Copyleft er en juridisk teknik
anvendt til fremadrettet at sikre brugsfriheder for kreative produkter.
Teknikken er en materialisering indenfor moderne retspraksis
af et etisk motiv om at fastholde potentialet for kollektiv kreativitet,
fremfor individuel udnyttelse af kollektivt kreative ressourcer.

FIXME: Kort punktvis gennemgang af afsnittets argumentation.

Open Knowledge er en samlebetegnelse for vidensbaserede produkter,
bl.a. Open Source Software, Open Data, Open Access, Open Science m.m.,
som anvender såkaldt Open Source licensering.
Hvor kreative produkter som udgangspunkt har "alle rettigheder forbeholdt",
har Open Knowledge "få rettigheder forbeholdt",
idet Open Source licensering afskriver centrale dele af ejendomsret,
så alle har adgang til at bruge, inspicere og videreudvikle på produkterne.

Det "åbne" ved Open Knowledge omhandler to centrale faktorer --
dels produkterne selv, og dels de ressourcer som produkterne er baseret på.
Den fiktive person Robin Hood tager fra de rige og giver til de fattige;
han er en helt men er samtidigt lovløs: Det han giver væk er tyvstjålet --
han opererer altså udenfor lands lov og ret.
Open Knowledge opererer indenfor det internationalt udbredte retsprincip
om immateriel ejendomsret:
kort fortalt tildeles forfatteren automatisk en række eksklusive rettigheder,
og væsentlige dele af disse rettigheder kan afskrives gennem licensering.
Kun forfatteren kan afskrive rettighederne,
så et produkt kan altså kun frigives, hvis det enten kun omfatter een forfatter,
eller hvis forfatterne til alle dele af produktet enes om en licensering.
Open Knowledge er resultatet af kulturer,
som er enedes om at frigive deres produkter
gennem et sæt af indbyrdes kompatible licenser.

### Iterative processer

Deling sker ved Open Surce licensering,
Open Knowledge er baseret på offentligt frie ressourcer,
kaldet fælleder (commons).

dels at kildematerialet til produkterne er immaterielle fælleder (commons),
og dels at produkterne er friholdt fra centrale bindinger
ved konventionel intellektuel ejendomsret
[@Sidler2014, s. 83-84; @GarciaPenalvo2010, s. 3-4].

### Sikring af reciprocitet fremadrettet

FIXME: Intention om reciprocitet i den kollektive proces
sikres fremadrettet med copyleft.

Intellektuel ejendomsret modvirkes ved særligt udformet standardkontrakt,
kaldet en Open Source licens.
Hvor kreative produkter generelt som udgangspunkt har "alle rettigheder forbeholdt",
har Open Knowledge produkter altså "få rettigheder forbeholdt".

Nogle Open Knowledge projekter anvender en mere aggressiv licens,
som udover at modvirke intellektuel ejendomsret desuden kræver,
at deling af evt. afledte værker skal licenseres under samme vilkår.
Anvendelsen af en sådan licens kaldes copyleft
[@Chopra2008, s. 14; @Vetter2008, s. 281; @Sen2008, s. 212; @Friesike2014, s. 288].

Open Knowledge er altså fælledbaserede produkter.
Open Knowledge kan udvikles enten individuelt eller kollektivt,
og må bruges privat eller deles med grupper eller med alle offentligt,
enten gratis eller imod betaling.
Copyleft Open Knowledge har samme friheder,
men hvis det deles, så skal kildematerialet deles offentligt,
gratis
[@Chopra2008 s. 23; @Vetter2008, s. 281; @Sen2008, s. 212].

## Fælles kilder, proces og produkter

## Varierende friheder

Når den fiktive Robin Hood tager fra de rige og giver til de fattige,
er han på een gang en tyv og en helt, afhængigt af perspektiv.
Han er en tyv fra de riges perspektiv, fordi han stjæler --
altså begrænser den individuelle handlefrihed.
Han er en helt fra de fattiges perspektiv, fordi han
omfordeler ressourcer mere lige --
altså styrker den kollektive handlefrihed,
udfra ideen om at svagt bemidlede har mest brug for ressourcerne,
og at en mere lige fordeling derfor samlet set har størst effekt.
Lidt tilsvarende er copyleft både begrændende og styrkende:
Copyleft begrænser den individuelle frihed
til *ikke* at dele evt. fremtidig innovation,
ved at sikre nuværende friheder til fremtidige aktører.

Centralt for copyleft er altså,
om det vurderes udfra individuelle eller kollektive idealer.
Individuelt set er det en styrke at kunne udnytte andres bidrag --
altså Open Source licensering generelt --
men udfra en liberal tankegang er det en svaghed at fjerne en mulig konkurrenceparameter
FIXME