--- title: Skylletæller categories: [Data, Økologi, Konstruktion, Privatliv, Autonomi, Subsidiaritet] --- ## Tema Håndgribelig bæredygtig vandforbrugsmåling. ## Problemformulering Hvordan kan vi billigt, DIY-men-ikke-for-nørdet og semi-præcist afgøre konkret vandforbrug for en husstand? ## Målgruppe Lokale borgere nysgerrige om deres eget vandforbrug, og måske desillusionerede overfor national og internationale statistik og overvågning. Miljøaktivister som vil øge lokalt engagement i nærmiljøer. Dataforskere med interesse i bæredygtig 5-stjernet data, til brug f.eks. i engagerende VR simulationer som Peduncle. ## Metode Out-ouf-the-box brainstorm af hypoteser. Iterativ kvantitativ måling af estimeret versus reelt forbrug. ## Resultat En dims der måler vandtryk, som kan lægges i toilettets cisterne. F.eks. et gummirør, limet på en plade med en trykmåler og en mikro-computer, der kan gemme målinger henover 3-6 dage og tappes via bluetooth. Eller et kamera i kanten af cisternen, som registrerer vandstanden, ved at sammenligne tusch-streger i modsatte side. Målet er en dims, som er overskuelig at skabe uden alt for avanceret teknologi (vi kan bruge FabLab til at udvikle og teste prototyper, men det færdige design skal helst kunne gentages af andre rundtom i verden uden samme ressourcer til rådighed), som kan overdrages og anvendes også af relativt teknik-skeptiske brugere (så den kan deles ud rundt i nabolaget) og monteres uden indgriben i husets faste installationer (så også folk der bor til leje kan være med). ## Værdiskabelse Øget personlig kendskab til eget vandforbrug. Indsamling (frivilligt, for dem som ønsker det - dvs. opt-in fremfor opt-out) af data værdifulde politisk for græsrodsaktivister (værdifulde fordi det er empiriske data fremfor statiske estimater, som ved den direkte indsamlingsmetode samtidigt øger bevidstheden i lokalsamfundet om at værne om vandressourcer). --- ## Kilder [Padlet, udkast](https://ruc.padlet.org/eduab1/projektideer-humtek-hold-b-e23-noojqh42h78gknup/wish/2681066175)