rename trash -> waste

9 files changed, 0 insertions, 589 deletions

diff --git a/trash/dimensioner.md b/trash/dimensioner.md
deleted file mode 100644
index 0de2858..0000000
--- a/trash/dimensioner.md
+++ /dev/null
@@ -1,100 +0,0 @@
-# Skraldedimensioner
-
-Skraldesortering er ikke blot kompliceret, den er kompleks:
-Håndteringen af skrald involverer mange variable,
-og hvis for overskuelighedens skyld at fremhæve nogle
-(og dermed nedtone andre),
-risikerer vi at skabe blinde vinkler.
-Indblik og overblik gennem reduktion af inddragede dimensioner
-kan altså hæmme selvsamme indblik og overblik.
-
-Eksempelvis kan et fokus på genbrug tilskynde øget forbrug,
-da eksempelvis hyppigere udskiftning af stegepander
-kan fremstå som den tilsyneladende positiv tendens
-at mere af skraldet kan genbruges,
-hvis fokus på genbrug sker ved at måle genbrug som precentsats,
-da det skjuler hvorvidt *mængden* af skrald ændrer sig.
-
-Det er mere optimalt at *undgå* brug end at sortere korrekt *efter* brug.
-Det er formodentligt nemmere at undgå brug af simple ting,
-særligt for ikke-trænede borgere inddraget i kildesortering,
-så et fornuftigere, reduceret *forbrug* vil derfor reducere affalds*mængden*,
-men også potentielt medføre relativt mere affald
-som er sværere at genanvende,
-og derfor i nogle typer analyser fremstå negativt
-som et fald i *graden* af genanvendelse.
-
-![Genbrug af skrald er mindre favorabelt end reduceret forbrug](https://en.wikipedia.org/wiki/File:Waste_hierarchy_rect-en.svg)
-
-For at sikre indblik og overblik i det affaldskomplekset,
-vurderer vi derfor at multidimensionaliteten skal bevares,
-og der i stedet skal arbejdes med måder at stofliggøre
-flere samtidige dimensioner,
-eksempelvist ved mere dynamisk, dvs. tættere på den enkelte læser,
-at "shoppe" i hvilke dimensioner der skal fremhæves,
-så dybder og blinde vinkler mere intuitivt kan erfares.
-
-## Sorteringsgrad fremfor skraldemængde
-
-Et [Sankey-diagram] kan visualisere,
-hvor det skrald, der er, ender henne.
-(se også [SankeyMATIC])
-
-En styrke er at det fremhæver effekten af sortering,
-og også evt. ineffektivitet hvis noget blandes igen senere
-(dvs. kan adressere nogle myter om skraldesortering som omsonst).
-
-En svaghed er at kun eet moment med fikseret input belyses.
-Denne fiksering skjuler relevansen af at reducere
-hvor meget der (produceres, forbruges og) smides ud forud.
-
-[Sankey-diagram]: https://observablehq.com/@mbostock/flow-o-matic
-  "Flow-o-Matic - interaktiv Sankey-editor til D3"
-
-[SankeyMATIC]: https://sankeymatic.com/
-  "SankeyMATIC - simpel interaktiv Sankey-ediitor bygget med D3"
-
-## Deltagelse fremfor koordination
-
-Et [boblediagram] kan belyse forholdsmæssig deltagelse,
-f.eks. sammenligne hvor aktivt/effektivt beboere sorterer affald
-i forhold til hinanden i et boligbyggeri.
-
-[boblediagram]: https://observablehq.com/@mbostock/bubble-o-matic
-  "Bubble-o-Matic - interaktiv boblediagram-editor til D3"
-
-## Kildesortering adskilt fra udsortering
-
-Staten kræver kildesortering,
-selvom [ProCESS-Fyn undersøgelser] indikerer,
-at ren udsortertering er markant mere effektivt.
-
-En styrke ved at anskue kildesortering isoleret er,
-at det kan motivere til øget og mere nuanceret bevidsthed om eget skrald.
