Med informationsalderens teknologiske udvikling er det blevet
hurtigere end nogensinde før at skabe,
dele og videreudvikle immaterielle værker, herunder software.
Alligevel gør det sig sjældent gældende for den software,
vi anvender,
at vi ved, hvad den gør, eller hvordan den fungerer,
at vi må kopiere den og dele den videre,
eller videreudvikle på den og dele forbedringerne med andre,
så de også kan have gavn af dem.
Meget af den software,
som får vores samfund til at hænge sammen,
er imidlertid tilbudt under strænge vilkår for,
hvilke rettigheder brugerne har til at anvende den.
Det medfører etiske overvejelser om,
hvordan deling af videreudviklet software bør finde sted.

"Fri software"-begrebet er defineret ved 4 betingelser for brugeres adgang
til den pågældende software,
herunder frihederne til at anvende, studere, forandre og dele den.
Princippet copyleft er en delingslogik, som yderligere betinger,
at disse friheder er til stede hos software afledt af fri software.
Copyleft anvendes hyppigt juridisk for at sikre disse friheder,
men projektet formål er ikke at undersøge de
konkrete etiske aspekter, der måtte være ved konkret licensering af software.

Projektet undersøger den etiske forsvarlighed af princippet copyleft overfor
de centrale normative teorier deontologi, konsekventialisme og kontraktteori.
Dette sker ved først at opstille copyleft som princip,
og derefter ved at udføre systematisk etisk analyse
på princippets berettigelse ift. teorierne.

Sidst anvendes metoden reflekteret ligevægt for at vurdere copyleft-princippets
gyldighed i forhold til de normative forpligtelser,
som udledes fra de etiske teorier ift. etiske aspekter ved deling.