summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/worlding/_intro.qmd
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2024-05-29 06:26:35 +0200
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2024-06-04 17:35:42 +0200
commitba9f1d0acde270751cecf0a60c0b3d3ff2192dde (patch)
tree610947b4cd20628af69d82c0b532a3a995252d89 /worlding/_intro.qmd
parentbee07b182eeb98590c395aec804035f3bd0907b3 (diff)
rename chapters to use english filenames with section prefix
Diffstat (limited to 'worlding/_intro.qmd')
-rw-r--r--worlding/_intro.qmd225
1 files changed, 225 insertions, 0 deletions
diff --git a/worlding/_intro.qmd b/worlding/_intro.qmd
new file mode 100644
index 0000000..4a3bcf9
--- /dev/null
+++ b/worlding/_intro.qmd
@@ -0,0 +1,225 @@
+# {{< meta title >}}
+
+Læring kræver opmærksomhed.
+Distraktioner kommer mange steder fra,
+og det kan være svært som lærende at skelne
+mellem didaktiske og (for læringen) ligegyldige rutiner.
+
+Vi, forfatterne til denne rapport, studerer humanistisk teknologi,
+hvor vi fra begyndelsen fik forklaret,
+at vores læringsmateriale kan forventes udelukkende at være digitalt --
+ingen fysiske bøger er del af vores pensum --
+bl.a. fordi meget af materialet vil være så nyt,
+at det knapt er udgivet endnu.
+Dette så vi frem til med forventning:
+Universitets- og forskningsmiljøet må være læringsmaterialets højborg,
+hvor robuste tekster skabes og konstruktivt kritiseres.
+Hyperlinking i form af World Wide Web blev udviklet
+*netop* til bedre navigation i videnskabelige tekster
+for mere end 30 år siden,
+og vi forventede at det,
+parallelt med en ekstrem knopskydning bl.a. til kommercielle formål,
+måtte være blevet raffineret til videnskabelig brug siden da.
+
+FIXME: reference WWW to <https://www.w3.org/History/1989/proposal.html>
+
+Vi blev derfor skuffede over kvaliteten af udleveret læringsmateriale,
+bl.a. mangelfuldt krydsrefererede beskrivelser,
+indscannet fremfor originalt opsat tekstindhold, og
+lukkede dokumentformater som Word og Powerpoint,
+som fra vores synspunkt som studerende fremstår uprofessionelt og rodet.
+Vi føler os hæmmet eller distraheret i vores muligheder for
+at navigere i de vidensfelter vi introduceres for,
+så vi kan komme *i gang* med vores læring.
+Vi mistænker altså med andre ord,
+at formatet af vores læringsmateriale er væsentligt
+for vores mulighed for at skabe læring udfra det.
+
+Vi har fundet måder at håndtere det dårligt håndterbare.
+Individuelt har vi fundet og anvender redskaber
+til en alternativ digitalisering af materialet,
+som vi synes leder til mere intuitiv navigering
+både tekstnært og til abstrakt begrebslige relationer.
+Vi undrer os over,
+om vores alternative digitalisering blot er "pynt" i vores rutiner,
+eller om det kan have videnskabelig signifikans;
+om vores digitalisering til skærpet navigation via metadata
+kan *styrke* eller måske vil *forstyrre* vores læring på RUC.
+
+## Problemformulering
+
+Vi har formuleret følgende problemformulering:
+
+> Hvordan kan digitalisering understøtte videnskabelig læring?
+
+Problemformuleringen har vi valgt at bryde op
+i en række arbejdsspørgsmål:
+
+> Hvordan kan læring skelnes mellem operativ og indholdsmæssig,
+> og hvordan understøttes den i dag digitalt?
+
+Her regner vi med at komme ind på Schraubes teori om tentakulær læring og
+Illeris' forståelse af læring
+som bestående af kommunikation, omverden og den lærende.
