversætte fra prosa til RDF. -Vores empiri vil bestå af kildetekster til D&K, -som vi vil udsætte for grundig teoretisk kategorisering -på baggrund af ovennævnte mulige filosofiske teorier. -Gennem arbejdet vil vi sandsynligvis opdage, -at nogle metoder er bedre egnet til at kategorisere fagets virkelighed end andre. -Eksempelvis kunne Bertel Ollman's @Ollmann_2003 beskrivelse -af "udgangspunkt" indenfor dialektikken -hjælpe med at beskrive, hvordan det samme fænomen kan være forskelligt -afhængigt af, hvilken aktør, der beskuer det. -For togkontrolløren er det et irritationsmoment -at passageren er faldet i søvn og må blive vækket for at vise billet, -mens irritationsmomentet for passageren er at blive vækket. - -## Teoretisk Ramme - -<!-- -Hvilke teorier siger noget relevant om jeres problemformulering? -Hvordan vil I anvende teori (og metode) på jeres empiri? ---FIXME> - Vi vil analysere de digitale service Scholia og Hypothes.is som teknologier med hjælp fra TRIN-modellen [@Jorgensen_2018], som model for begreber og teorier, men *ikke* som videnskabelig metode [@Jorgensen_2019]. -Anvendelsen af Scholia og Hypothes.is ved RUC -kræver at vi forklarer projektorienteret læring (PPL), -og reflekterer over dets samspil med brug af teknologien. - -Vi overvejer (men er usikre om det bliver for omfattende) -at anvende technochange prototyping [@Simonsen_2012] -til eksperimentelt at undersøge, -hvordan teknologiens anvendelse ved RUC som institution -ikke kun er teknologisk-pædagogisk, -men også griber ind i institutionens administrative rutiner. - -## Metodiske overvejelser - -Projektet starter med en oplæring -i RDF-sprogets opbygning, relevans og brug gennem tiden. -Herunder en analyse af sproget vha. TRIN-modellen. -Den erfaring vil vi bruge når vi optegner D&K i RDF. -Måden, vi abstraherer, vil være biased mod en bestemt filosofisk retning. -Vi forestiller os, at vi samtidigt vil arbejde med at forstå -de filosofiske grundantagelser bag abstraktionerne -og selve konstruktionen af en samlet vidensgraf for faget. -I mødet med vores egen uvidenhed vil vi have bedre forudsætninger -for at søge relevante filosofiske forståelser af virkeligheden. -Er det eksempelvis mere relevant at opstille faget -i en ANT-analyse over aktører i faget, -eller giver det mere mening at opdele hvert fænomen -i designprocessen efter kernedialektiske indre modsætningsforhold? - -TRIN-modellen vil danne det empiriske analytiske grundlag -for den fortløbende undersøgelse. - Projektet vil være gennemsyret af en deduktionistisk fremgangsmåde -da vi vil bruge fagets kildeteksters mange postulater og konklusioner +da vi vil bruge vores kildeteksters mange postulater og konklusioner til at opstille de kernesammenhænge, der nødvendigvis må være gældende. -Selve projektets grundantagelse er også, -at viden bør være under konstant udvikling, -og dette burde være afspejlet i de ressourcer, -de studerende har tilgængelige. -I den forbindelse vil den dialektiske metode uden tvivl være relevant, -herunder potentielt ideen om negationen af negationen som type af relation, -samt skarpere epistemologisk forståelse -af forskellen mellem kvalitative fænomener -og deres udspring af kvantitative ophobninger. -Derudover vil dialektikken hjælpe os med at forstå -det gensidige forhold der er mellem den studerende, -og grafernes kontinuerlige udvikling gennem de studerende. - -ANT kan hjælpe os med at forstå -enkelte fænomener og aktører som knudepunkter -i et sammenvævet spind af knudepunkter og relationer mellem disse. - -Herudover kan vi anvende Description Logic -som en måde at kategorisere de omtalte koncepter og roller -under en logisk paraply. - -Hvilke metoder der vægter højest vil vise sig gennem arbejdet. - -<!-- Jonas' tanker -Kan vi måske som metode undersøge vores egen proces -med at fordøje Ernst Scrhaubes nye bog? -Ernst var ikke i Scholia, -så jeg (Jonas) registrerede data -om ham og om en stribe af hans tekster... -Mange datapunkter blev registreret semiautomatisk, -men bogens primære temaer angav jeg manuelt. -Først kiggede jeg på forlagets temaer, -men vurderede at de var meget brede, -så jeg valgte at angive 3 primære emner: -"digitalisering", "læring" og "konstruktivisme" - -hvor de første to eksplicit fremgår af titlen, -mens den sidste var et resultat af en lille lærerig(!) detour -om hvilket *tematisk* begreb "Worlding Practice" tilhører. - -...og at jeg deler min aktive semantisering af "Worlding Practice" -vil måske udløse en lille debat os imellem, -om kvalificering min kategorisering: -Det kollektive aspekt - gruppearbejdet - ved konstruktivistisk læring -(mere præcist PPL ved RUC). - -Den læring jeg her fik er en *mulighed* med Scholia -men ikke den mest centrale: -Studerende som kommer efter mig vil ikke mangle de samme data -og derfor ikke blive provokeret til samme type detour -(NB! samme *type* men konstruktivistisk -da hver detour lede til varierende erfaring, -ikke samme entydige erfaring) og dermed læringsproces, -men Humtek er fremhævet som at beskæftige sig med så ny viden -at det ikke giver mening at bruge trykt materiale, -så det må være relativt hyppigt at data -endnu ikke er registreret i kollektivt drevne vidensbaser. - -Jeg tænker at det centrale ved Scholia heller ikke er dets anvendelse som søgemaskine, -men derimod dets **skrøbelighed**: -Det er defineret i mindre grad ved dets udseende og funktionalitet, -og i højere grad af dets underliggende data - -hvad du erfarer med Scholia, -uanset om du surfer eller leger bibliotekar, -er stærkt knyttet til *begrebsliggørelse* af viden, -og meget lidt knyttet til Scholia. -Stillet på spidsen: -Hvis Scholia blev udviklet af en gruppe med en særlig interesse - -politisk, økonomisk, whatever... - -så ville det ikke have megen magt -til at præge brugernes erfaringer i interaktionen med værktøjet, -fordi Scholia sort set intet er i sig selv, -den væsentligste interaktion er med de underliggende data, -og hvis en bias skulle introduceres -ville skulle det ske i semantiseringen af de underliggende data. -Eller beskrevet fra en mere populistisk vinkel: -Hvis Scholia var drevet som Facebook med subjektive filtre, -så ville studerende med interesse i de underliggende data blot skifte -til et mere objektivt præsenterende værktøj -(kun brugere med behov for underholdning ville blive hængende), -fordi semantiseringen er bundet på de underliggende data, ikke redskabet. ---FIXME> - ---- - -## Metode - -<!-- -Beskrivelse af metoder til dataindsamling -Analyse tilgange og redskaber (f.eks. netværksanalyse) -Etik maybe? ---FIXME> - -Vi vil undersøge og afdække to digitale redskaber - -[Scholia] og [Hypothes.is] - -som teknologiske systemer, -og reflektere over hvordan de kunne anvendes ved Humtek-studiet. - -<!-- -FIXME: -Integrer nedenenstående (hentet fra indledningen), -men omskriv til ikke at ville "omdanne" læringsmetoder - -eller drop det, hvis det ike bidrager noget nyt til afsnittet. - -Vores projekt fokuserer på at omdanne den eksisterende læringsmetode -til en mere digital og integreret tilgang, -specifikt rettet mod 'to-be' scenariet og evalueringen af denne tilgang. - -Samlet set vil vi gerne gennem vores projekt forbedre -den nuværende læringsmetode som bruges hos RUC, -ved brug af grafterori til at suplementere for PPL læring. -Vi vil gennem dette gøre læringsmaterialer mere tilgængelig og indbyrdes forbundet, -samt anvende FEDS til grundigt at evaluere vores tilgange effektivitet. -Ved at gøre dette håber vi at bidrage -til en mere interaktiv og engagerende læringsoplevelse for studerende på RUC. ---FIXME> - -Vi vil først undersøge teknologierne i deres nuværende form, -identificere mangler eller suboptimale aspekter, -og iterere over flere forskudte progressioner af fremtidsscenarier -hvor stadigt flere forbedringer inddrages. -Eksempelvis kunne en iteration inddrage en Moodle-plugin -til PDF-dannelse af proprietære dataformater -og OCR-scanning af informationssvage dataformater. - -Hvis tiden er til det, -vil vi inddrage eksperter inden for både pædagogik og datalogi, -for at sikre, at vores tilgang og løsninger fagligt giver mening -i forhold til vores problemstilling og arbejdsspørgsmål. +## Metoder til afdækning af en teknologis understøttelse af læring -Hvis tiden er til det, -vil vi udvikle prototyper af grafteoribaserede læringsværktøjer -og teste om de teknisk set fungerer -udfra målbare tests som vi har udfærdiget på forhånd. +Vi foreventer at foretage et kvalitativt ekspertinterview +med Ernst Schraube, +forfatter til bogen "Digitalisatation and learning as a Worlding Practise", +som vi anvender som primær kilde til læringsdelen af vores rapport. -<!-- - Software der sammenkobler scholia og hypothes.is? ---FIXME> +## Metoder til evaluering Hvis tiden er til det, vil vi også teste vores prototype(r) kvalitativt @@ -231,21 +57,7 @@ Dette vil give os mulighed for at evaluere brugervenlighed og effektivitet af vores løsninger i en reel læringskontekst. -For at navigere i denne proces, -har vi vendt os mod FEDS (Framework for Evalutation in Design Science), -som vi blev præsenteret for i første semester under Design og Konstruktion. - -FEDS giver os et solidt grundlag -for at evaluere vores design og ens implementering i læringsprocessen. -Ved at anvende FEDS fokuserer vi på -at analysere vores evalueringskontekst og krav, -som kan hjælpe os med at identificere relevante evalueringsstrategier -og vælge passende evalueringsmetoder. -Dette inkluderer både formativ og summativ evaluering for at sikre, -at vores design ikke kun er teoretisk gennemført, -men også er effektivt, når det bruges i praksis. - ---> +Vi vil anvende Framework for Evalutation in Design Science (FEDS). ## Semesterbinding |