-
-En svaghed er at opmærksomheden og engagementet
-som mobiliseres gennem kravet om kildesortering
-måske er bedre anvendt andre steder -
-f.eks. ved øget deltagelse i den offentlige debat.
-
-[ProCESS-Fyn undersøgelser]: https://mst.dk/publikationer/2021/april/kvalitet-af-plast-samt-mad-og-drikkekartoner
-  "rapport fra Miljøstyrelsen som bl.a. dækker ProCESS-Fyn undersøgelser"
-
-## Mængde fremfor friskhed
-
-Løn til skraldearbejdere er den væsentligste økonomisk udgift
-ved håndtering af husholdningsskrald,
-og det tager formodentligt nogenlunde samme tid
-at tømme fyldte såvel som slunkne affaldsbeholdere.
-Øget kildesortering medfører derfor typisk sjældnere tømning,
-som igen svækker renhed ved udsortering,
-ifølge de samme rapporter som dækker [ProCESS-Fyn undersøgelser].
-
-En styrke ved kildesortering er jo at affaldet bliver sorteret,
-og kun sorteret affald har mulighed for genanvendelse.
-
-En indirekte svaghed ved kildesortering er dog,
-at den almindelige borger sorterer dårligere end professionelle og robotter,
-og øget fordærv af det uprofessionelt sorterede affald
-også sænker effektiviteten af udsortering.
-Anvendelsen af kildesortering maskerer dermed potentialet ved ren udsortering.
diff --git a/trash/framing.md b/trash/framing.md
deleted file mode 100644
index 2d26f33..0000000
--- a/trash/framing.md
+++ /dev/null
@@ -1,300 +0,0 @@
----
-
----
-
-# Skraldeproblemet
-
-## Bud på tiltag
-
-* mere transparens
-
-## Kriterier
-
-### 1) Problem
-
-<!--
-Start med en brainstorm, beskrivelse og overordnet analyse af problemet
-gerne med en illustration af et problemtræ eller lignende visualisering.
-Problemfeltet er ofte ekstremt omfattende
-og du kan ikke regne med at lave en udtømmende
-og relevant beskrivelse i første iteration.
-Regn med at skulle vende tilbage og få flere aspekter/ detaljer med senere.
-Det er væsentligt at du fra starten får beskrevet
-hvad du tænker er nogen af de mest væsentlige årsager til problemet
-samt nogen af de primære konsekvenser som problemet kan føre til.
-Du kan vælge enten at tage udgangspunkt i det generelle problem
-eller snævre dit arbejde ind
-til at fokusere på udvalgte delaspekter og arbejde videre med disse
-i stedet for den helt generelle problemstilling.
-Du kan også arbejde på flere niveauer parallelt.
-
-Der kan ikke forventes at være én løsning
-til et samlet problem-kompleks
-og det er muligt at en samlet løsning reelt set består
-af rigtig mange forskellige løsninger.
-Ved at snævre det generelle problem ind allerede i din problemanalyse,
-og fokusere det efterfølgende arbejde på et eller flere udvalgte aspekter
-kan du komme dybere ned i problemstillingen
-og sandsynligvis vil du kunne udvikle nogen mere konkrete løsningsforslag.
-Hvis du snævrer dit fokus ind fra den generelle problemstilling
-bør du argumentere for hvorfor du vælger det fokus/problemaspekt
-som du arbejder videre med
-og beskrive forventede konsekvenser af afgrænsningen.
--->
-
-#### Problemtræ
-
-### 2) Aktører
-
-<!--
-Næste skridt er en aktøranalyse
-med gennemgang af de mest relevante aktører
-i forhold til det beskrevne problem.
-Du kan med fordel tage udgangspunkt i din problemanalyse
-og ud fra denne lave en mapping/brainstorm øvelse
-hvor du identificerer væsentlige aktører.
-Efterfølgende kan du organisere og analysere disse
-for at afdække deres positioner
-i forhold til problemet og mulige løsninger,
-igennem en vurdering
-af f.eks. Interesser, agency og udslagsgivende praksisser.
-Der vil typisk være mange aktørgrupper
-der spiller væsentlige roller i et komplekst problem –
-og muligvis i løsningen heraf.
