diff options
author | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2024-05-29 06:26:35 +0200 |
---|---|---|
committer | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2024-06-04 17:35:42 +0200 |
commit | ba9f1d0acde270751cecf0a60c0b3d3ff2192dde (patch) | |
tree | 610947b4cd20628af69d82c0b532a3a995252d89 /worlding/_analysis_scholia.qmd | |
parent | bee07b182eeb98590c395aec804035f3bd0907b3 (diff) |
rename chapters to use english filenames with section prefix
Diffstat (limited to 'worlding/_analysis_scholia.qmd')
-rw-r--r-- | worlding/_analysis_scholia.qmd | 156 |
1 files changed, 156 insertions, 0 deletions
diff --git a/worlding/_analysis_scholia.qmd b/worlding/_analysis_scholia.qmd new file mode 100644 index 0000000..c75882c --- /dev/null +++ b/worlding/_analysis_scholia.qmd @@ -0,0 +1,156 @@ +# Scholia + +Scholia er et forskningsprofileringssystem +i stil med bl.a. Google Scholar, VIVO og Elseviers Scopus og SciVal +[@Rasberry2019]. +En søgerutine giver adgang til opslag +på aktører, begreber og værker +i en database over bibliografiske informationer +om videnskabelig litteratur og udgivelser, +og hvert søgeresultat præsenterer tilgængelig viden +relateret til een "ting" (person, begreb, værk, osv.) +som en samling af lister, grafer og diagrammer. + +## Umiddelbar brug + +Brugerfladen er en online, web-baseret service, +hvor de bibliografiske informationer præsenteres +som +Den præsenterede viden + +udfra opslag i den separate online, web-baserede service Wikidata. + +## Deltagende brug + +## Konstruktion + +Tynd skal af skabeloner og opslagsformularer +op imod den uafhængige vidensbase Wikidata. +som laver forespørgsler som vidensgrafer i sproget SPARQL +i den uafhængige vidensbase Wikidata. +Wikidata danner svar på SPARQL-forespørgsler +udfra SQL-forespørgsler i en underliggende SQL database. + +På Scholias hovedside præsenteres brugeren for et søgefelt. +Scholias søgerutine overvåger indtastningsfeltet, +og hver gang indholdet ændres, +sendes den (måske uafsluttede) tekststreng +som forespørgsel til wikidata. +Wikidata returnerer en liste over de indlæg, +hvor tekststrengen indgår i et af direkte beskrivende datafelter, +sorteret efter klassificering af de fundne indlæg. +Scholia viser denne liste +som genvej til afslutning af indtastning. + +Hvis indtastning i søgefeltet afsluttes konventionelt +uden brug af genveje, +sendes den afsluttede tekststreng +som forespørgsel til wikidata. +Wikidata returnere igen en liste over fundne indlæg, +som Scholia nu viser søgningsresultaterne som selvstændig webside, +hvorfra der kan vælges eet resultat at vise detaljeret. + +Hvis indtastning i søgefeltet afsluttes +ved at vælge en genvej, +eller hvis der vælges eet indlæg fra søgningsresultatwebsiden, +sendes en ID for indlægget som forespørgsel til wikidata. +Wikidata returnerer en vidensgraf for indlægget, +som Scholia bruger til at vælge og komponere typen af svarside, +baseret på om indlægget er en en person, et værk, et begreb m.m. +Svarsiden udløser, +efterhånden som det pågældende område på websiden dannes, +forespørgsler til Wikidata +i form af vidensgrafer om forskellige aspekter om indlægget. +Eksempelvis for værker, +hvilke væsentlige begreber de berører, +og andre begreber de er nært beslægtede med. +Eller for personer, +hvornår de har forfattet, +sammen med hvilke medforfattere, +og hvilke primære begreber forskellige samarbejder har omhandet. + +Alle forespørgsler til wikidata +følger en proprietær maskin-brugerflade, +som er offentligt og maskinlæsbart formaliseret efter standarden OpenAPI. +Forespørgsler med vidensgrafer +følger det åbent standardiserede sprog SPARQL. + +FIXME: Måske noget om Wikidata internt, +om SQL-forespørgsler i en underliggende SQL database. + +## Adgang og rettigheder + +Offentlig adgang til simpel brug. + +Åben, inkluderende adgang +til både deltagende brug og videreudvikling. + +Lidt om økonomisk og politisk struktur og bæredygtighed, +at al brug er friholdt for monetære transaktioner, +styreform indenfor organisationen, +og hvordan udvikling og drift så oppebæres økonomisk +(kun gennem anonyme donationer? +hvis mere etablerede koalitioner, +hvem har så større magt og kan præge den indre styring?), + +## Kultur + +Aktører med interesse i socialt engagerende platforme +(Wikimedia). + +Aktører med interesse i automatisering af bibliografiske data +(udviklere af semiautomatiske redigeringsrutiner). + +Aktører med interesse i *humant* rationaliseret information +som træningsinput til generativ kunstig intelligens, +eksempelvis IBM, +hvis kunstige intelligens Watson ifølge @Ferrucci2010 vandt i Jeopardy +takket være *vidensgrafer* over leksikon-indlæg, +dannet ud fra ontologier udledt af kollektive wikier, +bl.a. Wikipedia. +Wikidata blev lanceret 3 år efter Watsons præstation, +som en wiki-drevet vidensbase. + +FIXME: måske flytte historiske detaljer +om samspillet mellem Wikimedia, Wikipedia, Wikidata og Watson +op som baggrundsmateriale. + +## Svagheder og bivirkninger + +Konstruktionen og adgangen til Scholia +skaber udfordringer for validering af vidensrationaler. + +De inkluderende principper for adgang til deltagende brug +komplicerer validering af intellektuelle bidrag til viden. +Der er transparens om både inddragede informationer +identiteter for aktører i vidensrationaliseringen, +og historik for udviklingen af rationalet. +Der er dog ingen definitiv *ansvarlig* agent +for det samlede rationale -- +ingen overordnet forfatter eller redaktør. + +## Læringshandlingen og Scholia + +<!-- FIXME: pointe: vis hvordan Schlias potentiale for understøttelse +af affinitive bevægelser er større end wikipedia pga. kontektsualisering--> + +Scholia er en tom skal, +som visualiserer en underliggende database af faste datapunkter. +Værktøjet er dermed ikke endestationen for læringsprocessen, +på samme måde som Wikipedia ikke forventes +at give tilfredsstillende, læringsmæssigt dybe svar på et spørgsmål. +Men hvor læringen i Wikipedia kun er så dyb som indholdet af hver artikel, +skaber Scholia dybde ved at rumme og visualisere det felt, +brugeren har defineret i søgningen. +Her befinder læringsværdien for Scholia sig i, +at feltet netop er afgrænset, +når brugeren navigerer i det. +Den eneste kontekstuelle ramme, som Wikipedia gør brug af, +er den, som opstilles i hver artikel. +Hvis indholdet af en Wikipedia artikel ikke er tilfredsstillende for den lærende, +er en videre udforskning kun mulig i det omfang, +Wikipedia henviser til separate artikler. +Scholia forsøger ikke at være tilfredsstillende i sig selv, +idet værktøjet viser konteksten *før* læringsmaterialet. +Hermed styrkes den affinitive bevægelse + |