+Schraube beskriver selv en sammenhæng mellem læringens bestanddele og
+studerendes oplevelser med digitalisering.
+Vi opstiller den hypotese,
+at visse digitale muligheder for at lære er udeladt i Ernsts undersøgelse,
+da de ikke anvendes i en bredere kontekst i forvejen og
+derfor ikke fremgår af hans empiri.
+
+> Hvordan kunne indholdsmæssig læring understøttes digitalt?
+
+På baggrund af svaret på forrige arbejdsspørgsmål vil vi undersøge,
+på hvilke andre måder den lærende kan gå i dialog med verden digitalt.
+Her forventer vi at undersøge et par forskellige værktøjer og
+sætte dem i konteksten af teorier om læring.
+
+Vi forventer at kunne argumentere for,
+at visse digitale redskaber
+kan anvendes til at understøtte læring som verdeningspraksis,
+da de styrker forankring af eksakt viden
+og samtidigt stimulerer til legende udforskning af flerdimensionelle ambiguiteter.
+
+> Hvordan fungerer nuværende digitale værktøjer
+> som kan understøtte indholdsmæssig læring?
+
+Her vil vi inddrage TSA til at analysere et digitalt værktøj,
+som vi har udvalgt på baggrund af svaret på forrige spørgsmål.
+Vi regner med som minimum at beskrive værktøjet Scholia,
+idet selve værktøjet er tomt men virker ved at hente data
+fra åbent tilgængelige databaser som Wikidata.
+
+> Hvilken læringspraksis kunne inddrage Scholia
+> til at understøtte indholdsmæssig læring digitalt?
+
+Her vil vi skitsere,
+hvordan undervisere i Moodle kunne hyperlinke til ressourcer i Scholia,
+udlevere digitalt læringsmateriale som fungerer med hypothes.is
+(dvs. ældre inscannede tekster er forbedret med OCR-scanning),
+og udlevere præsentationer i PDF-format fremfor proprietære formater
+med alle citater hyperlinket til hypothes.is,
+alle diagrammer hyperlinket til deres kilde,
+og licens hyperlinket til <https://spdx.org/>.
+
+<!--
+## Begrundelsen for RUC's tilgang til læring
+
+Ved studiestart blev læringen ved Roskilde Universitet præsenteret
+som defineret af syv "søjler" kaldet Problemorienteret Projektlæring (PPL).
+
+Vores studie -- Humtek -- blev introduceret som progressivt,
+og det kommer bl.a. til udtryk idet læringsmaterialet udelukkende er tilgængeligt digitalt.
+Det er også en fordel når nogle af teksterne vi skal læse slet ikke er skrevet endnu,
+og nogle af dem kun vil blive udgivet online, ikke i bogform.
+
+Universitetet følger altså en bestemt læringsmodel,
+vores institut anvender i omfattende grad digitalt læringsmateriale,
+struktureringen af vores læringsforløb er også digital.
+-->
+
+## Afgrænsninger og antagelser
+
+I vores undersøgelse i problemfeltet
+har vi taget flere fravalg.
+
+Vi undgår træningsbaseret kunstig intelligens,
+herunder mange sprogteknologier (NLP) og generativ kunstig intelligens (GenAI).
+Selvom NLP og GenAI kan være kraftfulde værktøjer,
+ønsker vi at fokusere på mere tilgængelige og bæredygtige løsninger,
+da "omkostningerne til deep learning-modeller [...] er kendt for at være massive"
+[@Selvan2023, vores oversættelse].
+Vi søger i stedet at udforske løsninger,
+der er baseret på eksisterende teknologier og metoder,
+som effektivt kan implementeres og bruges af alle.
+
+Vi undgår lukket software.
+Grundkravene om gennemsigtighed og genbrugelighed
+ved Fri software og (delvist) ved åbne standarder
+gør dem væsentligt nemmere for os at undersøge videnskabeligt,
+og for andre at efterprøve.
+@Hoyt2023 fremhæver åben kode, data og infrastruktur (O3)
+som akademiske bæredygtighedskvaliteter.
