From 17052b91c36acab31ed0f8dc12671a0bf5f6829c Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Tue, 9 Dec 2025 17:50:39 +0100 Subject: update copyright overview --- overview-copyleft.md | 124 ++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++--- 1 file changed, 119 insertions(+), 5 deletions(-) (limited to 'overview-copyleft.md') diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md index 764e179..b56be3f 100644 --- a/overview-copyleft.md +++ b/overview-copyleft.md @@ -2,27 +2,133 @@ For at vi kan begynde at diskutere etiske aspekter ved copyleft, er det nødvendigt først at klargøre, hvad copyleft helt præcist er. -Først og fremmest kan copyleft tolkes som værende en udfordring -af vores nuværende syn på ejendom og ophavsret -- -specielt hvad angår intellektuel ejendom. + +Udtrykket copyleft dækker over en praksis +[@Chopra2008, s. 14], +et koncept +[@Singh2025, s. 270; @Morin2012, s. 3], +en metodik +[@Singh2025, s. 270] +eller en mekanisme +[@Singh2025, s. 270; @Zhu2013, s. 290] +indenfor jura. + +Funktionelt anvendes copyleft ved licenser for immaterielle produkter, +primært software. +Licenser som omfatter copyleft kaldes copyleft licenser. +Copyleft licenser er del af en større licenser kaldet åbne licenser +(engelsk: [open licenses]{lang=en}), +som alle over en en sæt af principper om at give fri adgang +til brug, genanvendelse og deling. +Copyleft licenser indeholder et yderligere princip +kaldet reciprocitet (engelsk: [reciprocity]{lang=en}) +eller del-på-samme-vilkår (engelsk: [share-alike]{lang=en}), +til at garantere fortsat fri adgang til et delt værk ved at kræve, +at enhver form for videre distribution også skal være offentlig. +[@Morin2012, s. 3; @Singh2025, s. 272; @Zhu2013, s. 290]. + +Sprogligt er copyleft et ordspil på udtrykket copyright +[@FIXME: FIXME kilde - måske Kelty?]. +Udtrykket blev introduceret af Richard Stallman +[@FIXME: FIXME kilde - måske Kelty?]. +Det alternative udtryk reciprocitet henviser til, +at målgruppen for licensering indeholdende copyleft +er alle der accepterer selv at anvende samme licens ved evt. videre deling, +og udtrykket del-under-samme-vilkår henviser til selve denne videre deling. + +Copyleft er altså en delingslogik, +som er indlejret i immaterialretslige licenser, +om at dele værker med alle, der accepterer, +at hvis de ændrer værket og deler det, +så skal denne videre deling ske på samme vilkår som den oprindelige deling. + +Effekten af copyleft, +dvs. hvilken betydning det har at anvende licenser indeholdende copyleft, +kan forstås på tre forskellige måder, +afhængigt af om hvert værk anskues som en en selvstændig enhed, +eller en iteration af en fortløbende genfortælling, +eller en ytring i en habermasiansk samtale med programmeringskode som sprog +[@Zhu2013, s. 290]. + +Med et værk anskuet som en selvstændig enhed, +kan effekten forstås som obstruering af lockeansk ejendomsret. +Ifølge John Locke vindes hævd over ikke-ejede resourcer +ved at tilføre resourcen personlig ejendomsret gennem bearbejdning, +på lige fod med retten til afgrøder efter opdyrkning af jord +[@FIXME FIXME: kilde til John Locke el.lign.]. +Hvis et værk A deles, +og et nyt værk B udvikles baseret på A, +men A ikke anskues som at have krav på B -- +hvis eksempelvis A blot anskues som inspiration for B -- +så vil B kunne anskues som personligt ejet +udfra Lockeansk teori for ejendomret. +Effekten af copyleft vil udfra denne anskuelse være en modarbejdelse +af denne personlige ejendomsret, +da det stiller krav til, hvordan B må deles. +Udfra denne forståelsesramme er al software altså nogens ejendom, +og copyleft er en måde at obstruere dette centrale princip -- +dvs. copyleft er en udfordring af ejendoms- og ophavsret. + + + +Et værk kan anskues som en udgave af en kollektiv historie, +løbende udviklet ved at blive fortalt igen og igen, +hvor den kreative proces er kollektivt forankret, +og genbrug af tidligere værker anskues som øvrige, ligestillede bidrag. +At høste frugterne af et sådant kollektivt forankret arbejde +kan herudfra anskues at være en kollektiv ret +på lige fod med retten til at lade husdyr græsse på en fælled +[@FIXME FIXME: Himma2013, s. ???]. +Udfra denne forståelsesramme er al software altså kollektivets ejendom, +og copyleft er en måde at afspejle dette centrale princip -- +dvs. copyleft er en implementering af kollektive rettigheder +indenfor den personligt orienterede ejendoms- og ophavsret. + +Et værk kan anskues som en diskurs -- +dvs. en ytring i en samtale formuleret med programmer som sprog. +Den kreative proces er efter denne anskuelse ikke et værk +men et bidrag til en software-trend som en samfundsmæssig diskurs, +og tidligere værker anskues som øvrige, ligestillede bidrag. + + Copyleft stammer fra fri software-bevægelsen, ifølge hvem kreativitet og innovation er en dybt dynamisk proces. Desuden er ideer og intellektuelle produkter ikke udskåret af et fast stof, og intellektuel ejendomsret beskæftiger sig med ikke-rivaliserede goder, da de er immaterielle [@Singh2025, s. 270]. + I nogle sammenhænge omtales copyleft også i forbindelse med musik blandt andet, men i denne redegørelse vil vi tage udgangspunkt i copyleft, som det udsprang af fri software-bevægelsen. + + Copyleft er i forlængelse heraf den praksis, der anvendes for at gøre et program eller et stykke software frit og ikke mindst for at sikre denne frihed. @@ -64,11 +175,15 @@ gør dit værk tilgængeligt i det offentlige domæne, og alle, der bruger dit værk (uanset hvor meget de videreudvikler) skal gøre det samme. + I copyleft-faderen Richard Stallmans egne ord: "Proprietary software developers use copyright to take away the users' freedom; @@ -76,8 +191,7 @@ we use copyright to guarantee their freedom. That's why we reverse the name, changing 'copyright' into 'copyleft'" [@Stallman2002, s. 91]. -Stallman kan velsagtens krediteres -med at have grundlagt fri software og copyleft, +Stallman grundlagde fri software og copyleft, da han i 1980'erne startede software-projektet GNU samt The Free Software Foundation (FSF) [@Chopra2008, s. 12-13], -- cgit v1.2.3