From f4118e03ca5f6168d33b0a8b5fbe662616da3e5f Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Wed, 8 Oct 2025 11:55:17 +0200 Subject: rename file 20250926-sources.md -> sources.md --- sources.md | 89 ++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ 1 file changed, 89 insertions(+) create mode 100644 sources.md (limited to 'sources.md') diff --git a/sources.md b/sources.md new file mode 100644 index 0000000..eb581be --- /dev/null +++ b/sources.md @@ -0,0 +1,89 @@ +> "Information makes people want freedom." +> [@Kelty2008, s. 118] + +## Om begrebet "Copyleft" + +"Copyleft" har to betydninger. +I juridisk kontekst er det en samlebetegnelse +for en type af juridiske instrumenter (licenser), +udviklet blandt software-hackere 1980-erne +og i nyere tid adopteret mere bredt også indenfor andre kreative kredse, +med det formål at håndhæve og motivere kollektivt udviklede værker. +Som moralfilosofisk begreb +er copyleft et etisk princip +om at abstrakte ting bør have kollektivt tilhørsforhold. +Denne tekst beskæftiger sig med copyleft som moralfilosofisk begreb, +når ikke andet er angivet. + +Selvom copyright historiefilosofik opstod i direkte tilknytning +til væsentlige ændringer i amerikansk lovgivning +om personlige rettigheder til abstrakte værker (immaterielret), +så er begrebet moralfilosofisk forankret i kollektivt skabte værker, +ikke individuelle rettigheder overfor eller ejerskab af værker: +Betydningen af "fri" ved lanceringen af GNU EMACS i 1983 +var moralsk direkte knyttet til en form for kollektiv deltagelse, +ikke monetært fri, og ej heller fri af ejerskab +[@Kelty2008, s. 186, 191-192]. + +Copyleft som etisk princip er altså *ikke* +en konstruktion ovenpå intellektuel ejendomsret +(det er copyleft licensering). +Nogle argumenterer ligefrem for +at intellektuel ejendomsret er en konstruktion +ovenpå et mere mangfoldigt begreb om skabelse af immaterielle ting: + +> "The distinction between creating software and maintaining it +> is a commercial fiction +> driven in large part by the structure of intellectual property." +> [@Kelty2008, s. 199] + +Copyleft omtales også som "share-alike", +særligt promoveret af licens-portefølgen Creative Commons +bl.a. anvendt akademisk som en del af Open Access +[@deLaat2006]. + +Christopher M. Kelty undersøger også mere bredt frihedsbegreber, +hvor han bl.a. kommer ind på kollektiv frihed +[@Kelty2014]. + +## Det kollektive + +@Runge2006 argumenterer, +at moderne immaterielret kræver en dybere reflektion +over inklusion og eksklusion i forhold til innovation. + +@Zhu2013 argumenterer, +at ordentlig juridisk håndtering af Copyleft-begrebet +kræver inddragelse af Relationel kontraktteori. + +@Frega2019chap5 kritiserer Habermas' teori om kommunikativ rationalitet +for ikke at rumme andre kvaliteter ved fællesskabet +end at være rum for samtalen, +og favorierer i stedet Honneth. + +@Murray2005 undersøger empirisk eksempler på "dual-purpose ideas", +hvor immaterielle ideer har anvendelse både kommercielt og indenfor forskning, +og derfor på samme tid kan argumenteres at burde være et fælles gode +og at burde bære en rettighedsbeskyttet vare. +Undersøgelsen omfatter fænomenet "anti-commons effect", +hvor traditionelt set fælles goder i stigende grad rettighedsbeskyttes. + + +## Deleøkonomi som del af en social kontrakt + +@Hielscher2021 undersøger inddragelse af sociale platforme +(Uber, Airbnb, Couchsurfing m.fl.) +i en social kontrakt mellem ikke kun borgere og offentlige institutioner, +men også firmaer som dynamisk præger den samlede kontrakt +gennem deres tilbud om mere snævre aftaler direkte med borgerne. +@Ghirlanda2024 kritiserer @Hielscher2021, +og argumenterer for kooperativer fremfor kapitalistiske virksomheder +som dynamisk katalysator i et sådan samlet kontraktsystem. + +## Kilder til kilder + +Kollektioner af relevante videnskabelige tekster: + + * + * + * -- cgit v1.2.3