add draft waste report

1 files changed, 420 insertions, 0 deletions

diff --git a/waste/index.qmd b/waste/index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..12fd1a9
--- /dev/null
+++ b/waste/index.qmd
@@ -0,0 +1,420 @@
+---
+format:
+  html: default
+  pdf: default
+metadata-files:
+  - ../_article.yml
+
+crossref:
+  chapters: true
+number-sections: true
+
+breaks: false
+
+---
+
+# Affaldssortering er komplekst
+
+Kære BL.
+
+Her er vores indlæg i jeres konkurrence -
+et koncept der kan være med til at forbedre affaldssortering
+i de Danske boligforeninger. 
+
+Sortering af affald er ikke blot kompliceret,
+men ligefrem komplekst:
+Håndteringen af skrald involverer mange variable,
+og hvis vi for overskuelighedens skyld fremhæver nogle af dem
+(og dermed nedtoner andre),
+risikerer vi at skabe blinde vinkler.
+Indblik og overblik gennem reduktion af inddragede dimensioner
+kan altså hæmme selvsamme indblik og overblik.
+
+## Eksempel: Fokus på genbrug kan devaluere reduceret brug {#sec-example}
+
+Et fokus på genbrug kan tilskynde øget forbrug.
+
+Støbejernspander er lette at affaldssortere,
+og hvis blot de holdes relativt tørre så de ikke ruster,
+kan de direkte genbruges,
+og vil derfor fremstå postivt i en statistik over,
+hvor stor en *andel* af potentielt genbrugeligt affald
+som rent faktisk ender i genbrugsforretninger.
+Problemet her er,
+at fokus på procentvis *andel* genbrugt
+forkert bifalder et merforbrug af stegepander,
+som et anderledes fokus på *omfang* af affald ville afspejle:
+Det er mere optimalt at *reducere* brug end at sortere korrekt *efter* brug.
+
+![Genbrug af skrald er mindre favorabelt end reduceret forbrug [@Jmarchn_2017]](Waste_hierarchy_rect-en.svg)
+
+## Eksempel 2: Fokus på genanvendelse kan devaluere genbrug
+
+Det er formodentligt nemmere at undgå brug af simple ting,
+særligt for ikke-trænede borgere inddraget i kildesortering,
+så et fornuftigere, reduceret *forbrug* vil derfor reducere affalds*mængden*,
+men også potentielt medføre relativt mere affald
+som er sværere at genanvende,
+og derfor i nogle typer analyser fremstå negativt
+som et fald i *graden* af genanvendelse.
+
+# Multidimensionalitet som rettesnor
+
+For at sikre indblik og overblik i affaldskomplekset
+vurderer vi derfor at multidimensionaliteten skal bevares,
+og der i stedet skal arbejdes med måder at stofliggøre
+flere samtidige dimensioner,
+eksempelvist ved mere dynamisk, dvs. tættere på den enkelte læser,
+at "shoppe" i hvilke dimensioner der skal fremhæves,
+så dybder og blinde vinkler mere intuitivt kan erfares.
+Konkret søges affaldsproblemet løst gennem en fiktiv konkurrence,
+hvor RUC-studerende *frit* skal byde ind med løsgningsforslag.
+Sådan en konkurrence kan være en fi øvelse for studerende,
+men kan kun med ringe sandsynlighed afhælpe affaldsproblemet
+*netop* fordi det problem er komplekst -
+i design-optik er det et "wicked problem"
+som kræver iterativ bearbejdelse og leg og afsøgen af feltet.
+Derfor vil vi i vores proces undersøge,
+hvordan en løsning kan være *næste iteration af en konkurrence*
+for RUC-studerende med den forskel,
+at den er *bundet op på en række relevante dimensioner*.
+
+I det følgende vil vi afklare relevante dimensioner,
+og hvordan formatet af næste iterative konkurrence i øvrigt kan udformes.
+
+For at illustrere de studerendes rolle i designsituationen,
+kan vi tage udgangspunkt i følgende skitsering over
+centrale aktører i skraldesystemet.
+Visualiseringen viser kun helt grundlæggende,
+at der findes en eller anden relation mellem hver aktør.
