diff options
author | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2024-05-29 06:26:35 +0200 |
---|---|---|
committer | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2024-06-04 17:35:42 +0200 |
commit | ba9f1d0acde270751cecf0a60c0b3d3ff2192dde (patch) | |
tree | 610947b4cd20628af69d82c0b532a3a995252d89 /worlding/_hypothesis.qmd | |
parent | bee07b182eeb98590c395aec804035f3bd0907b3 (diff) |
rename chapters to use english filenames with section prefix
Diffstat (limited to 'worlding/_hypothesis.qmd')
-rw-r--r-- | worlding/_hypothesis.qmd | 223 |
1 files changed, 0 insertions, 223 deletions
diff --git a/worlding/_hypothesis.qmd b/worlding/_hypothesis.qmd deleted file mode 100644 index 59a60d0..0000000 --- a/worlding/_hypothesis.qmd +++ /dev/null @@ -1,223 +0,0 @@ -# Hypothes.is - -Hypothes.is er gratis, open source software, -som lader brugeren offentligt annotere en tekst på internettet. -Andre, som besøger samme tekst, -kan således læse disse annotationer og bidrage med deres egne. -Målet er at danne et lag "over" internettet, -som kan udvikle sig mens tekster læses, -ikke kun da de skrives. -Programmet er blevet anvendt i læringssituationer, -bl.a. @Kararo2019 til undersøgelser af ordforråd -og forståelse af grafvisualiseringer. - -## Hypothes.is i praksis - -Programmet installeres som webbrowser-udvidelse, -eller indlæses ad hoc via en bookmarklet. -Herefter kan programmets brugerflade aktiveres -ved at trykke på udvidelsens eller bogmærkets ikon. - -Brugerfladen består af et panel i højre side af browseren, -som viser hver annotation i listeform side om side med den oprindelige tekst. -Hver annotation består af et brugernavn, en dato, et sidetal, den citerede tekst -og en brugerskrevet tekst tilhørende citationen. -Det er muligt at scrolle i annotationerne uafhængigt af den oprindelige tekst, -hvorfra et venstreklik på annotationen automatisk fører browserens rullebar -op eller ned til stedet i teksten. - -Hvilke annotationer, der vises, afhænger af, hvilken gruppe, der er valgt. -Grupper i hypothes.is består af en offentlig gruppe, -som kan ses uden at være logget ind, -samt private grupper, som frit kan oprettes af den enkelte bruger. -Når en gruppe er oprettet kan ethvert medlem af gruppen -kopiere et link, som fungerer som invitation til andre brugere. - -En ny annotation kan oprettes ved at venstreklikke på knappen "annotate", -som viser sig når et stykke tekst er markeret. -Herefter får brugeren mulighed for at skrive i et tekstfelt -og tilføje nøgleord til teksten, som kan fremsøges senere. -Hver bruger kan kommentere på enhver annotation eller kommentar, -dele en annotation med et link, eller rapportere misbrug til moderatorerne. - -Det delte link henviser til Hypothes.is/a/, -en underside til hypothes.is som viser enkelte annotationer. -Her er der et link til den oprindelige hjemmeside, -som annotationen henviser til, -hvor brugeren kan se annotationen i sin oprindelige kontekst. -Dette gælder dog ikke for tekster, -som ikke er offentligt tilgængelige. - -Hvis flere brugere henter den samme pdf-fil -og åbner den i en browser med hypothes.is slået til, -er det muligt kollaborativt at annotere på tekster, -som ikke normalt er offentligt tilgængelige. -Det kræver dog, at den oprindelige fil er nøjagtig den samme, -og derfor er det stadig umuligt at dele annotationer til sådanne tekster -ved hjælp af delte links. - -Udover annotationer, muliggør hypothes.is sidenoter og "orphans". -Sidenoter er noter, som knytter sig til hele siden. -Orphans er tidligere annotationer, som ikke længere findes, -eksempelvis i forbindelse med en omskrivning på siden, -som fjerende den citerede tekst. -Den tidligere citerede tekst er stadig synlig i hypothes.is, -selvom den ikke længere henviser til et sted på hjemmesiden. -Hypothes.is noter går derfor ikke tabt, -medmindre de slettes af brugeren eller en