Analysen søger at besvare spørgsmålet:
"Hvilken licens bør en rationel software-udvikler vælge for sit produkt,
givet deres tilknytning til X moralfilosofis normative standpunkter."
Vi forsøger altså ikke at besvare hvilket samfund,
hver moralfilosofi foretrækker,
da en verden uden immaterielret er en verden helt uden muligheden
for at lukke kode til at begynde med.
Copyleft ville ikke eksistere i en verden,
hvor der ikke kan tages copyright på immaterielle produkter,
da copyleft groft sagt kun eksisterer for at beskytte software fra aflukningen
af dens kildekode.

Der findes mange typer software med forskellige associerede etiske overvejelser.
For at isolere spørgsmålet til at handle om digitale fælleder og potentiale
for videreudvikling, tager vi udgangspunkt i et generelt stykke værktøjssoftware,
som vi antager har følgende karakteristika:

1. Det er ikke livskritisk eller på anden måde kritisk for sikkerheden
af brugeren eller pårørende.
2. Det håndterer ikke følsomme persondata.
3. Det har en værdi, som primært ligger i dets anvendelighed for hverdagsbrugere
og dets potentiale for videreudvikling.

På den måde undgår analysen at tage stilling til konsekvenser
med større, selvstændige etiske implikationer.
Til 1. kunne der være tale om fejl i software forsynet
af en virksomhed til respiratorer i offentlige hospitaler,
som ender med at koste nogen livet.
Til 2. kunne det være softwaren i fillagringssystemer til universiteter,
forsynet af virksomheder,
som viser sig at bruge brugerdata til at vise mere relevante annoncer.
Ved 3. sørger vi for kun at behandle software,
som relaterer sig til de digitale fælleder.