+
+```{dot}
+//| fig-width: 100%
+graph {
+Familie -- {Børn Mor Far }
+Apps -- {"Perfect Waste"}
+Affaldskredsløb -- Producenter -- Supermarked -- Genbrugsplads
+Forventninger -- {Apps "Sociale Medier"}
+"Social klasse" -- {Forventninger Familie Boligtype Materialeforståelse}
+"Klodens bæreevne" -- "FN-målsætninger"
+{"FN-målsætninger" Massemedier } -- Forventninger -- Mistro
+Boligtype -- "Transport\nbolig → container" -- Container
+Boligtype -- Boligselskaber -- Affaldscontainer
+Boligtype -- "Affaldssortering\ni hjemmet" -- {Genbrugsplads Affaldsposer Skraldespande}
+Supermarked -- Familie
+"FN-målsætninger" -- Love -- "Klodens bæreevne"
+Geografi -- "Social klasse"
+Os -- "Kollektiv tracking" -- Apps -- OSM
+Materialeforståelse -- Forventninger
+Container -- "Transport\ncontainer → genbrugsplads" -- genbrugsplads
+Container -- "Transport\ncontainer → forbrænding" -- Forbrændingsanlæg
+}
+```
+
+Det problem, som vi identificerer,
+er den manglende dimensionalitet,
+som er i denne slags visualiseringer. 
+Uden at vide, hvilke dimensioner, der kan justeres på,
+er der blinde vinkler i, hvad den studerende kan påvirke.
+Den flade ontologi giver for eksempel ikke mulighed for
+at konceptualisere betydningen af beboernes syn på affald,
+for deres ønsker til en mere bæredygtig genbrug. 
+
+# Transparens om affaldskredsløbet
+
+I forbindelse med projektet udførte vi et kort interview
+med en talsperson fra Argo,
+som fremhævede at deres genbrugsprocent lå på omkring 75 procent,
+på trods af,
+at over halvdelen af alt affald de behandlede blev sendt til forbrænding
+ifølge Argos egen rapport.
+Talsmanden var ikke uærlig,
+men talte udfra motivationer og målsætninger
+for vedkommendes egen indlejrede position i det større system,
+som ikke nødvendigvis er de samme som for hele det komplekse system,
+jf. vores tidligere eksempel [@sec-example].
+
+Den manglende transparens udgør altså et problem indenfor aktørnetværket:
+Hver aktør er biased mod deres egen rolle i systemet,
+kan det være svært for systembyggere at arbejde på et fælles grundlag.
+Vores egen gruppe opdagede kun uoverenstemmigheden,
+da vi i forvejen havde skimmelæst årsrapporten fra Argos,
+men et andet projekt kunne fejldiagnosticere problemet
+og designe en suboptimal designløsning,
+simpelthen fordi forskellen ikke var åbenlys på forhånd.
+Tilsvarende vil andre aktører i systemet -
+mest oplagt beboere som pålægges en øget byrde om at at affaldssortere,
+ortere,
+
+Vi ser altså, hvordan manglende transparens i affaldskredsløbet
+kan virke misvisende for systembyggeren -
+for ikke at tale om den enkelte forbruger -
+delvis på baggrund af, at der ikke er en fælles forståelse af,
+hvilke dimensioner, der kan påvirkes af en designløsning. 
+
+Da løsningsforslaget er en abstrakt, informationsbaseret model,
+er det svært at kvantificere succes.
+
+En potentiel måde at evaluere succesen af løsningen
+er en stigning i systembyggernes motivation til
+at skabe løsninger som fremmer transparens i affaldscyklussen.
+I forlængelse af dette, skulle designerne gerne være motiverede til at
+øge interaktion mellem aktørerne frem for at atomisere dem,
+da transparens hænger direkte sammen med hver aktørs tilslutning til helheden.
+
+Implementeres løsningen i konteksten af en uddannelse,
+er det også et kriterie at de studerende føler sig bedre tilpas
+i deres læringsproces, og at læringsudbyttet øges. 
+
+Problemet er indlejret i konkurrencens forhold til deltagerne.
+Vi har altså på den ene side en gruppering af organisatorer
+og på den ene side de organiserede.
+Netværket kompliceres idet organisatorerne forventes at tage stilling til,
+hvilke led, der er i affaldskredsløbet,
+som de studerende kan fokusere på.
+Organisatorerne får altså en direkte relation
+til de enkelte aktører i affaldscyklussen.
+Forestiller man sig, at denne type konkurrencer udbredes,
+vil affaldscyklussen også blive opmærksom på forventningen til transparens,
+og alle tre grupperinger i netværket vil reagere med hinanden.
