drop tekst specifically about Scholia, and expand a bit on Hypothes.is compared to Scholia in design

1 files changed, 0 insertions, 156 deletions

diff --git a/worlding/_analysis_scholia.qmd b/worlding/_analysis_scholia.qmd
deleted file mode 100644
index 1db64dc..0000000
--- a/worlding/_analysis_scholia.qmd
+++ /dev/null
@@ -1,156 +0,0 @@
-## Scholia
-
-Scholia er et forskningsprofileringssystem
-i stil med bl.a. Google Scholar, VIVO og Elseviers Scopus og SciVal
-[@Rasberry2019].
-En søgerutine giver adgang til opslag
-på aktører, begreber og værker
-i en database over bibliografiske informationer
-om videnskabelig litteratur og udgivelser,
-og hvert søgeresultat præsenterer tilgængelig viden
-relateret til een "ting" (person, begreb, værk, osv.)
-som en samling af lister, grafer og diagrammer.
-
-### Umiddelbar brug
-
-Brugerfladen er en online, web-baseret service,
-hvor de bibliografiske informationer præsenteres
-som
-Den præsenterede viden
-
-udfra opslag i den separate online, web-baserede service Wikidata.
-
-### Deltagende brug
-
-### Konstruktion
-
-Tynd skal af skabeloner og opslagsformularer
-op imod den uafhængige vidensbase Wikidata.
-som laver forespørgsler som vidensgrafer i sproget SPARQL
-i den uafhængige vidensbase Wikidata.
-Wikidata danner svar på SPARQL-forespørgsler
-udfra SQL-forespørgsler i en underliggende SQL database.
-
-På Scholias hovedside præsenteres brugeren for et søgefelt.
-Scholias søgerutine overvåger indtastningsfeltet,
-og hver gang indholdet ændres,
-sendes den (måske uafsluttede) tekststreng
-som forespørgsel til wikidata.
-Wikidata returnerer en liste over de indlæg,
-hvor tekststrengen indgår i et af direkte beskrivende datafelter,
-sorteret efter klassificering af de fundne indlæg.
-Scholia viser denne liste
-som genvej til afslutning af indtastning.
-
-Hvis indtastning i søgefeltet afsluttes konventionelt
-uden brug af genveje,
-sendes den afsluttede tekststreng
-som forespørgsel til wikidata.
-Wikidata returnere igen en liste over fundne indlæg,
-som Scholia nu viser søgningsresultaterne som selvstændig webside,
-hvorfra der kan vælges eet resultat at vise detaljeret.
-
-Hvis indtastning i søgefeltet afsluttes
-ved at vælge en genvej,
-eller hvis der vælges eet indlæg fra søgningsresultatwebsiden,
-sendes en ID for indlægget som forespørgsel til wikidata.
-Wikidata returnerer en vidensgraf for indlægget,
-som Scholia bruger til at vælge og komponere typen af svarside,
-baseret på om indlægget er en en person, et værk, et begreb m.m.
-Svarsiden udløser,
-efterhånden som det pågældende område på websiden dannes,
-forespørgsler til Wikidata
-i form af vidensgrafer om forskellige aspekter om indlægget.
-Eksempelvis for værker,
-hvilke væsentlige begreber de berører,
-og andre begreber de er nært beslægtede med.
-Eller for personer,
-hvornår de har forfattet,
-sammen med hvilke medforfattere,
-og hvilke primære begreber forskellige samarbejder har omhandet.
-
-Alle forespørgsler til wikidata
-følger en proprietær maskin-brugerflade,
-som er offentligt og maskinlæsbart formaliseret efter standarden OpenAPI.
-Forespørgsler med vidensgrafer
-følger det åbent standardiserede sprog SPARQL.
-
-FIXME: Måske noget om Wikidata internt,
-om SQL-forespørgsler i en underliggende SQL database.
-
-### Adgang og rettigheder
-
-Offentlig adgang til simpel brug.
-
-Åben, inkluderende adgang
-til både deltagende brug og videreudvikling.
-
-Lidt om økonomisk og politisk struktur og bæredygtighed,
-at al brug er friholdt for monetære transaktioner,
-styreform indenfor organisationen,
-og hvordan udvikling og drift så oppebæres økonomisk
-(kun gennem anonyme donationer?
-hvis mere etablerede koalitioner,
-hvem har så større magt og kan præge den indre styring?),
-
-### Kultur
-
-Aktører med interesse i socialt engagerende platforme
-(Wikimedia).
-
-Aktører med interesse i automatisering af bibliografiske data
-(udviklere af semiautomatiske redigeringsrutiner).
-
-Aktører med interesse i *humant* rationaliseret information
-som træningsinput til generativ kunstig intelligens,
-eksempelvis IBM,
-hvis kunstige intelligens Watson ifølge @Ferrucci2010 vandt i Jeopardy
-takket være *vidensgrafer* over leksikon-indlæg,
-dannet ud fra ontologier udledt af kollektive wikier,
-bl.a. Wikipedia.
-Wikidata blev lanceret 3 år efter Watsons præstation,
-som en wiki-drevet vidensbase.
-
-FIXME: måske flytte historiske detaljer
-om samspillet mellem Wikimedia, Wikipedia, Wikidata og Watson
-op som baggrundsmateriale.
-
-### Svagheder og bivirkninger
-
-Konstruktionen og adgangen til Scholia
-skaber udfordringer for validering af vidensrationaler.
-
-De inkluderende principper for adgang til deltagende brug
-komplicerer validering af intellektuelle bidrag til viden.
-Der er transparens om både inddragede informationer
-identiteter for aktører i vidensrationaliseringen,
-og historik for udviklingen af rationalet.
-Der er dog ingen definitiv *ansvarlig* agent
-for det samlede rationale --
-ingen overordnet forfatter eller redaktør.
-
-### Læringshandlingen og Scholia
-
-<!-- FIXME: pointe: vis hvordan Schlias potentiale for understøttelse
-af affinitive bevægelser er større end wikipedia pga. kontektsualisering-->
-
-Scholia er en tom skal,
-som visualiserer en underliggende database af faste datapunkter.
-Værktøjet er dermed ikke endestationen for læringsprocessen,
-på samme måde som Wikipedia ikke forventes
-at give tilfredsstillende, læringsmæssigt dybe svar på et spørgsmål.
-Men hvor læringen i Wikipedia kun er så dyb som indholdet af hver artikel,
-skaber Scholia dybde ved at rumme og visualisere det felt,
-brugeren har defineret i søgningen.
-Her befinder læringsværdien for Scholia sig i,
-at feltet netop er afgrænset,
-når brugeren navigerer i det.
-Den eneste kontekstuelle ramme, som Wikipedia gør brug af,
-er den, som opstilles i hver artikel.
-Hvis indholdet af en Wikipedia artikel ikke er tilfredsstillende for den lærende,
-er en videre udforskning kun mulig i det omfang,
-Wikipedia henviser til separate artikler.
-Scholia forsøger ikke at være tilfredsstillende i sig selv,
-idet værktøjet viser konteksten *før* læringsmaterialet.
-Hermed styrkes den affinitive bevægelse
-