--->
-
-* Borgere
-* Renovationsvirksomheder
-* Kommuner
-* Boligselskaber
-* Genbrugsvirksomheder
-
-### 3) Succeskriterier
-
-<!--
-Kom med bud på et eller flere succeskriterier
-som vil kunne bruges til at vurdere
-hvornår man er i mål med en løsning/afhjælpning af problemet
-og hvordan man kan sammenligne forskellige effekter
-af forskellige løsningsmodeller.
-Det er vigtigt at definere succeskriterier
-i arbejdet med komplekse problemstillinger,
-sådan at et løsningsforslag kan evalueres
-for at se om problemet er løst / har potentiale til at blive løst –
-og om udviklingen overhovedet går i en ønskværdig retning.
-Komplekse problemer har typisk ikke en tydeligt defineret løsning
-og i stedet må man have nogen succeskriterier at pejle efter
-så man løbende kan spørge sig selv
-"Er vi kommet tættere på en løsning/afhjælpning af problemet
-end vi var før?”.
-Det er ikke altid simpelt at definere
-robuste ogfyldestgørende succeskriterier
-til løsning af komplekse problemer
-og for at komme i mål vil det ofte være relevant
-at inddrage aktører, prioritere interesser
-og eventuelt finde principper
-for at vægte forskellige kriterier/parametre op imod hinanden.
-Du kan inddrage dele af din aktøranalyse i denne del af arbejdet
-og prøve at vurdere hvordan aktørernes interesser
-kunne tænkes at komme bedst til udtryk
-i arbejdet med at opstille succeskriterier.
--->
-
-Øget mængde af genbrugeligt materiale
-i forhold til afbærndt materiale.
-
-Øget genbrug af materiale.
-
-### 4) Netværk
-
-<!--
-Du skal identificere og beskrive de relevante netværk  
-som problemet er indlejret i.
-Relevante netværk kan være f.eks.
-de naturlige/materielle/geografiske netværk,
-sociale/kulturelle/politiske netværk og
-økonomiske netværk.
-Det kan være en nærmest uendeligt stor opgave
-at afdække og analysere netværk
-og derfor bør der tages udgangspunkt i analysen
-af problemet og de centrale aktører
-for at finde frem til de netværk
-som forventes at have størst berøring/indflydelse
-på problem og mulige løsninger.
-Disse netværk vil ofte række ud over de direkte implicerede aktører,
-og det kan være nødvendigt at gå tilbage til aktøranalysen efterfølgende
-for at se om denne skal suppleres for at være dækkende.
-Tænk både nært i f.eks. sociale strukturer
-samt fjernt i f.eks. politiske, kulturelle eller økonomiske netværk.
-Et netværk kan godt optræde som en aktør i aktøranalysen,
-men kan også udgøres af aktører fra aktøranalysen.
-Om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt
-kan afgøres af en analyse af netværkets centrale karakteristika –
-er det f.eks. homogent og meget tæt forbundet
-vil det oftere kunne beskrives som en samlet aktør
-med enslydende interesser og praksisser
-mens et mere diverst og løst forbundet netværk
-oftere vil skulle beskrives som enkeltindivider eller grupperinger.
--->
-
-* Politisk dialektik vedr. afgifter på svineri kontra virksomheders råderum
-* Nysalg kontra gebrug af f.eks. køkkenelementer
-
-### 5) Systemer
-
-<!--
-Du skal lave en overordnet beskrivelse
-af de systemer som problemet er indlejret i,
-samt de systemiske regimer
-der understøtter den nuværende problematiske situation.
-Er der systemer
-der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv.
-det problem der arbejdes med?
-For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken,
-kan du anvende et multi-level perspektiv
-hvor du kigger på både mikro-niveauet
-(evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer)
-samt makro-niveauet
-(evt. med udgangspunkt i
-hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher
-der kan tænkes at indvirke på problemet
-samt mulige løsninger af dette).