moderator. - -Det operationelle princip for hypothes.is er kort sagt, -at enhver annotation er forankret i et stykke tekst eller en side, -som er offentligt tilgængelig og derfor kan tilgås af andre. -Hver bruger kan kun bidrage til materialet gennem Hypothes.is, -hvis de kan pege på et sted i teksten at tage udgangspunkt i. -Det betyder omvendt, at alle hypothes.is noter, -som brugeren støder på, -er direkte relevante til de steder de forekommer. -Brugeren er derfor allerede afgrænset til et specifikt udsnit af verden, -modsat wikipedia, hvor sidespring kan føre hvor som helst hen. - -## Læringshandlingen i konteksten af hypothes.is - -Når hypothes.is er installeret og aktiveret, -ændres mødet mellem læser og materiale på flere parametre. -Mens brugeren læser, vil visse begreber og afsnit i teksten være markeret, -og brugeren udsættes dermed for en distraktion i form af et valg. -De kan enten vælge at læse annotationen til teksten, -eller de kan læse videre. -Det er åbent, hvad hver annotation vil indeholde, -men modsat links til online encyclopedier som Wikipedia er det altid garanteret, -at den nye tekst, annotationen, vil tage direkte afsæt i den oprindelige tekst. -Hvor et link til en Wikipedia artikel om indholdet vil føre til en uafhængig tekst, -er en annotation forankret i den oprindelige kontekst. -Formatet betyder derfor, -at læseren og forfatteren til annotationen vil have samme udgangspunkt, -idet de begge kender annotationens præcise kontekst. -Friteksten lægger op til en videre udforskning af emnet, -frem for en redegørende gentagelse. - -@Schraube2024 beskriver digitale værktøjers styrke ved, -at de kan fungere som pejlemærker mod dybere forståelse. -Eksempelvis kan Wikipedia føre den lærende -til en overordnet forståelse af et emne, -før de må søge mod dybere læringsmateriale efter en grundigere udfoldning. -Hypothes.is adskiller sig fra denne beskrivelse, -da værktøjet *udvider* indholdet af bogen, -frem for at indsnævre og definere indholdet. -Wikipedia er produktet af en definitiv bevægelse; -en indsnævring af en bredere kontekst af indhold. -Hver artikel er isoleret fra hinanden, -og kontekst er derfor minimeret til fordel for præcision. -Annotationer i Hypothes.is er derimod ikke begrænset af, -at de skal kunne stå alene. - -Når læringsprocessen finder sted gennem en bog, -er det forfatteren, som dirigerer læseren (ikke omvendt) -gennem affinitive og definitive bevægelser. -Hver læser forstår bogen med udgangspunkt i deres egen kontekst, -og der er derfor en begrænsning i, -hvor effektivt forfatteren kan 'overføre' sin viden -til læseren gennem bogens endimensionelle format. -Schraube lægger netop vægt på dette skift ift. affinitive bevægelser: - -> for learning to be truly productive and expansive, -> the goal-oriented learning process must be supplemented -> by an affinitive learning movement in the contrary direction — -> an explorative movement of de-fixation, of gaining distance and an overview, -> withdrawal, reflection, and so on -> [@Schraube2024, s. 37]. - -Uden en kontekst at trække sig tilbage i, -er det netop ikke muligt at tage afstand og skabe overblik overfor teksten. -Hypothes.is giver undervejs hver enkelt læser mulighed for at tilføje -deres egen kontekstualisering af materialet, -og andre læsere får dermed mulighed for at udforske forskellige opfattelser -af pointer som er sværere at sætte i kontekst. -Hypothes.is faciliterer denne intersubjektive dialog, -dels ved at være begrænset til dialogens kontekst, -og dels ved at *operationalisere* tilføjelser til den. - -Hypothes.is er ikke kun et hjælpeværktøj til at forstå konteksten for det, -man læser. -Programmet giver også mulighed for at deltage i denne kontekst. -Det er muligheden for både at læse og skrive annotationer, -som gør værktøjet til en inspirerende måde at deltage i dialog med verden: -Når den lærende tilføjer