tidy texts

1 files changed, 190 insertions, 46 deletions

diff --git a/worlding/_teori_og_metode.qmd b/worlding/_teori_og_metode.qmd
index b8758b8..fd22b70 100644
--- a/worlding/_teori_og_metode.qmd
+++ b/worlding/_teori_og_metode.qmd
@@ -1,15 +1,30 @@
 # Teoretiske overvejelser
 
-Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab danne grundlag for måden vi visualiserer den viden, vi opnår gennem projektforløbet. 
+Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier
+om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab
+danne grundlag for måden vi visualiserer den viden,
+vi opnår gennem projektforløbet.
+
+Vi vil anvende teori på vores empiri
+gennem abstraktionsprocessen der er i at oversætte fra prosa til RDF.
+Vores empiri vil bestå af kildetekster til D&K,
+som vi vil udsætte for grundig teoretisk kategorisering
+på baggrund af ovennævnte mulige filosofiske teorier.
+Gennem arbejdet vil vi sandsynligvis opdage,
+at nogle metoder er bedre egnet til at kategorisere fagets virkelighed end andre.
+Eksempelvis kunne Bertel Ollman's @Ollmann_2003 beskrivelse
+af "udgangspunkt" indenfor dialektikken
+hjælpe med at beskrive, hvordan det samme fænomen kan være forskelligt
+afhængigt af, hvilken aktør, der beskuer det.
+For togkontrolløren er det et irritationsmoment
+at passageren er faldet i søvn og må blive vækket for at vise billet,
+mens irritationsmomentet for passageren er at blive vækket.
+
+## Teoretisk Ramme
 
-Vi vil anvende teori på vores empiri gennem abstraktionsprocessen der er i at oversætte fra prosa til RDF. Vores empiri vil bestå af kildetekster til D&K, som vi vil udsætte for grundig teoretisk kategorisering på baggrund af ovennævnte mulige filosofiske teorier. Gennem arbejdet vil vi sandsynligvis opdage, at nogle metoder er bedre egnet til at kategorisere fagets virkelighed end andre. Eksempelvis kunne Bertel Ollman's @Ollmann_2003 beskrivelse af "udgangspunkt" indenfor dialektikken hjælpe med at beskrive, hvordan det samme fænomen kan være forskelligt afhængigt af, hvilken aktør, der beskuer det. For togkontrolløren er det et irritationsmoment at passageren er faldet i søvn og må blive vækket for at vise billet, mens irritationsmomentet for passageren er at blive vækket. 
-
----
-
-# Teoretisk Ramme
 <!--
-  * Hvilke teorier siger noget relevant om jeres problemformulering?
-  * Hvordan vil I anvende teori (og metode) på jeres empiri?
+Hvilke teorier siger noget relevant om jeres problemformulering?
+Hvordan vil I anvende teori (og metode) på jeres empiri?
 -->
 
 Vi vil analysere de digitale service Scholia og Hypothes.is som teknologier
@@ -28,39 +43,116 @@ hvordan teknologiens anvendelse ved RUC som institution
 ikke kun er teknologisk-pædagogisk,
 men også griber ind i institutionens administrative rutiner.
 