-Du kan med fordel lave en overordnet beskrivelse
-af de socio-tekniske systemer og regimer
-der understøtter den nuværende problematiske situation
-samt de systemer der søger at modarbejde dette.
-De socio-tekniske regimer bestemmer spillereglerne for et givent system,
-og kan derigennem forme innovationsprocesser
-og diffusion af potentielle løsninger.
-Herunder ligger også både regulering og planlægningspraksis.
-Regimerne sætter også ofte dybe teknologiske spor
-der kan danne sporafhængighed i samfundet.
-Det kan være relevant at stille spørgsmål som f.eks.:
-Hvor kommer problemet fra?
-Hvad kommer det af? Har det en lang historie
-eller er det pludseligt opstået?
-Er det forsøgt løst før?
-Og af hvem?
-Hvad forhindrede løsningen og holdt problemet fast?
-Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant
-at inkludere betragtninger af det socio-tekniske landskab
-som regimerne opstår i.
-Landskabet består af de mest grundlæggende normer, regler og politiker
-der er i et system,
-og der vil ofte kunne trækkes tråde
-fra synlig sporafhængighed til de dominerende landskaber.
-I den anden ende af skalaen
-kan det også være relevant at kigge på nicher i landskabet –
-både historiske og aktuelle,
-da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale problem.
-Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres
-af en analyse af de socio-økologiske ditto.
-Som mennesker i et samfund på en fysisk planet
-er alt hvad vi gør i berøring med naturlige systemer
-og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd.
-Vores handlinger har altid konsekvenser
-for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i.
-Og derfor har vores design det også.
-Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter,
-mens det vil være essentielt at inddrage disse aspekter i projekter
-med hensigt om design til en bæredygtig omstilling.
--->
-
-### 6) Kravspecifikationer
-
-<!--
-Kravspecifikationer spiller en vigtig rolle i engineering design,
-da de fungerer som en detaljeret beskrivelse
-af de nødvendige krav til et produkt eller en proces.
-Disse specifikationer hjælper designere
-med at forstå de tekniske, funktionelle, og operationelle krav til projektet
-og giver dem en ramme at arbejde indenfor.
-De bidrager også til at minimere fejl
-og sikre, at produktet eller processen opfylder kundens behov og forventninger.
-Endelig fungerer kravspecifikationerne som en reference
-for at evaluere projektets succes og effektivitet.
-Kravspecifikationer er noget der kan bruges i stort set alle projekter,
-om det er specifikke produkter, systemer, infrastruktur,
-eller arbejdet med organisationsudvikling.
--->
-
-### 7) Konceptualisering og løsninger
-
-<!--
-På baggrund af kendskab til problemet og dets kontekst
-udvikles/designes forslag til en eller flere realisérbare løsninger.
-Konceptualisering i engineering design
-er processen med at generere og evaluere forskellige designkoncepter
-baseret på de identificerede kravspecifikationer.
-Forskellige metoder kan bruges
-fra forskellige grene af designteori, procesudvikling,
-projektledelse, visionsarbejde osv.
-Det er væsentligt at du mener disse løsningsforslag passer ind
-i de rammer du har afdækket via din analyse i punkt 1-6.
-Morfologi er en metode,
-der kan bruges til at systematisk generere og kombinere
-forskellige designelementer og -løsninger
-for at skabe nye og innovative koncepter.
-Ved at bruge morfologi til konceptualisering
-kan designere skabe en bred vifte af mulige koncepter,
-som kan vurderes ud fra kriterierne i kravspecifikationerne.
-Dette øger sandsynligheden for at finde den bedste løsning
-og kan reducere tiden og omkostningerne
-ved at udvikle et produkt eller en proces.
-Endelig kan konceptualisering også hjælpe
-med at identificere eventuelle tekniske eller økonomiske udfordringer,
-som skal overvejes tidligt i designprocessen.
--->
-
-### 8) Kvalificering
-
-<!--
-Du skal foretage en analyse og kvalificering
-af den eller de foreslåede løsninger –
-eventuelt struktureret som ”styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger”,
-ud fra dit arbejde med
-i) problemstillingen,
-ii) aktører,
-iii) succeskriterier,
-iv) kontekst og
-v) kravspecifikationer.
