# Manifest Vi lever i en verden hvor vand og luft er frit. Hvor vand og luft er fælles goder som alle frit kan bruge, og der er rigeligt af det til os allesammen. Der var engang en verden, hvor vand og luft også var frit. Men flere ting var frie dengang, som vi vi i dag har glemt. **Privatliv** var frit. Du valgte *selv* hvad du ville dele om dig selv - ikke dine butikker, dit telefonselskab eller din omgangskreds. Adfærdsmønstre heller ikke blev indfanget, solgt på markedet, og smadret. Hvor politiske holdninger ikke blev indfanget, solgt, og smadret. Hvor religiøse overbevisninger ikke blev indfanget, solgt, og smadret. Dengang var viden *også* frit. Jo vist, dengang blev vand, luft, og viden puttet på flaske og solgt som nu, men det var en spøjs adfærd blandt nogle få gejstlige. Misbrug af vand, luft og viden var *unormalt*. Normalen dengang var at vand luft og viden var fælles, frit delte ressourcer. Lisså længe der er mennesker drevet af testosteron - uanset biologiske og erklærede køn - vil der være konkurrence: Kapitalisering af ressourcer. Konkurrence og kapitalisering som indfanger, handler og smadrer fri ressourer. Men livet er andet og mere end konkurrence. Vi kan vælge at stå af ræset, og anerkende og respektere vand, luft og viden som de frie ressourcer de er. Dengang for længe siden blev der opfundet en genial måde at dele viden på kaldet World Wide Web. Den er drevet af en vision om at "hyperlinke" alle dokumenter i verden. Samme vision er blevet videreudviklet til at at sætte viden fri - at "hyperlinke" ikke blot dokumenter men indhold - fragmenterne som udgør viden: *data*. Denne udvidede opfindelse hedder det semantiske web, og byggestenene i det semantiske web hedder "5-star open data". Lad os trække vejret dybt, rejse vores glas, og tænkte os om: Hvad er den dybere mening? Hvad er meningen med livet, og med at studere på RUC? Er målet et fedt job med en god hyre, eller er der mere i livet end kampen om skejserne? Lad os sammen skåle (i postevand!), tage en dyb indånding, og tænke på alle de fede ideer som ligger foran os. Som kan plukkes, puttes på flaske, og give os en federe hyre. Eller som kan deles og blomstre op og formere sig - og vi kan skabe andre jobs som idé-gartnere og vidensbotanikere. Lad os i vores RUC-projekter dyrker og frisætte viden som 5-stjernet data. ## Referencer [det semantiske web](https://da.wikipedia.org/wiki/Semantisk_web) [linked open data](https://www.w3.org/2013/data/) [5-star open data](https://5stardata.info/)