From 3cb8062e430722a8e07e38d2fbcf2a18e595b091 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Sat, 13 Dec 2025 20:34:40 +0100 Subject: rename contract overview filename --- overview-contract.md | 185 +++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ 1 file changed, 185 insertions(+) create mode 100644 overview-contract.md (limited to 'overview-contract.md') diff --git a/overview-contract.md b/overview-contract.md new file mode 100644 index 0000000..9e3d8a9 --- /dev/null +++ b/overview-contract.md @@ -0,0 +1,185 @@ +Samfundskontrakt-teorier hører under normativ politisk filosofi, +og kan også kaldes proceduralistiske, +da de tager udgangspunkt i det meta-etiske standpunkt, +at moralsk gyldighed opstår ud af en proces - i form af en aftale - +ikke substans eller konsekvenser. +Få tilhængere af disse teorier mener rent faktisk, +at moral grundes i specifikke aftaler. +De finder derimod deres moral ved at udlede moralske principper +fra oftest hypotetiske situationer, +hvor rationelle agenter fremstiller den bedst mulige aftale. + +Indenfor kontraktteori skelnes mellem kontraktarianisme (eng. [contractarianism]{lang=en}), +eksemplificeret ved Thomas Hobbes, og kontraktualisme (eng. [contractualism]{lang=en}), +eksemplificeret ved Jean Jacques Rousseau. + +kontraktarianisme karakteriseres ved, +at de moralske principper, +som den endelige kontrakt mellem rationelle mennesker udgør, +er baseret på egen-interessen hos den enkelte. +Kontraktualisme grunder derimod sine moralske principper +i idealet om reciprocitet, fornuft og retfærdighed [@Darwall2005]. + +### kontraktarianisme + +Hobbes begynder sin formulering af kontraktarianisme ved at forestille sig +et individ som overvejer sine handlinger uafhængigt af alle andre. +Hver person ser det sådan, +at de må gøre som de vil, +da det de vil må være det gode. +Men selvom det for hver enkelt person giver bedst mening at tilstræbe sine interesser, +er det ikke nødvendigvis bedst for alle, +hvis alle kun følger deres egen fornuft. +Hobbes konkluderer at det ville resultere i en alles krig mod alle, +da forskellige mennesker ofte vil have de samme ting, +og hver især føler sig mest berettet til det da de ser dem selv +og deres tanker på nært hold, +og andre på fjernt hold. +Denne situation, hvor en kollektiv stræben efter egen-interesse fører til et værre udbytte for hver enkelt, +kaldes et "[collective action problem]{lang=en}" [@Darwall2005]. + +Problemet er oftest illustreret ved det spil-teoretiske eksempel kendt som fangernes dilemma, +hvor to personer er sat i fængsel på en mistanke om røveri. +De får at vide, at der ikke er nok beviser til at domfælde for røveri, +men der er nok til en dom for indbrud, som giver 1 års fængsel. +De mistænkte får så at vide, +at hvis de tilstår, og deres sammensvorne ikke gør, +kan de selv gå fri mens deres partner får 20 år i fængsel. +Hvis de begge tilstår får de hver 5 år. +I denne situation vil det baseret kun på egeninteresser være mest rationelt +for dem hver at tilstå, +da de i tilfældet af at den anden ikke gør kan gå fri, og modsat får 5 år. +Sammenlign det med at den anden tilstår, og de selv ikke gør, +vil det resultere i 20 års fængsel. +Problemet er at hvis den anden person handler med nøjagtig samme logik og de begge derfor ender med at tilstå, +vil de også begge få 5 års fængsel, +frem for 1 år hvis de undlod at tilstå. + +Samarbejde har altså potentialet for at gøre udfaldet for hver enkelt person bedre, +end hvis de ikke samarbejdede. +Samarbejde tager udgangspunkt i regler og normer, +som når bilister venter for rødt, +fordi der ellers ville være kaos på vejene. +Moral kan siges at være en specielt udbredt og fremtrædende form for samarbejde [@Darwall2005]. + +kontraktarianismen siger at en handling er rigtig hvis overholdelsen af de bredeste regler, +som ligger til grund for den, +resulterer i at alles egne interesser er bedre opfyldt end hvis der ikke havde været nogen regler. +Men der er også situationer hvor flere forskellige mulige regler +til en given situation vil stille alle bedre, +end hvis de bestræbte sig på egne interesser uden reglen. +kontraktarianismen forsøger at svare på det spørgsmål ved punktet af "ingen enighed" [@Darwall2005, s. 23], +hvor enhver regels evne til at gavne egeninteresser sættes op mod styrken af folks interesser +uden reglen. +Alle vil gerne undgå alles krig mod alle, +og derfor vil nogen som har flere ressourcer og færre sårbarheder +stadig være interesseret i at skrive under på de regler, +selvom andre får mere ud af dem end de selv gør. + +Her kunne måske nævnes det socialdemokratiske kompromis, +hvor de mere velhavende kapital-ejere og arbejdsgivere betaler mere til fælleskassen +for at opretholde et sundhedssystem, +da alternativet er en arbejdsstyrke med bl.a. lavere levealder +og derfor ringere mulighed for at generere profit. + +kontraktarianismen arbejder altså med spændet mellem alles krig mod alle tilstanden +og samarbejds-relaterede moralgivende kontrakter, +som hæver alles egne interesser over det niveau de havde haft under anarkiets