annotationer til teksten, -er det på en fundamentaltFIXME anderledes måde, -end hvis noterne kun lå lokalt. -Andre læsere kan netop *svare på annotationer*, -hvormed notetagning går fra en primært definitiv bevægelse, -til en affinitiv, legende og dialogisk verdeningsproces. - -Der er uden tvivl et tab i, -at de studerende ikke sidder i samme rum i dialog om værket, -da intersubjektiv dialog i læringsprocessen som tidligere nævnt -bygger på et krav om umiddelbarhed. -Men omvendt er der varierende krav til indholdsmæssig læring, -afhængigt af hvilken kontekst den lærende befinder sig i. -Den implicitte, automatisk operationaliserede tekstnærhed, -som Hypothes.is leverer, -udgør en mulighed for at danne en uforpligtende bro -mellem den individuelle, reflekterede læring -og den intersubjektive, kontekstudvækslende læring. -Den studerende kan tage noter i et tekstnært format i eget tempo, -mens de forpligtningsløst kan fordybe sig i alternative kontekster, -når de selv føler, de sidder fast i en for lang definitiv bevægelse. - -@Schraube2024 pointerer, -at digitaliseringens styrke for tentakulære læringsprocesser -ligger i den operationelle dimension, -da digitale værktøjer kun kan føre den lærende til startpunktet for læringen. -Den egentlige læring starter først, -idet den lærende aktivt relaterer til og går i dialog med materialet. -Det er altså ikke læsningen, -men den lærendes forhold til læsningen som udgør den tentakulære læringsproces. -Her adskiller Hypothes.is sig fra traditionelle digitale værktøjer, -da værktøjet anvendes under denne proces, ikke før. -Hver Hypothes.is annotation er en dialog mellem den lærende og læringsmaterialet, -og muligheden for at svare på andre annotationer skaber mulighed -for intersubjektiv dialog forankret i en fælles kontekst. - -Det indholdsmæssige aspekt af læring kræver en vekslen mellem -definitive og affinitive bevægelser i læringsprocessen, -og affinitive bevægelser kræver tilbagetrækning og kontekstualisering. -Ifølge @Schraube2024 er et afgørende problem for tvedelt læring, -at operationaliseringen af læringsprocessen ikke inviterer til -affinitive bevægelser. -Det er svært at invitere de studerende til at tænke ud af boksen, -når pensum nødvendigvis må formuleres i kasser. -Hypothes.is inviterer gennem sin funktionalitet -til kontekstualisering og udveksling af perspektiver, -og kan derfor siges direkte at understøtte indholdsmæssig læring. - -## Perspektivering (?) FIXME - -Ses digitalisering i lyset af funktionaliten i Hypothes.is, -påtager begrebet digital distraktion sig en bredere betydning end den, -der afdækkes af @Schraube2024. -Distraktioner er ikke i sig selv skadelige for læringsprocessen. -Den affinitive bevægelse karakteres netop som et skift i fokus, -men hvor en distraktion bryder fokus, -indebærer en affinitiv bevægelse en forskydning af fokus: -forstyrrende distraktioner skifter kontekst, -mens affinitive bevægelser udforsker læringsproblemets kontekst. -Intersubjektiv dialog er da også præget af dynamiske bevægelser -mellem forskellige emner. -Det problem, som fremhæves i bogen, -er rettere problemet i distraktioner som ikke er *vedrørende*. -Her kan drages paralleller til læringen i at se en film. -Tilhørende billederne på skærmen er både undertekster og lyd, -som *understøtter* budskabet i filmen. -Man bliver "distraheret" af lyden, -men distraktionen fører seeren ud i en større kontekst. -Sammenlign dette med at se en film med reklamer: -reklamerne afbryder filmen, -og fjerner dermed seeren fra konteksten, -på samme måde som notifikationer fra digitale værktøjer -kan fjerne den lærende fra læringskonteksten. - -Ved at udvide distraktionsbegrebet til kontekst*understøttende* afbrydelser, -fremstår digitaliseringens styrke for indholdsmæssig læring -netop i at sætte kontekstuelle rammer rundt om distraktionen, -sådan som det gøres af Hypothes.is. - |