rename trash -> waste

1 files changed, 300 insertions, 0 deletions

diff --git a/waste/framing.md b/waste/framing.md
new file mode 100644
index 0000000..2d26f33
--- /dev/null
+++ b/waste/framing.md
@@ -0,0 +1,300 @@
+---
+
+---
+
+# Skraldeproblemet
+
+## Bud på tiltag
+
+* mere transparens
+
+## Kriterier
+
+### 1) Problem
+
+<!--
+Start med en brainstorm, beskrivelse og overordnet analyse af problemet
+gerne med en illustration af et problemtræ eller lignende visualisering.
+Problemfeltet er ofte ekstremt omfattende
+og du kan ikke regne med at lave en udtømmende
+og relevant beskrivelse i første iteration.
+Regn med at skulle vende tilbage og få flere aspekter/ detaljer med senere.
+Det er væsentligt at du fra starten får beskrevet
+hvad du tænker er nogen af de mest væsentlige årsager til problemet
+samt nogen af de primære konsekvenser som problemet kan føre til.
+Du kan vælge enten at tage udgangspunkt i det generelle problem
+eller snævre dit arbejde ind
+til at fokusere på udvalgte delaspekter og arbejde videre med disse
+i stedet for den helt generelle problemstilling.
+Du kan også arbejde på flere niveauer parallelt.
+
+Der kan ikke forventes at være én løsning
+til et samlet problem-kompleks
+og det er muligt at en samlet løsning reelt set består
+af rigtig mange forskellige løsninger.
+Ved at snævre det generelle problem ind allerede i din problemanalyse,
+og fokusere det efterfølgende arbejde på et eller flere udvalgte aspekter
+kan du komme dybere ned i problemstillingen
+og sandsynligvis vil du kunne udvikle nogen mere konkrete løsningsforslag.
+Hvis du snævrer dit fokus ind fra den generelle problemstilling
+bør du argumentere for hvorfor du vælger det fokus/problemaspekt
+som du arbejder videre med
+og beskrive forventede konsekvenser af afgrænsningen.
+-->
+
+#### Problemtræ
+
+### 2) Aktører
+
+<!--
+Næste skridt er en aktøranalyse
+med gennemgang af de mest relevante aktører
+i forhold til det beskrevne problem.
+Du kan med fordel tage udgangspunkt i din problemanalyse
+og ud fra denne lave en mapping/brainstorm øvelse
+hvor du identificerer væsentlige aktører.
+Efterfølgende kan du organisere og analysere disse
+for at afdække deres positioner
+i forhold til problemet og mulige løsninger,
+igennem en vurdering
+af f.eks. Interesser, agency og udslagsgivende praksisser.
+Der vil typisk være mange aktørgrupper
+der spiller væsentlige roller i et komplekst problem –
+og muligvis i løsningen heraf.
+-->
+
+* Borgere
+* Renovationsvirksomheder
+* Kommuner
+* Boligselskaber
+* Genbrugsvirksomheder
+
+### 3) Succeskriterier
+
+<!--
+Kom med bud på et eller flere succeskriterier
+som vil kunne bruges til at vurdere
+hvornår man er i mål med en løsning/afhjælpning af problemet
+og hvordan man kan sammenligne forskellige effekter
+af forskellige løsningsmodeller.
+Det er vigtigt at definere succeskriterier
+i arbejdet med komplekse problemstillinger,
+sådan at et løsningsforslag kan evalueres
+for at se om problemet er løst / har potentiale til at blive løst –
+og om udviklingen overhovedet går i en ønskværdig retning.
+Komplekse problemer har typisk ikke en tydeligt defineret løsning
+og i stedet må man have nogen succeskriterier at pejle efter
+så man løbende kan spørge sig selv
+"Er vi kommet tættere på en løsning/afhjælpning af problemet
+end vi var før?”.
+Det er ikke altid simpelt at definere
+robuste ogfyldestgørende succeskriterier
+til løsning af komplekse problemer
+og for at komme i mål vil det ofte være relevant
+at inddrage aktører, prioritere interesser
+og eventuelt finde principper
+for at vægte forskellige kriterier/parametre op imod hinanden.
+Du kan inddrage dele af din aktøranalyse i denne del af arbejdet
+og prøve at vurdere hvordan aktørernes interesser
+kunne tænkes at komme bedst til udtryk
+i arbejdet med at opstille succeskriterier.