-# Metodiske overvejelser
-
-Projektet starter med en oplæring i RDF-sprogets opbygning, relevans og brug gennem tiden. Herunder en analyse af sproget vha. TRIN-modellen. 
-Den erfaring vil vi bruge når vi optegner D&K i RDF. Måden, vi abstraherer, vil være biased mod en bestemt filosofisk retning. Vi forestiller os, at vi samtidigt vil arbejde med at forstå de filosofiske grundantagelser bag abstraktionerne og selve konstruktionen af en samlet vidensgraf for faget. I mødet med vores egen uvidenhed vil vi have bedre forudsætninger for at søge relevante filosofiske forståelser af virkeligheden. Er det eksempelvis mere relevant at opstille faget i en ANT-analyse over aktører i faget, eller giver det mere mening at opdele hvert fænomen i designprocessen efter kernedialektiske indre modsætningsforhold? 
-
-TRIN-modellen vil danne det empiriske analytiske grundlag for den fortløbende undersøgelse. 
-
-Projektet vil være gennemsyret af en deduktionistisk fremgangsmåde da vi vil bruge fagets kildeteksters mange postulater og konklusioner til at opstille de kernesammenhænge, der nødvendigvis må være gældende. 
-
-Selve projektets grundantagelse er også, at viden bør være under konstant udvikling, og dette burde være afspejlet i de ressourcer, de studerende har tilgængelige. I den forbindelse vil den dialektiske metode uden tvivl være relevant, herunder potentielt ideen om negationen af negationen som type af relation, samt skarpere epistemologisk forståelse af forskellen mellem kvalitative fænomener og deres udspring af kvantitative ophobninger. Derudover vil dialektikken hjælpe os med at forstå det gensidige forhold der er mellem den studerende, og grafernes kontinuerlige udvikling gennem de studerende. 
-
-ANT kan hjælpe os med at forstå enkelte fænomener og aktører som knudepunkter i et sammenvævet spind af knudepunkter og relationer mellem disse. 
-
-Herudover kan vi anvende Description Logic som en måde at kategorisere de omtalte koncepter og roller under en logisk paraply.
+## Metodiske overvejelser
+
+Projektet starter med en oplæring
+i RDF-sprogets opbygning, relevans og brug gennem tiden.
+Herunder en analyse af sproget vha. TRIN-modellen.
+Den erfaring vil vi bruge når vi optegner D&K i RDF.
+Måden, vi abstraherer, vil være biased mod en bestemt filosofisk retning.
+Vi forestiller os, at vi samtidigt vil arbejde med at forstå
+de filosofiske grundantagelser bag abstraktionerne
+og selve konstruktionen af en samlet vidensgraf for faget.
+I mødet med vores egen uvidenhed vil vi have bedre forudsætninger
+for at søge relevante filosofiske forståelser af virkeligheden.
+Er det eksempelvis mere relevant at opstille faget
+i en ANT-analyse over aktører i faget,
+eller giver det mere mening at opdele hvert fænomen
+i designprocessen efter kernedialektiske indre modsætningsforhold?
+
+TRIN-modellen vil danne det empiriske analytiske grundlag
+for den fortløbende undersøgelse.
+
+Projektet vil være gennemsyret af en deduktionistisk fremgangsmåde
+da vi vil bruge fagets kildeteksters mange postulater og konklusioner
+til at opstille de kernesammenhænge, der nødvendigvis må være gældende.
+
+Selve projektets grundantagelse er også,
+at viden bør være under konstant udvikling,
+og dette burde være afspejlet i de ressourcer,
+de studerende har tilgængelige.
+I den forbindelse vil den dialektiske metode uden tvivl være relevant,
+herunder potentielt ideen om negationen af negationen som type af relation,
+samt skarpere epistemologisk forståelse
+af forskellen mellem kvalitative fænomener
+og deres udspring af kvantitative ophobninger.
+Derudover vil dialektikken hjælpe os med at forstå
+det gensidige forhold der er mellem den studerende,
+og grafernes kontinuerlige udvikling gennem de studerende.
+
+ANT kan hjælpe os med at forstå
+enkelte fænomener og aktører som knudepunkter
+i et sammenvævet spind af knudepunkter og relationer mellem disse.
+
+Herudover kan vi anvende Description Logic
+som en måde at kategorisere de omtalte koncepter og roller
+under en logisk paraply.
 
 Hvilke metoder der vægter højest vil vise sig gennem arbejdet.
 