-Det bør være klart
-hvilke af den/de foreslåede løsninger der er ”god nok”
-i forhold til de kravspecifikationer der er stillet op.
-Inkludér gerne en vurdering af om løsningen kan skaleres
-til en generel løsning der også kan bruges i andre sammenhænge
-(evt. andre lande, befolkningsgrupper etc.)
-og en beskrivelse af mulige langsigtede effekter.
-Det er vigtigt at være systematisk og vurdere løsningerne
-i forhold til både kerneproblemet, aktører,
-succeskriterier, effektpotentiale osv.
-Kvalificeringen kan inkludere både kvalitative og kvantitative analyser.
-Inddragelse af eksperter og/eller repræsentanter fra centrale aktører
-kan være en fordel hvis det er muligt.
-Er der flere løsningsforslag eller delforslag i et løsningskompleks
-kan der eventuelt laves en prioritering/ sammenligning / rangering
-ud fra en struktureret multikriterieanalyse,
-og det bør desuden overvejes om – og eventuelt hvordan, de spiller sammen,
-f.eks. om de er gensidigt afhængige eller eventuelt ekskluderende.
--->
-
-### 9) Implementering
-
-<!--
-Du skal komme med input til
-hvad man bør tage hensyn til i implementering af dit/dine løsningsforslag
-og/eller hvordan man kan strukturere den fremadrettede proces
-med implementering af dine løsningsforslag og løsning af dit problem.
-I denne forbindelse kan du eventuelt også komme med forslag til
-hvordan de forskellige aktører kan/bør inddrages i denne proces.
-Komplekse projekter kan med fordel brydes ned i sekvenser
-der kan behandles individuelt
-med øje for dynamiske effekter og behov for eventuelle iterative processer.
-Det skal overvejes
-hvilke aktører der skal inddrages i den fremadrettede proces
-og hvordan dette bør gøres.
-Ved substantielle ændringsforløb bør det overvejes
-hvordan selve implementeringen af løsningen ændrer forudsætningerne
-for det videre forløb
-og eventuelt kerneproblemets karakter.
--->
diff --git a/trash/interviews.md b/trash/interviews.md
deleted file mode 100644
index 41265c9..0000000
--- a/trash/interviews.md
+++ /dev/null
@@ -1,15 +0,0 @@
-# Interviews
-
-#### Argo
-
-Kig kun på tal for genbrugspladser -
-tal for samlet indsamling og behandling ved Roskilde forbrænding er "de forkterte tal".
-
-Har statistik liggende som vi kan få udleveret,
-men de ligger ikke offfentligt.
-
-#### BL
-
-Teknisk er kategorierne Korrekt, Ineffektivt, Forkert sortering,
-men BL undgår at invitere til ineffektiv sortering,
-og problematiserer derfor kun Forkert kontra Rigtigt.
diff --git a/trash/konceptualisering.md b/trash/konceptualisering.md
deleted file mode 100644
index 995a422..0000000
--- a/trash/konceptualisering.md
+++ /dev/null
@@ -1,30 +0,0 @@
-Morfologi skemaet viser forskellige typer af konkurrencer, 
-der kunne afholdes for at udforske ideer til løsninger af skraldeproblemet. 
-Her kan det bemærkes, at Roskilde Universitets tilgang ikke stiller nogen krav, 
-men forsøger at være så bred som muligt.
-På den ene side er det en fordel, 
-da det tillader kreativitet. 
-Men på den anden side kan det være en ulempe, 
-da nogle af projekterne kan have en tendens
-til at misse nogle kerneproblemstillinger i skraldeproblemet. 
-Eksempelvis stiller RUC ikke krav til, at løsninger skal sikre privatlivet, 
-og projekter, som bryder GDPR-lovgivningen,
-vil derfor ikke kunne udelukkes.
-Projektet lægger derudover ikke op til at samarbejde på tværs
-og løser dermed ikke informationsproblemet i affaldssektoren.
