add theory to chapter on theory and method

1 files changed, 44 insertions, 16 deletions

diff --git a/worlding/_teori_og_metode.qmd b/worlding/_teori_og_metode.qmd
index c914077..6ffecfd 100644
--- a/worlding/_teori_og_metode.qmd
+++ b/worlding/_teori_og_metode.qmd
@@ -16,7 +16,7 @@ af selve læringsprocessen for at nedbryde den og undersøge,
 hvilke aspekter der kan siges at være påvirket af digitaliseringen.
 
 Til dette introduceres begreberne defensiv og ekspansiv læring,
-som beskriver to fundamentale, modsatrettede begrundelser for at lære.
+som beskriver to fundamentale, modsatrettede motivationer for at lære.
 Defensiv læring er læring, som tager udgangspunkt i *eksterne*
 faktorer, og kommer ofte til udtryk som et forsøg på at afværge
 negative konsekvenser, eksempelvis en utilfredsstillende karakter til en eksamen.
@@ -51,38 +51,66 @@ at den studerendes læringsrytme er forudbestemt af underviseren.
 Den studerende kan derfor aldrig få indflydelse på "hvad" de lærer,
 og "hvorfor" de lærer.
 Under tvedelt læring er den studerende reduceret til
-et operativt og performativt set af opgaver. [@Schraube_2024]
+et operativt og performativt set af opgaver [@Schraube_2024].
+
+'Hvad' og 'hvorfor' er kun to af de fire elementer af læring,
+som Ernst fremlægger i sin bog. 
+Ifølge Ernst består læring i sin helhed af et indholdselement (hvad),
+et resonnementelement (hvorfor), et operativt element (hvordan) og
+et evaluerende element.
+Opdelingen af læring i disse fire elementer er
+en naturlig konsekvens af at betragte læring som en handling
+frem for en simpel procedure eller operation. 
+Disse fire elementer står ikke i isolation fra hinanden,
+men må betragtes som gensidigt nødvendige og i konstant interaktion med hinanden.
+Ifølge Ernst kan fokusset på indholdselementet i læring
+virke forstyrrende for læringsprocessen,
+uanset om undervisningen tager udgangspunkt i den lærende eller læreren.
+Ernst fremsætter desuden påstanden om,
+at digitaliseringens fordele for læring primært ligger i
+det operative element i læringsprocessen [@Schraube_2024].
 
 et kritisk trin i læringsprocessen er den affinitive bevægelse i læringen.
-denne bevægelse indeholder den lærendes behov 
-for at udforske så bredt et udvalg af ideer og koncepter som muligt; 
+Denne bevægelse indeholder den lærendes bevægelse mod
+at udforske så bredt et udvalg af ideer og koncepter som muligt; 
 at få overblik over alternative strategier 
 for at undgå at sidde fast på et prædefineret problem.
-modsat den affinitive bevægelse findes den definitive.
+Modsat den affinitive bevægelse findes den definitive.
 den definitive bevægelse involverer at finde essensen 
-i det hav af information som oprindeligt blev udforsket.
-det er så at sige i denne proces at information bliver til visdom,
-da kerneideer ekstrapoleres fra deres kontekst. [@Schraube_2024]
+i det hav af information som oprindeligt blev udforsket [@Schraube_2024].
+Det er så at sige i denne proces at information bliver til visdom,
+da kerneideer ekstrapoleres fra deres kontekst. 
 
-Den definitive og den er affinitive bevægelse i læring komplementere hinanden
+Den definitive og den er affinitive bevægelse i læring komplementerer hinanden
 og hjælper den lærende med hele tiden at bevæge sig
 fra det universelle til det konkrete og omvendt.
 i denne forståelse af læring står det mere klart,
 hvorfor et fast bestemt pensum og 
 1-dimensionelle retningslinjer for læring 
 kan hæmme den lærende i sin evne til at forstå indholdet af læringen.
-afinitiv læring er direkte knyttet til 
+Den afinitive læringsbevægelse er direkte knyttet til 
 den studerendes dagligdag, vaner og levevilkår, 
-da den forsøger at åbne op for
-så bredt et udvalg af sammenhænge som muligt.
-Schraube pointerer at læring kan finde sted
+da den søger at åbne op for så bredt et udvalg af sammenhænge som muligt.
+Schraube pointerer, at læring kan finde sted 
 hvor som helst og når som helst i den enkelte persons dagligdag. 
-affinitiv læring er altså ikke en isoleret funktion af hjernen, 
+Affinitiv læring er altså ikke en isoleret funktion af hjernen, 
 men en flerdimensionel og kompliceret proces,
 som næppe kan reguleres instrumentalt. [@Schraube_2024]
 
-Schraube beskriver ikke bare læring som en subjekt-orienteret aktivitet,
-men som en *trans-kontekstuel* 
+Schraube beskriver ikke bare læring som en subjekt-orienteret,
+men som en *trans-kontekstuel* aktivitet;
+"Often the best ideas come to mind on vacation at the
+beach or while strolling through the city." [@Schraube_2024, p. 38]
+eftersom ingen elementer af læring kan isoleres til den Lærernes sind, 
+men må tages i betragtning gennem hele den kontekst læring udfolder sig i,
+kan læring altså kun siges at opstå i en dynamisk og 
+transkontekstuel dialog med omverdenen.
+Det er dette der menes med at læring er en proces af verdensdannelse.
+Spørgsmålet er så hvori potentialet ligger i digitaliseringen 
+til at styrke denne verdensdannelse.
+
+## Digitaliseringens problemer og potentiale for læring
+
 
 ## Teorier om teknologi