 <!-- Jonas' tanker
-Kan vi måske som metode undersøge vores egen proces med at fordøje Ernst Scrhaubes nye bog?
-Ernst var ikke i Scholia, så jeg (Jonas) registrerede data om ham og om en stribe af hans tekster...
-Mange datapunkter blev registreret semiautomatisk, men bogens primære temaer angav jeg manuelt. Først kiggede jeg på forlagets temaer, men vurderede at de var meget brede, så jeg valgte at angive 3 primære emner: "digitalisering", "læring" og "konstruktivisme" - hvor de første to eksplicit fremgår af titlen, mens den sidste var et resultat af en lille lærerig(!) detour om hvilket *tematisk* begreb "Worlding Practice" tilhører.
-
-...og at jeg deler min aktive semantisering af "Worlding Practice" vil måske udløse en lille debat os imellem, om kvalificering min kategorisering: Det kollektive aspekt - gruppearbejdet - ved konstruktivistisk læring (mere præcist PPL ved RUC).
-
-Den læring jeg her fik er en *mulighed* med Scholia men ikke den mest centrale: Studerende som kommer efter mig vil ikke mangle de samme data og derfor ikke blive provokeret til samme type detour (NB! samme *type* men konstruktivistisk da hver detour lede til varierende erfaring, ikke samme entydige erfaring) og dermed læringsproces, men Humtek er fremhævet som at beskæftige sig med så ny viden at det ikke giver mening at bruge trykt materiale, så det må være relativt hyppigt at data endnu ikke er registreret i kollektivt drevne vidensbaser.
-
-Jeg tænker at det centrale ved Scholia heller ikke er dets anvendelse som søgemaskine, men derimod dets **skrøbelighed**: Det er defineret i mindre grad ved dets udseende og funktionalitet, og i højere grad af dets underliggende data - hvad du erfarer med Scholia, uanset om du surfer eller leger bibliotekar, er stærkt knyttet til *begrebsliggørelse* af viden, og meget lidt knyttet til Scholia. Stillet på spidsen: Hvis Scholia blev udviklet af en gruppe med en særlig interesse - politisk, økonomisk, whatever... - så ville det ikke have megen magt til at præge brugernes erfaringer i interaktionen med værktøjet, fordi Scholia sort set intet er i sig selv,  den væsentligste interaktion er med de underliggende data, og hvis en bias skulle introduceres ville skulle det ske i semantiseringen af de underliggende data.
-Eller beskrevet fra en mere populistisk vinkel: Hvis Scholia var drevet som Facebook med subjektive filtre, så ville studerende med interesse i de underliggende data blot skifte til et mere objektivt præsenterende værktøj (kun brugere med behov for underholdning ville blive hængende), fordi semantiseringen er bundet på de underliggende data, ikke redskabet.
+Kan vi måske som metode undersøge vores egen proces
+med at fordøje Ernst Scrhaubes nye bog?
+Ernst var ikke i Scholia,
+så jeg (Jonas) registrerede data
+om ham og om en stribe af hans tekster...
+Mange datapunkter blev registreret semiautomatisk,
+men bogens primære temaer angav jeg manuelt.
+Først kiggede jeg på forlagets temaer,
+men vurderede at de var meget brede,
+så jeg valgte at angive 3 primære emner:
+"digitalisering", "læring" og "konstruktivisme" -
+hvor de første to eksplicit fremgår af titlen,
+mens den sidste var et resultat af en lille lærerig(!) detour
+om hvilket *tematisk* begreb "Worlding Practice" tilhører.
+
+...og at jeg deler min aktive semantisering af "Worlding Practice"
+vil måske udløse en lille debat os imellem,
+om kvalificering min kategorisering:
+Det kollektive aspekt - gruppearbejdet - ved konstruktivistisk læring
+(mere præcist PPL ved RUC).
+
+Den læring jeg her fik er en *mulighed* med Scholia
+men ikke den mest centrale:
+Studerende som kommer efter mig vil ikke mangle de samme data
+og derfor ikke blive provokeret til samme type detour
+(NB! samme *type* men konstruktivistisk
+da hver detour lede til varierende erfaring,
+ikke samme entydige erfaring) og dermed læringsproces,
+men Humtek er fremhævet som at beskæftige sig med så ny viden
+at det ikke giver mening at bruge trykt materiale,
+så det må være relativt hyppigt at data
+endnu ikke er registreret i kollektivt drevne vidensbaser.
+
+Jeg tænker at det centrale ved Scholia heller ikke er dets anvendelse som søgemaskine,
+men derimod dets **skrøbelighed**:
+Det er defineret i mindre grad ved dets udseende og funktionalitet,
+og i højere grad af dets underliggende data -
+hvad du erfarer med Scholia,
+uanset om du surfer eller leger bibliotekar,
+er stærkt knyttet til *begrebsliggørelse* af viden,
+og meget lidt knyttet til Scholia.
+Stillet på spidsen:
+Hvis Scholia blev udviklet af en gruppe med en særlig interesse -
+politisk, økonomisk, whatever... -
+så ville det ikke have megen magt
+til at præge brugernes erfaringer i interaktionen med værktøjet,
+fordi Scholia sort set intet er i sig selv,
+den væsentligste interaktion er med de underliggende data,
+og hvis en bias skulle introduceres
+ville skulle det ske i semantiseringen af de underliggende data.
+Eller beskrevet fra en mere populistisk vinkel:
+Hvis Scholia var drevet som Facebook med subjektive filtre,
+så ville studerende med interesse i de underliggende data blot skifte
+til et mere objektivt præsenterende værktøj
+(kun brugere med behov for underholdning ville blive hængende),
+fordi semantiseringen er bundet på de underliggende data, ikke redskabet.
 -->
 