-Derudover opstiller vi det, vi kalder det interventionistiske produkt,
-som kunne have et vært politisk og etisk krav,
-men repræsenterer et scenarie hvor konkurrencen bliver holdt i et offentligt forum.
-I det offentlige forum er der nødt til at være krav til det økonomiske aspekt,
-da aktører som kommunen og andre systembyggere er begrænsede af deres budget.
-Det interventionistiske produkt kan også stå i kontrast til det sociale,
-hvis den sociale konkurrence tog udgangspunkt i,
-at løsningen skulle være gratis og indføres gennem informationsteknologi.
-
-| Egenskab\Produkt | RUC | Social | Interventionistisk |
-| ---------------- | --- | ------ | ------------------ |
-| Politiske krav   | - | Institutionel transparens |  |
-| Økonomiske krav  | - | - | Max. 120% af status quo |
-| Etiske krav      | - | Privatlivssikring | - |
-| Lokation | Campus | Campus | Messehal |
-
diff --git a/trash/kravspecifikationer.md b/trash/kravspecifikationer.md
deleted file mode 100644
index 5da878c..0000000
--- a/trash/kravspecifikationer.md
+++ /dev/null
@@ -1,28 +0,0 @@
-På baggrund af problemanalysen opstiller vi følgende seks krav til en konkurrence, 
-som skal engagere borgerne i at finde på løsninger på affaldsproblemet. 
-Da konkurrencen skal sætte den enkelte borger centrum, 
-fokusere kravene også på at engagere og motivere deltagerne i konkurrencen. 
-Nogle af disse er positive krav som for eksempel motivation og udtryksformer, 
-og tjener at sætte individet i centrum for idégenereringen. 
-Andre er negative og og stiller dermed krav til at konkurrencen ikke skal udelukke visse typer af projekter. 
-Pointen med konkurrencen er netop at udforske affaldsproblemet fra så mange vinkler som muligt, 
-og det indebærer at engagere så mange typer mennesker som muligt og tillader så mange typer projekter som muligt.
-
-Motivation
-Udtryksformer
-Letforståelighed
-Simplicitet
-Anvendelighed
-Inklusivitet
-Gennemskuelighed(?)
-Relevans(?)
-
-| Tema | Krav | Kriterier |
-| -------- | -------- | -------- |
-| Motivation | Systemet skal kunne engagere en bred gruppe af designere gennem sin formidling |  |
-| Udtryksformer | Systemet skal kunne rumme et bredt udvalg af forskellige typer projekter |  |
-| Inklusivitet | Systemet skal være inkluderende for alle typer af designere | Systemet bør forvente en vis grad af modenhed<br>Geografi og dækning af rejseomkostninger<br>Kompleksitet af identificering/adressering |
-| Formidling | Systemet skal kunne beskrives utvetydigt for designere |  |
-| Simplicitet | Systemet skal indeholde det essentielle minimum af variable | Antallet af variable |
-| Anvendelighed | Systemets barriere for anvendelse skal være så lav som muligt, så det kan anvendes af flest mulige designere |  |
-| Nærhedsprincippet | Systemet skal opfordre til løsninger, der ligger så tæt på borgeren som muligt | |
\ No newline at end of file
diff --git a/trash/problem_tree.md b/trash/problem_tree.md
deleted file mode 100644
index 0978b16..0000000
--- a/trash/problem_tree.md
+++ /dev/null
@@ -1,43 +0,0 @@
-# Problemtræ
-
-**** [Det funker ikke alligevel]
-
-*** Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer
-
-** Spolering af ellers smuk natur
-
-**** [Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer]
-
-*** Fejlernæring af mennesker
-
-** Forurening af fødekæder
-
-** Destabilisering af økosystemer