+
+På denne måde er transparens både startskuddet
+og forudsætningen for konkurrencen,
+og man kunne dermed forestille sig en udvikling
+mod en selvbekræftende proces af borgerinddragelse og gensidig udvikling.
+
+# Sammenflettede dimensioner
+
+Som tidligere nævnt kan en beboers syn på affald
+påvirke deres attitude overfor bæredygtighed ift. affald.
+Hvis beboeren ser affald som noget grundlæggende
+værdiløst og ubrugeligt,
+vil de på den ene side være mere ligeglad med sortering
+da de ikke ser værdien,
+mens de på den anden side vil være større modstandere
+af stigningen i mængden af affald, som produceres. 
+Her berører beboerens syn på affald altså dimenionerne
+sorteringsgrad og skraldemængde.
+En fremtidig konkurrence med skærpede krav
+til transparens indenfor problemfeltets dimensioner
+kunne gør brug af forskellige typer datavisualisering
+for at kommunikere vigtigheden i hver dimension.
+
+## Visualisering som indgang til kompliceret tænkning
+
+Et [Sankey-diagram] kan visualisere,
+hvor det skrald, der er, ender henne.
+(se også [SankeyMATIC])
+
+En styrke er at det fremhæver effekten af sortering,
+og også evt. ineffektivitet hvis noget blandes igen senere
+(dvs. kan adressere nogle myter om skraldesortering som omsonst).
+
+En svaghed er at kun eet moment med fikseret input belyses.
+Denne fiksering skjuler relevansen af at reducere
+hvor meget der (produceres, forbruges og) smides ud forud.
+
+[Sankey-diagram]: https://observablehq.com/@mbostock/flow-o-matic
+  "Flow-o-Matic - interaktiv Sankey-editor til D3"
+
+[SankeyMATIC]: https://sankeymatic.com/
+  "SankeyMATIC - simpel interaktiv Sankey-ediitor bygget med D3"
+
+Et [boblediagram] kan belyse forholdsmæssig deltagelse,
+f.eks. sammenligne hvor aktivt/effektivt beboere sorterer affald
+i forhold til hinanden i et boligbyggeri.
+
+[boblediagram]: https://observablehq.com/@mbostock/bubble-o-matic
+  "Bubble-o-Matic - interaktiv boblediagram-editor til D3"
+
+## Modsatrettede prioriteringer af dimensioner
+
+Staten kræver kildesortering,
+selvom [ProCESS-Fyn undersøgelser] indikerer,
+at ren udsortertering er markant mere effektivt.
+
+En styrke ved at anskue kildesortering isoleret er,
+at det kan motivere til øget og mere nuanceret bevidsthed om eget skrald.
+
+En svaghed er at opmærksomheden og engagementet
+som mobiliseres gennem kravet om kildesortering
+måske er bedre anvendt andre steder -
+f.eks. ved øget deltagelse i den offentlige debat.
+
+[ProCESS-Fyn undersøgelser]: https://mst.dk/publikationer/2021/april/kvalitet-af-plast-samt-mad-og-drikkekartoner
+  "rapport fra Miljøstyrelsen som bl.a. dækker ProCESS-Fyn undersøgelser"
+
+Løn til skraldearbejdere er den væsentligste økonomisk udgift
+ved håndtering af husholdningsskrald,
+og det tager formodentligt nogenlunde samme tid
+at tømme fyldte såvel som slunkne affaldsbeholdere.
+Øget kildesortering medfører derfor typisk sjældnere tømning,
+som igen svækker renhed ved udsortering,
+ifølge de samme rapporter som dækker [ProCESS-Fyn undersøgelser].
+
+En styrke ved kildesortering er jo at affaldet bliver sorteret,
+og kun sorteret affald har mulighed for genanvendelse.
+
+En indirekte svaghed ved kildesortering er dog,
+at den almindelige borger sorterer dårligere end professionelle og robotter,
+og øget fordærv af det uprofessionelt sorterede affald
+også sænker effektiviteten af udsortering.
+Anvendelsen af kildesortering maskerer dermed potentialet ved ren udsortering.
+
+## Formalisering af dimensionalitet
+
+Ved hjælp af de opstillede dimensioner er det muligt
+at opstille et skema, som kan fungere som fundament
+for projekter, der vil arbejde med skraldeproblemet.
+Dimensionerne kan hjælpe projekterne med at stille skarpt på,
+hvad de forsøger at løse og hvilke dimensioner,
+løsningen vedrører.