tilstand. + +### Kontraktualisme + +Kontraktualismen har en lignende struktur, +men er nyere end og kritiserer derfor kontraktarianismen, +som ser moralske principper som skabt ud af forhandling. +Kontraktualismen ser det som problematisk, +og hviler i stedet på et meta-etisk fundament af idealet om +lige respekt for alle, +hvilket er inkompatibelt med en forhandlingsproces. +Den ser et grundlæggende problem i, +at kontraktarianismen antager at individer har et moralsk krav på de ressourcer, +de ville besidde hvis de ikke var omfattet af en kontrakt. +Hvis der ikke er forskel i ejendom, +hvorfor så have brug for at forhandle overhovedet? + +Kant sætter det ifølge @Darwall2005 på spidsen i formuleringen af sit kategoriske imperativ, +idet han siger at enhver som forventes at følge loven, +også skal anses som at de fremstiller loven. +I et fællesskab med rationelle aktører kan de kun fortsat være frie moralske aktører, +hvis de kun er omfattet af love de selv er med til at lave. +Rousseau beskriver noget lignende med begrebet "den almene vilje", +som betegner viljen af hver som et frit og lige medlem af samfundet. +Hvor kontraktarianismen mener at moralske principper er dem, +som folk ville foreskrive og forsøge at få andre med på baseret på egen interesse, +mener kontraktualismen simpelthen at de moralske principper for hvad der er rigtigt, +er dem som individer ville foreskrive og skrive under på som enkelte personer blandt +andre frie og lige personer. + +Men det efterlader et problem, +for mennesker er ikke materielt lige og lige frie i samfundet, +så det ville være uansvarligt at lovgive som om, de var. +Et bud på en løsning på det problem er John Rawls' ide om uvidenhedens slør. +Rawls påstår, +at principperne bag retfærdighed er dem, +som det ville være rationelt at vælge fra "en oprindelig position", +bag et "slør af uvidenhed" ift. de rationelle aktørers +forskellige positioner i samfundet [@Darwall2005, s. 25]. +De rationelle aktører, +som da skal danne en kontrakt, +ved altså ikke noget om deres egne interesser, ressourcer, +evner, talenter, køn, race, socioøkonomisk position, eller værdier. +Ift. denne hypotetiske situation ville kontraktualister argumentere for, +at den kontrakt der måtte vælges, +er moralsk og retfærdig uden at reducere sig til egen-interesser. +Ja, hver enkelt person bag sløret af uvidenhed har stadig egen-interesser, +men når de ikke kender deres position i samfundet, +må de forhandle sig til en kontrakt som de ville være tilfreds med, +*uanset hvilken position i samfundet de måtte have*. +Bag uvidenhedens slør, fra den "oprindelige position", +kan man endelig se hvordan en fri, lige og rationel aktør forhandler en kontrakt, +da ingen foreskrevne regler kunne være skræddersyet til enkeltpersoners +interesser. + +Efter opstillingen af ovenstående hypotetiske scenario, +mener Rawls at kunne argumentere for 2 retfærdighedsprincipper, +rangeret efter prioritering. +Det første som kræver eksistensen af visse basale civile og politiske rettigheder, +og det andet som kaldes "forskelsprincippet", +som sikrer retfærdig lighed i mulighed, +og fordeler resterende sociale produkter på måder som sikrer +samfundets værst stillede [@Darwall2005, s. 25]. +Implikationen af de to principper er, +at ulighed kun retfærdigt kan eksistere i den grad, +de kan fungere som social ressource i sig selv for at gøre alle bedre stillet, +måske mest populært ved at give incitamenter. +Rationelle aktører bag uvidenhedens slør ville ifølge Rawls +vælge de 2 principper, +for at undgå at blive sat ind i en social position, +hvor de er specielt hårdt stillede ift. alle andre [@Darwall2005, s. 26]. + +En anden kontraktualistisk fremgangsmåde er at kræve andre ser en som lige, +og omvendt. +Hvis en person kræver det af en anden siger de kort sagt: +"Det her er et ganske rationelt krav, og det ville du kunne se, +hvis du satte dig selv i mine sko og overvejede, +om det ville være rationelt". +Denne proces er teoretisk krævende, +fordi den nødvendiggør en ærlig overvejelse af de konkrete grunde, +som ens handlinger giver andre for at afvise dem + +Det leder til T.M. Scanlons kontraktualisme, +som ligeledes forsøger at hjælpe den etiske agent med at tage moralske valg. +Det fundamentale i hans teori er, +hvad der rimeligvis kan retfærdiggøres over for andre +og princippet om rimelig afvisning [@Ashford2018]. +Ifølge Scanlon er en handling forkert, +hvis den ville være udelukket af et sæt principper for adfærdens generelle regulering, +som kunne rimeligt kunne afvise som grundlag for informeret, u-tvungen, generel aftale [@Ashford2018]. +At handle overfor andre mennesker +er at respektere deres kapacitet for begrundelser og mulighed for at retfærdiggøre. +For Scanlons kontraktualisme lever man op til denne respekt +ved at behandle dem efter principper, +som de ikke *rimeligvis ville kunne afvise*. +Moralske agenter er derfor for Scanlon intrinsisk motiveret til at +retfærdiggøre sig selv overfor andre, +og det er i sin essens det som gør dem til moralske agenter +til at begynde med [@Ashford2018]. -- cgit v1.2.3