+-->
+
+Øget mængde af genbrugeligt materiale
+i forhold til afbærndt materiale.
+
+Øget genbrug af materiale.
+
+### 4) Netværk
+
+<!--
+Du skal identificere og beskrive de relevante netværk  
+som problemet er indlejret i.
+Relevante netværk kan være f.eks.
+de naturlige/materielle/geografiske netværk,
+sociale/kulturelle/politiske netværk og
+økonomiske netværk.
+Det kan være en nærmest uendeligt stor opgave
+at afdække og analysere netværk
+og derfor bør der tages udgangspunkt i analysen
+af problemet og de centrale aktører
+for at finde frem til de netværk
+som forventes at have størst berøring/indflydelse
+på problem og mulige løsninger.
+Disse netværk vil ofte række ud over de direkte implicerede aktører,
+og det kan være nødvendigt at gå tilbage til aktøranalysen efterfølgende
+for at se om denne skal suppleres for at være dækkende.
+Tænk både nært i f.eks. sociale strukturer
+samt fjernt i f.eks. politiske, kulturelle eller økonomiske netværk.
+Et netværk kan godt optræde som en aktør i aktøranalysen,
+men kan også udgøres af aktører fra aktøranalysen.
+Om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt
+kan afgøres af en analyse af netværkets centrale karakteristika –
+er det f.eks. homogent og meget tæt forbundet
+vil det oftere kunne beskrives som en samlet aktør
+med enslydende interesser og praksisser
+mens et mere diverst og løst forbundet netværk
+oftere vil skulle beskrives som enkeltindivider eller grupperinger.
+-->
+
+* Politisk dialektik vedr. afgifter på svineri kontra virksomheders råderum
+* Nysalg kontra gebrug af f.eks. køkkenelementer
+
+### 5) Systemer
+
+<!--
+Du skal lave en overordnet beskrivelse
+af de systemer som problemet er indlejret i,
+samt de systemiske regimer
+der understøtter den nuværende problematiske situation.
+Er der systemer
+der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv.
+det problem der arbejdes med?
+For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken,
+kan du anvende et multi-level perspektiv
+hvor du kigger på både mikro-niveauet
+(evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer)
+samt makro-niveauet
+(evt. med udgangspunkt i
+hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher
+der kan tænkes at indvirke på problemet
+samt mulige løsninger af dette).
+Du kan med fordel lave en overordnet beskrivelse
+af de socio-tekniske systemer og regimer
+der understøtter den nuværende problematiske situation
+samt de systemer der søger at modarbejde dette.
+De socio-tekniske regimer bestemmer spillereglerne for et givent system,
+og kan derigennem forme innovationsprocesser
+og diffusion af potentielle løsninger.
+Herunder ligger også både regulering og planlægningspraksis.
+Regimerne sætter også ofte dybe teknologiske spor
+der kan danne sporafhængighed i samfundet.
+Det kan være relevant at stille spørgsmål som f.eks.:
+Hvor kommer problemet fra?
+Hvad kommer det af? Har det en lang historie
+eller er det pludseligt opstået?
+Er det forsøgt løst før?
+Og af hvem?
+Hvad forhindrede løsningen og holdt problemet fast?
+Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant
+at inkludere betragtninger af det socio-tekniske landskab
+som regimerne opstår i.
+Landskabet består af de mest grundlæggende normer, regler og politiker
+der er i et system,
+og der vil ofte kunne trækkes tråde
+fra synlig sporafhængighed til de dominerende landskaber.
+I den anden ende af skalaen
+kan det også være relevant at kigge på nicher i landskabet –
+både historiske og aktuelle,
+da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale problem.
+Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres
+af en analyse af de socio-økologiske ditto.
+Som mennesker i et samfund på en fysisk planet
+er alt hvad vi gør i berøring med naturlige systemer
+og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd.
+Vores handlinger har altid konsekvenser
+for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i.
+Og derfor har vores design det også.
+Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter,
+mens det vil være essentielt at inddrage disse aspekter i projekter
+med hensigt om design til en bæredygtig omstilling.
+-->
+
+### 6) Kravspecifikationer
+
+<!--
+Kravspecifikationer spiller en vigtig rolle i engineering design,
+da de fungerer som en detaljeret beskrivelse
+af de nødvendige krav til et produkt eller en proces.