+
+|**Personlig motivation**|||Beskrivelse|
+| - | - | - | - |
+|Socialt motiv|Egoisme|Altruisme|Forbrugerens motiv for at sortere|
+|Forståelse|Uvidende|Bevidst|Forbrugerens forståelse af, hvordan man sorterer korrekt|
+|Uafhængighed|Selvforsynende|Integreret|Forbrugerens grad af afhængighed af samfundet|
+|Forbrugsevne|Fattig|Rig|Evnen for forbrugeren til at skabe nyt affald ved at forbruge|
+|Sorteringstid|Kort|Lang|Mængden af tid, forbrugeren behøver for at sortere korrekt|
+|Indsats|Indifferent|Dedikeret|Hvor meget energi forbrugeren lægger i at genbruge korrekt|
+|Grundighed|Ligegyldighed|Pligtopfyldende|Effektiviteten af forbrugerens sorteringsindsats|
+|Bekvemmelighed|Nem|Svær|Udfordringen for forbrugeren i at genbruge korrekt|
+|**Systematisk organisering**||||
+|Sorteringssted|Kildesortering|Udsortering|Stedet hver kategori af affald bliver opdelt|
+|Sorteringsgrad|Lav|Høj|Mængden af kategorier forbrugeren skal opdele sit affald i|
+|Skraldemængde|Lav|Høj|Mængden af affald der tømmes hver gang|
+|Friskhed|Lav|Høj|Hyppigheden af opsamlinger af affald|
+|Styreform|Nedefra op|Oppefra ned|Graden af indflydelse fra forbrugeren på affaldscyklussen|
+|Datatilgængelighed|Lukket|Transparent|Tilgængeligheden af data til hvert punkt i affaldets cyklus|
+|Persondata|Privat|Offentlig|Graden af privatliv i affaldscyklussen|
+|Transport|Kort|Lang|Forbrugerens transport til sit lokale opsamlingspunkt|
+
+Derudover findes konceptet om rettidighed,
+som ikke kan formuleres vha. en simpel 1-dimensionel faktor,
+da det vedrører helt kvalitative trin i genbrugskresløbet.
+
+Hvor denne serie af trin repræsenterer
+en mere systematisk beskrivelse af kvalitative trin
+i affaldets cyklus,
+kan også identificeres en flerdimensionel skala
+på det personlige plan,
+som vedrører hver enkelte individs syn på affald.
+
+```{dot}
+//| fig-width: 100%
+digraph {
+rankdir=LR
+subgraph cluster {
+Refuse -> Litter -> Waste -> Rubbish -> Trash -> Garbage;
+label="Affaldssyn";
+}
+subgraph cluster1 {
+Undgå -> Begræns -> Genbrug -> Genanvend -> "Giv op";
+label="Rettidighed"
+}
+}
+```
+
+Hvis affald eksempelvis anskues som "refuse", 
+altså noget, som nogen har afvist, men som har en værdi,
+vil man være mere tilbøjelig til at genbruge affald.
+Omvendt hvis man betragter affald som "garbage",
+altså noget, som er fuldstændig ubrugeligt,
+vil man være tilbøjelig til at give op
+eller helt undgå at producere skrald. 
+
+Affaldssyn og rettidighed er to sammenflettede dimensioner,
+som med fordel kunne være synlige fra starten i en systembyggers designforløb. 
+
+# Udtænkningen og vurderingen af en ny designproces
+
+På baggrund af problemanalysen opstiller vi følgende syv krav til en konkurrence, 
+som skal engagere borgerne i at finde på løsninger på affaldsproblemet. 
+Da konkurrencen skal sætte den enkelte borger centrum, 
+fokusere kravene også på at engagere og motivere deltagerne i konkurrencen. 
+Nogle af disse er positive krav som for eksempel motivation og udtryksformer, 
+og tjener at sætte individet i centrum for idégenereringen. 
+Andre er negative og og stiller dermed krav til at konkurrencen ikke skal udelukke visse typer af projekter. 
+Pointen med konkurrencen er netop at udforske affaldsproblemet fra så mange vinkler som muligt, 
+og det indebærer at engagere så mange typer mennesker som muligt og tillader så mange typer projekter som muligt.