+
+Blandt mange mulige socioøkonomiske modeller,
+som vi ikke vil komme ind på i denne artikel
+[FIXME: men måske bør vi helt kort nævne,
+hvad vi ser som ikke-bæredygtigt
+ved den meget udbredte kapitalistiske model],
+har vi afsøgt muligheder for radikalt kollaborative modeller,
+hvor særligt tre begreber har været hjælpsomme for os
+i at afgrænse
+[FIXME: er det overflødigt
+at komme ind på offentlig transparens, respekt for privatliv og subsidiaritetsprincippet]
+[FIXME: nå hen til @Hitzler2021's pointe
+om at semantisk web behøver kollaboration].
+
+Vi antager,
+at vores læringsrum som studerende ved RUC
+*ikke* omfatter overleveringen af læringsmateriale.
+Altså at eksempelvis udlevering af dele af pensum som PDF-filer,
+indeholdende digitalt opsatte *affotografering* af tekster,
+ikke repræsenterer et didaktisk motiveret "benspæn", men
+med identisk intention
+kunne være udleveret som PDF-filer med digitalt opsat *tekst*indhold.
+
+Vi undersøger styrker ved digitalisering,
+ikke svagheder.
+Vi har afgrænset vores undersøgeelser til
+om indholdsmæssig læring *kan* understøttes
+med de udvalgte digitaliseringsteknologier.
+Altså ikke om læring *altid* understøttes,
+eller om *alle* lærende understøttes --
+dvs. *muligheden* for,
+at de udvalgte digitaliseringsteknologier
+fremmer (ikke er ligegyldige for eller bremser) indholdsmæssig læring.
+
+Vi undersøger digitaliseringsteknologier
+til at understøtte navigation inden for og udvikling af kontekstualiseringer,
+dvs. en art interaktiv multimodalisering,
+af i udgangspunktet lineært tekstbaseret læringsmateriale.
+Heri ligger bl.a.
+at vi *ikke* forholder os til digitalisering som *mål* for læring,
+eller digitalisering som del af *organisering*
+af læringsmaterialer eller -processer.
+
+Vi undersøger *mulige* digitaliseringsstyrker,
+ikke robust sikrede styrker,
+ensartet anvendelige overfor en heterogen gruppe af lærende.
+Vi anerkender,
+at digitalisering kan skabe udfordringer
+og bidrage til en øget ulighed blandt studerende,
+bl.a. at det kan kræve operationelle færdigheder
+som måske ikke alle lærende kan håndtere på lige vilkår.
+Uanset omhandler denne opgave ikke disse problemstillinger:
+Fremfor at undersøge sammenlignelighed eller rimmelighed
+i forhold til en gruppe af lærende,
+handler vores undersøgelse om principielle potentialer for digitalisering,
+uden skelen til forskellige lærendes varierende behov og kompetencer.
+
+
+## Målgruppe
+
+Problemstillingen,
+som vi har valgt at tage udgangspunkt i,
+er relavant for blandt andet læringsfacilitatorer på RUC,
+som skal formidle viden efter PPL-principperne,
+som er oplyst på RUCs hjemmeside.
+Vi vil gerne arbejde med denne målgruppe,
+da vi ønsker en mere gennemskuelig læringsproces,
+og vi vurderer også,
+at det må være i facilitatorens interesse
+at få formidlet deres viden på den mest optimale måde.
+
+En anden målgruppe,
+som vi gerne vil fokusere på,
+er de studerende på RUC.
+Vi mener,
+at denne målgruppe vil være oplagt,
+da det er dem der i sidste ende får gavn af vores projekt,
+og som oplever begrænsningerne
+ved de nuværende læringsrutiner på studiet.
+Dette henviser primært til de studerende,
+som kan finde læringsprocessen forvirrende
+og har brug for mere systematik,
+gennem grafteori til anvendelse af PPL-principperne.