-
-* Skrald ophobes i naturen
-
-**** Vi dør (før tid)
-
-*** Jorden overophedes
-
-** Øget drivhuseffekt
-
-* For meget skrald brændes af
-
-** Kommunen dimensionerer skraldecontainere efter adfærd (fremfor ideal)
-
-* Restaffaldscontaineren bliver overfyldt
-
-Skrald sorteres ikke nok
-
-* Folk gider ikke
-
-** Det er ikke sexy
-
-** Det funker ikke alligevel
-
-** Det burde virke, men resten af flokken gider ikke
-
-* Folk kan ikke
-
-** Der er ikke plads nok under køkkenbordet
diff --git a/trash/relational_map.dot b/trash/relational_map.dot
deleted file mode 100644
index be5bc62..0000000
--- a/trash/relational_map.dot
+++ /dev/null
@@ -1,19 +0,0 @@
-graph {
-Familie -- {Børn Mor Far }
-Apps -- {"Perfect Waste"}
-Affaldskredsløb -- Producenter -- Supermarked -- Genbrugsplads
-Forventninger -- {Apps "Sociale Medier"}
-"Social klasse" -- {Forventninger Familie Boligtype Materialeforståelse}
-"Klodens bæreevne" -- "FN-målsætninger"
-{"FN-målsætninger" Massemedier } -- Forventninger -- Mistro
-Boligtype -- "Transport\nbolig → container" -- Container
-Boligtype -- Boligselskaber -- Affaldscontainer
-Boligtype -- "Affaldssortering\ni hjemmet" -- {Genbrugsplads Affaldsposer Skraldespande}
-Supermarked -- Familie
-"FN-målsætninger" -- Love -- "Klodens bæreevne"
-Geografi -- "Social klasse"
-Os -- "Kollektiv tracking" -- Apps -- OSM
-Materialeforståelse -- Forventninger
-Container -- "Transport\ncontainer → genbrugsplads" -- genbrugsplads
-Container -- "Transport\ncontainer → forbrænding" -- Forbrændingsanlæg
-}
diff --git a/trash/relational_map.md b/trash/relational_map.md
deleted file mode 100644
index 90a2a43..0000000
--- a/trash/relational_map.md
+++ /dev/null
@@ -1,23 +0,0 @@
-# Relational map
-
-```graphviz
-graph {
-Familie -- {Børn Mor Far }
-Apps -- {"Perfect Waste"}
-Affaldskredsløb -- Producenter -- Supermarked -- Genbrugsplads
-Forventninger -- {Apps "Sociale Medier"}
-"Social klasse" -- {Forventninger Familie Boligtype Materialeforståelse}
-"Klodens bæreevne" -- "FN-målsætninger"
-{"FN-målsætninger" Massemedier } -- Forventninger -- Mistro
-Boligtype -- "Transport\nbolig → container" -- Container
-Boligtype -- Boligselskaber -- Affaldscontainer
-Boligtype -- "Affaldssortering\ni hjemmet" -- {Genbrugsplads Affaldsposer Skraldespande}
-Supermarked -- Familie
-"FN-målsætninger" -- Love -- "Klodens bæreevne"
-Geografi -- "Social klasse"
-Os -- "Kollektiv tracking" -- Apps -- OSM
-Materialeforståelse -- Forventninger
-Container -- "Transport\ncontainer → genbrugsplads" -- genbrugsplads
-Container -- "Transport\ncontainer → forbrænding" -- Forbrændingsanlæg
-}
-```
diff --git a/trash/situational_map.md b/trash/situational_map.md
deleted file mode 100644
index 8ce9744..0000000
--- a/trash/situational_map.md
+++ /dev/null
@@ -1,31 +0,0 @@
-# Situational map
-
-Skraldespande
-Containere
-Affaldsskure
-Affaldssortering i hjemmet
-Genbrugspladsen
-Børn
-Mor
-Far
-Familie
-Forbrugerforventninger
-Apps (Perfect Waste)
-Producenter
-Geografi
-Social klasse
-Affaldsposer og -sække
-Sociale medier
-Supermarked
-Boligselskaber
-Os
-Vej fra bolig til skraldeopsamling
-Vej fra skraldeopsamling til genbrugsplads
-Vej fra skraldeopsamling til forbrænding
-Klodens bæreevne
-FN-målsætninger
-Danske love
-Materialeforståelse
-Forventning om misbrug
-Kollektiv tracking (vha. OSM)
-Asociale medier