+
+Motivation
+Udtryksformer
+Letforståelighed
+Simplicitet
+Anvendelighed
+Inklusivitet
+Nærhedsprincippet
+
+| Tema | Krav | Kriterier |
+| -------- | -------- | -------- |
+| Motivation | Systemet skal kunne engagere en bred gruppe af designere gennem sin formidling |  |
+| Udtryksformer | Systemet skal kunne rumme et bredt udvalg af forskellige typer projekter |  |
+| Inklusivitet | Systemet skal være inkluderende for alle typer af designere | Systemet bør forvente en vis grad af modenhed<br>Geografi og dækning af rejseomkostninger<br>Kompleksitet af identificering/adressering |
+| Formidling | Systemet skal kunne beskrives utvetydigt for designere |  |
+| Simplicitet | Systemet skal indeholde det essentielle minimum af variable | Antallet af variable |
+| Anvendelighed | Systemets barriere for anvendelse skal være så lav som muligt, så det kan anvendes af flest mulige designere |  |
+| Nærhedsprincippet | Systemet skal opfordre til løsninger, der ligger så tæt på borgeren som muligt | |
+
+I forbindelse med udtænkningen af en ny iteration af konkurrencen, kan et morfologiskema
+skabe overblik over forskellige typer af konkurrencer, 
+der kunne afholdes for at udforske ideer til løsninger af skraldeproblemet. 
+Her kan det bemærkes, at Roskilde Universitets tilgang ikke stiller nogen krav, 
+men forsøger at være så bred som muligt.
+På den ene side er det en fordel, 
+da det tillader kreativitet. 
+Men på den anden side kan det være en ulempe, 
+da nogle af projekterne kan have en tendens
+til at misse nogle kerneproblemstillinger i skraldeproblemet. 
+Eksempelvis stiller RUC ikke krav til, at løsninger skal sikre privatlivet, 
+og projekter, som bryder GDPR-lovgivningen,
+vil derfor ikke kunne udelukkes.
+Projektet lægger derudover ikke op til at samarbejde på tværs
+og løser dermed ikke informationsproblemet i affaldssektoren.
+Derudover opstiller vi det, vi kalder det interventionistiske produkt,
+som kunne have et vært politisk og etisk krav,
+men repræsenterer et scenarie hvor konkurrencen bliver holdt i et offentligt forum.
+I det offentlige forum er der nødt til at være krav til det økonomiske aspekt,
+da aktører som kommunen og andre systembyggere er begrænsede af deres budget.
+Det interventionistiske produkt kan også stå i kontrast til det sociale,
+hvis den sociale konkurrence tog udgangspunkt i,
+at løsningen skulle være gratis og indføres gennem informationsteknologi.
+
+| Egenskab\\Produkt | RUC | Social | Interventionistisk |
+| ---------------- | --- | ------ | ------------------ |
+| Politiske krav   | - | Institutionel transparens |  |
+| Økonomiske krav  | - | - | Max. 120% af status quo |
+| Etiske krav      | - | Privatlivssikring | - |
+| Lokation | Campus | Campus | Messehal |
+
+## Øget transparens ved vores konceptforslag
+
+En kommende konkurrence ved brug af vores konceptuelle design
+vil motivere konkurrencedeltagere til et skærpet fokus på,
+hvilke dimensioner *deres* designs fokuserer på,
+og de vil derfor i *deres* interviews med aktørerne i affaldskredsløbet
+mere præcist kunne formulere hvilke infromationer de søger af afdække,
+hvilket igen vil præge aktørernes bevidsthed om multidimensionaliteten
+fremfor som vi erfarede det blot tale snævert
+omkring deres egen delmængde af problemfeltet
+med de dertil hørende blinde vinkler.
+
+En svaghed ved det opstillede løsningsforslag er konteksten,
+det indgår i, nemlig læringsprocessen.
+Vi ser en reel fare for, at det kan påvirke læringsprocessen negativt,
+at holde de studerende for meget i hånden i designprocessen
+og servere de forskellige variable, der kan skrues på, fra udgangspunktet.
+
+En mulighed er da, at den hypotetiske fremtidige konkurrence
+vælger et par af dimensionerne at tage udgangspunkt i,
+for at klare noget af uvisheden op og gøre *startskuddet* 
+en mere fokuseret, nuanceret proces, 
+som tager udgangspunkt i en fælles virkelighed.
+
+Udvælgelsen af, hvilke dimensioner, der skal danne fælles grundlag,
+kan da varieres på baggrund af formålet med konkurrencen. 
+Er formålet læring, og de studerende ideelt selv skal udforske feltet,
+kunne det være gavnligt at fremhæve rettidighed som fundament
+og derefter lade de studerende udforske,
+hvordan hver aktør/netværk/system påvirker deres valgte udgangspunkt.