From 239a7d6e8b634b913d877222357904516b7cca9d Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Wed, 17 Dec 2025 18:44:31 +0100 Subject: really really drop mentions of commons, together with unused metaphysical views on copyleft --- overview-copyleft.md | 109 --------------------------------------------------- 1 file changed, 109 deletions(-) (limited to 'overview-copyleft.md') diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md index 4514f85..8f7b11c 100644 --- a/overview-copyleft.md +++ b/overview-copyleft.md @@ -245,115 +245,6 @@ så skal det deles med alle, der anerkender, at hvis de ændrer værket og deler det, så skal denne videre deling ske på samme vilkår som den oprindelige deling. -Effekten af copyleft, -dvs. hvilken betydning det har at anvende licenser indeholdende copyleft, -kan forstås på tre forskellige måder, -afhængigt af om hvert værk anskues som en en selvstændig enhed, -eller en iteration af en fortløbende genfortælling, -eller en ytring i en habermasiansk samtale med programmeringskode som sprog -[@Zhu2013, s. 290]. - -Med et værk anskuet som en selvstændig enhed, -kan effekten forstås som obstruering af lockeansk ejendomsret. -Ifølge John Locke vindes hævd over ikke-ejede resourcer -ved at tilføre resourcen personlig ejendomsret gennem bearbejdning, -på lige fod med retten til afgrøder efter opdyrkning af jord -[@Locke2003, s. 111-112]. -Hvis et værk A deles, -og et nyt værk B udvikles baseret på A, -men A ikke anskues som at have krav på B -- -hvis eksempelvis A blot anskues som inspiration for B -- -så vil B kunne anskues som personligt ejet -udfra Lockeansk teori for ejendomret. -Effekten af copyleft vil udfra denne anskuelse være en modarbejdelse -af denne personlige ejendomsret, -da det stiller krav til, hvordan B må deles. -Udfra denne forståelsesramme er al software altså nogens ejendom, -og copyleft er en måde at obstruere dette centrale princip -- -dvs. copyleft er en udfordring af ejendoms- og ophavsret. - - - -Et værk kan anskues som en udgave af en kollektiv historie, -løbende udviklet ved at blive fortalt igen og igen, -hvor den kreative proces er kollektivt forankret, -og genbrug af tidligere værker anskues som øvrige, ligestillede bidrag. -At høste frugterne af et sådant kollektivt forankret arbejde -kan herudfra anskues at være en kollektiv ret -på lige fod med retten til at lade husdyr græsse på en fælled -[@FIXME FIXME: Himma2013, s. ???]. -Udfra denne forståelsesramme er al software altså kollektivets ejendom, -og copyleft er en måde at afspejle dette centrale princip -- -dvs. copyleft er en implementering af kollektive rettigheder -indenfor den personligt orienterede ejendoms- og ophavsret. - -Et værk kan anskues som en diskurs -- -dvs. en ytring i en samtale formuleret med programmer som sprog. -Den kreative proces er efter denne anskuelse ikke et værk -men et bidrag til en software-trend som en samfundsmæssig diskurs, -og tidligere værker anskues som øvrige, ligestillede bidrag. - - -Blandt ovenstående tre forståelser af effekten af copyleft, -kan den første måske synes intuitivt mest oplagt, -udfra det rationale, at copyleft er baseret på copyright, -og at copyright derfor er mere grundliggende. -Her er det dog væsentligt at forholde sig til den tid, -hvor copyleft opstod: -"[Neither Stallman nor anyone else started out -with the intention of hacking copyright law. -The hack of the Free Software licenses was a response -to a complicated controversy over a very important invention, -a tool that in turn enabled an invention called EMACS]{lang=en-US}" -[@Kelty2008, s. 183]. -Begivenhederne omkring computerprogrammet EMACS, -som ifølge @Kelty2008 var instrumentelt for etableringen af copyleft, -foregik i perioden XXX. -**FIXME: mangler periode, og kilde til den.** -Immaterialret som vi kender det i dag blev skabt i 1980'erne -gennem flere store lovreformer i både Europa og USA, -væsentligst USA's tiltrædelse af Bernerkonventionen -- -før da fungerede copyright væsentligt anderledes, -og dækkede ikke software -[@Murphy2012, s. 116, fodnote 19]. - -Det er værd at nævne, -at i 1998 forgrenede nogle profilerede softwareudviklere sig -for at søge en større accept i forretningsverdenen. -De lancerede Open Source Initiative (OSI), -der med dets navn skulle tydeliggøre overfor virksomheder, -at fri software (engelsk: "[free software]{lang=en}") -ikke nødvendigvis skulle være gratis, -og de tog ikke stilling til, -hvor vidt brugere skulle sikre den frie softwares gensidige frihed -gennem copyleft-licenser -[@Chopra2008, s. 15-16]. -Dette vil nemlig (formentlig) blive relevant -for vores senere udlægning af de etiske aspekter ved copyleft. -Copyleft udspringer altså af et ideal -om at gøre brugen af software fri og ubegrænset -samt at sikre denne frihed, -og det er på det tekniske plan en slags rettighedspraksis, -der sikrer, at hvis du deler dit værk med offentligheden, -så kan enhver bruge, kopiere og videreudvikle på det, -såfremt at de igen deler deres iteration af værket. - ### Ikke negering af copyright Copyleft kan synes at være en slags negering af copyright, -- cgit v1.2.3