 ---
 
-# Metode
+## Metode
+
 <!--
 Beskrivelse af metoder til dataindsamling
 Analyse tilgange og redskaber (f.eks. netværksanalyse)
@@ -72,16 +164,23 @@ Vi vil undersøge og afdække to digitale redskaber -
 som teknologiske systemer,
 og reflektere over hvordan de kunne anvendes ved Humtek-studiet.
 
-
 <!--
 FIXME:
 Integrer nedenenstående (hentet fra indledningen),
 men omskriv til ikke at ville "omdanne" læringsmetoder -
 eller drop det, hvis det ike bidrager noget nyt til afsnittet.
 
-Vores projekt fokuserer på at omdanne den eksisterende læringsmetode til en mere digital og integreret tilgang, specifikt rettet mod 'to-be' scenariet og evalueringen af denne tilgang. 
-
-Samlet set vil vi gerne gennem vores projekt forbedre den nuværende læringsmetode som bruges hos RUC, ved brug af grafterori til at suplementere for PPL læring. Vi vil gennem dette gøre læringsmaterialer mere tilgængelig og indbyrdes forbundet, samt anvende FEDS til grundigt at evaluere vores tilgange effektivitet. Ved at gøre dette håber vi at bidrage til en mere interaktiv og engagerende læringsoplevelse for studerende på RUC. 
+Vores projekt fokuserer på at omdanne den eksisterende læringsmetode
+til en mere digital og integreret tilgang,
+specifikt rettet mod 'to-be' scenariet og evalueringen af denne tilgang.
+
+Samlet set vil vi gerne gennem vores projekt forbedre
+den nuværende læringsmetode som bruges hos RUC,
+ved brug af grafterori til at suplementere for PPL læring.
+Vi vil gennem dette gøre læringsmaterialer mere tilgængelig og indbyrdes forbundet,
+samt anvende FEDS til grundigt at evaluere vores tilgange effektivitet.
+Ved at gøre dette håber vi at bidrage
+til en mere interaktiv og engagerende læringsoplevelse for studerende på RUC.
 -->
 
 Vi vil først undersøge teknologierne i deres nuværende form,
@@ -117,16 +216,59 @@ brugervenlighed og effektivitet af vores løsninger
 i en reel læringskontekst.
 
