FIXME: introduktion til afsnittet. ## Reflekteret ligevægt Reflekteret ligevægt (engelsk: [reflective equilibrium]{lang=en}) er en metode til at validere og korrigere normative standpunkter. Metoden går ud på at overveje, hvilke domme der kan fældes for et standpunkt, justere standpunktet og overveje igen, og gentage denne proces indtil standpunkt og overvejede domme harmonerer med hinanden. Med udgangspunkt i @List2016 beskrives metoden herunder. For et givent standpunkt reflekterer over, hvilke afledte følger standpunktet kan have, og det bedømmes, om der er meningsfuld sammenhæng mellem standpunktet og dets afledte følger. Hvis ikke der er overensstemmelse, reflekteres over, om standpunktet meningsfuldt kan justeres til bedre at stemme overens med de overvejede domme, og der startes forfra med afsæt i det justerede standpunkt. Denne vekslende reflektion over hhv. standpunkt og de overvejede domme fortsættes, indtil der er er overensstemmelse mellem dem, kaldet reflekteret ligevægt [@List2016, s. 541-542]. Reflektionen omfatter altså både standpunkt og bedømmelser -- Målet er ikke ensidigt at finde på noget, der kan understøtte et standpunkt, eller ensidigt at ændre på et standpunkt, indtil det passer med nogle bedømmelser, men at vægte mulige varianter af et standpunkt overfor mulige domme for det. Der er flere måder at anvende teorien, for eksempel kan færre teoretiske implikationer udvælges, så der er bredere mulighed for at tilpasse dommene. Eller omvendt kan flere teorier udvælges sammen, så flere domæner kan berøres, og mere brugbare konklusioner kan udpakkes. Førstnævnte kaldes "[narrow]{lang=en}", og sidstnævnte kaldes "[wide]{lang=en}" reflekteret ligevægt. Modsat kan der være forskel i, hvilke domme der dømmes relevante i en given undersøgelse. Der findes domme på et spektrum fra spontane til domme som er "filtrerede" på den ene eller den anden måde. Derudover er der spørgsmålet om, hvorvidt man burde lytte til politiske teoretikere, eller lede efter domme i samfundet [@Darwall2005], som både kan være eksplicitte og implicitte. Reflekteret ligevægt har visse problemer, selvom metoden umiddelbart stemmer overens med vores intuitive opfattelse af, at normative teorier er nogen, vi ankommer ved efter omfattende overvejelser. Man kan for eksempel bekymre sig om, hvorvidt resultaterne af metoden kan forekomme arbitrære eller ubegrundede, da vi selv vælger teorierne, og der ikke altid behøver at være ét unikt reflekteret ligevægtspunkt, men flere forskellige. Det er også muligt, at der slet ikke er nogen overhovedet, som når alle domme på reelle etiske dilemmaer ikke kan falde i ligevægt med nogen specifikt teori, eller de relevante teorier giver modsatrettede svar. I de tilfælde vil den iterative proces aldrig stoppe, da man domme og teori på skift må revurderes *ad infinitum*. Der er også en iboende subjektivitet i udvælgelsen af teorier og domme og rækkefølgen, de vælges i, hvor forskellige valg af, hvad der skal revurderes hvornår i processen fører til forskellige ligevægter.