+Disse specifikationer hjælper designere
+med at forstå de tekniske, funktionelle, og operationelle krav til projektet
+og giver dem en ramme at arbejde indenfor.
+De bidrager også til at minimere fejl
+og sikre, at produktet eller processen opfylder kundens behov og forventninger.
+Endelig fungerer kravspecifikationerne som en reference
+for at evaluere projektets succes og effektivitet.
+Kravspecifikationer er noget der kan bruges i stort set alle projekter,
+om det er specifikke produkter, systemer, infrastruktur,
+eller arbejdet med organisationsudvikling.
+-->
+
+### 7) Konceptualisering og løsninger
+
+<!--
+På baggrund af kendskab til problemet og dets kontekst
+udvikles/designes forslag til en eller flere realisérbare løsninger.
+Konceptualisering i engineering design
+er processen med at generere og evaluere forskellige designkoncepter
+baseret på de identificerede kravspecifikationer.
+Forskellige metoder kan bruges
+fra forskellige grene af designteori, procesudvikling,
+projektledelse, visionsarbejde osv.
+Det er væsentligt at du mener disse løsningsforslag passer ind
+i de rammer du har afdækket via din analyse i punkt 1-6.
+Morfologi er en metode,
+der kan bruges til at systematisk generere og kombinere
+forskellige designelementer og -løsninger
+for at skabe nye og innovative koncepter.
+Ved at bruge morfologi til konceptualisering
+kan designere skabe en bred vifte af mulige koncepter,
+som kan vurderes ud fra kriterierne i kravspecifikationerne.
+Dette øger sandsynligheden for at finde den bedste løsning
+og kan reducere tiden og omkostningerne
+ved at udvikle et produkt eller en proces.
+Endelig kan konceptualisering også hjælpe
+med at identificere eventuelle tekniske eller økonomiske udfordringer,
+som skal overvejes tidligt i designprocessen.
+-->
+
+### 8) Kvalificering
+
+<!--
+Du skal foretage en analyse og kvalificering
+af den eller de foreslåede løsninger –
+eventuelt struktureret som ”styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger”,
+ud fra dit arbejde med
+i) problemstillingen,
+ii) aktører,
+iii) succeskriterier,
+iv) kontekst og
+v) kravspecifikationer.
+Det bør være klart
+hvilke af den/de foreslåede løsninger der er ”god nok”
+i forhold til de kravspecifikationer der er stillet op.
+Inkludér gerne en vurdering af om løsningen kan skaleres
+til en generel løsning der også kan bruges i andre sammenhænge
+(evt. andre lande, befolkningsgrupper etc.)
+og en beskrivelse af mulige langsigtede effekter.
+Det er vigtigt at være systematisk og vurdere løsningerne
+i forhold til både kerneproblemet, aktører,
+succeskriterier, effektpotentiale osv.
+Kvalificeringen kan inkludere både kvalitative og kvantitative analyser.
+Inddragelse af eksperter og/eller repræsentanter fra centrale aktører
+kan være en fordel hvis det er muligt.
+Er der flere løsningsforslag eller delforslag i et løsningskompleks
+kan der eventuelt laves en prioritering/ sammenligning / rangering
+ud fra en struktureret multikriterieanalyse,
+og det bør desuden overvejes om – og eventuelt hvordan, de spiller sammen,
+f.eks. om de er gensidigt afhængige eller eventuelt ekskluderende.
+-->
+
+### 9) Implementering
+
+<!--
+Du skal komme med input til
+hvad man bør tage hensyn til i implementering af dit/dine løsningsforslag
+og/eller hvordan man kan strukturere den fremadrettede proces
+med implementering af dine løsningsforslag og løsning af dit problem.
+I denne forbindelse kan du eventuelt også komme med forslag til
+hvordan de forskellige aktører kan/bør inddrages i denne proces.
+Komplekse projekter kan med fordel brydes ned i sekvenser
+der kan behandles individuelt
+med øje for dynamiske effekter og behov for eventuelle iterative processer.
+Det skal overvejes
+hvilke aktører der skal inddrages i den fremadrettede proces
+og hvordan dette bør gøres.
+Ved substantielle ændringsforløb bør det overvejes
+hvordan selve implementeringen af løsningen ændrer forudsætningerne
+for det videre forløb
+og eventuelt kerneproblemets karakter.
+-->