 For at navigere i denne proces,
-har vi vendt os mod FEDS (Framework for Evalutation in Design Science), som vi blev præsenteret for i første semester under Design og Konstruktion. 
+har vi vendt os mod FEDS (Framework for Evalutation in Design Science),
+som vi blev præsenteret for i første semester under Design og Konstruktion.
+
+FEDS giver os et solidt grundlag
+for at evaluere vores design og ens implementering i læringsprocessen.
+Ved at anvende FEDS fokuserer vi på
+at analysere vores evalueringskontekst og krav,
+som kan hjælpe os med at identificere relevante evalueringsstrategier
+og vælge passende evalueringsmetoder.
+Dette inkluderer både formativ og summativ evaluering for at sikre,
+at vores design ikke kun er teoretisk gennemført,
+men også er effektivt, når det bruges i praksis.
+
+## Semesterbindingen
+
+<!--
+Her beskriver I jeres overvejelser
+om hvordan I kan forankre projektet
+i dimensionen ” Teknologiske systemer og artefakter” -
+og hvorfor.
+Det er særlig vigtigt at I tager stilling til følgende
+(jf. BP2 læringsudbytte/bedømmelseskriterier):
+Hvilke(n) ”selvvalgt teknologi
+eller et eksempel på teknologisk forandring”
+inddrages i projektet?
+-->
+
+Projektet tager udgangspunkt i teknologien RDF
+til at kategorisere og beskrive viden.
+Teknologien er særligt relevant,
+da den repræsenterer en mulighed
+for at holde uddannelsessystemet opdateret
+til den tid, vi lever i,
+og de teknologiske muligheder, der er tilgængelige.
 
-FEDS giver os et solidt grundlag for at evaluere vores design og ens implementering i læringsprocessen. Ved at anvende FEDS fokuserer vi på at analysere vores evalueringskontekst og krav, som kan hjælpe os med at identificere relevante evalueringsstrategier og vælge passende evalueringsmetoder. Dette inkluderer både formativ og summativ evaluering for at sikre, at vores design ikke kun er teoretisk gennemført, men også er effektivt, når det bruges i praksis.
+<!--
+Hvordan påtænker I at ”anvende teorier, metoder og begreber
+indenfor dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter,
+der indgår i analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer,
+herunder kunne identificere og håndtere hvilke effekter disse skaber”?
+-->
 
-# Semesterbindingen
-<!--Her beskriver I jeres overvejelser om hvordan I kan forankre projektet i dimensionen ” Teknologiske systemer og artefakter” - og hvorfor. Det er særlig vigtigt at I tager stilling til følgende (jf. BP2 læringsudbytte/bedømmelseskriterier):
-Hvilke(n) ”selvvalgt teknologi eller et eksempel på teknologisk forandring” inddrages i projektet?-->
-Projektet tager udgangspunkt i teknologien RDF til at kategorisere og beskrive viden. Teknologien er særligt relevant, da den repræsenterer en mulighed for at holde uddannelsessystemet opdateret til den tid, vi lever i, og de teknologiske muligheder, der er tilgængelige. 
-<!--Hvordan påtænker I at ”anvende teorier, metoder og begreber indenfor dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter, der indgår i analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer, herunder kunne identificere og håndtere hvilke effekter disse skaber”?-->
-Vi vil anvende TRIN-modellen gennem projektet når vi arbejde med RDF og semantisk web. Projektets fokus er lidt utraditionelt, da vi ikke kigger på en teknologi, der bliver anvendt i den kontekst, vi selv forsøger at analysere og anvende den indenfor. Projektet vil derfor automatisk byde på filosofiske spørgsmål om, hvordan man eksempelvis kan modellere RDF på baggrund af trin 4, når RDF i sig selv er en måde at modellere; hvor mange meta-lag, er der brug for, for at beskrive virkeligheden præcist?
+Vi vil anvende TRIN-modellen gennem projektet
+når vi arbejde med RDF og semantisk web.
+Projektets fokus er lidt utraditionelt,
+da vi ikke kigger på en teknologi,
+der bliver anvendt i den kontekst,
+vi selv forsøger at analysere og anvende den indenfor.
+Projektet vil derfor automatisk byde på filosofiske spørgsmål om,
+hvordan man eksempelvis kan modellere RDF på baggrund af trin 4,
+når RDF i sig selv er en måde at modellere;
+hvor mange meta-lag, er der brug for,
+for at beskrive virkeligheden præcist?
 
 ---
 
@@ -157,4 +299,6 @@ at identificere og håndtere eventuelle effekter,
 vores teknologiske produkt kan have på læring og uddannelse,
 og hvordan det kan påvirke både studerende og læringsfacilitatorer
 i deres daglige praksis.
-<!-- FIXME: uddybe om *hvordan* vi vil gøre det -->
+
+<!-- FIXME: uddybe om *hvordan* vi vil gøre det
+-->