From da483878d8f455cc79a9516eff3afc10e6f82459 Mon Sep 17 00:00:00 2001
From: Jonas Smedegaard <dr@jones.dk>
Date: Thu, 20 Nov 2025 09:10:08 +0100
Subject: change problem domain; add reference

---
 intro.md | 119 ---------------------------------------------------------------
 1 file changed, 119 deletions(-)
 delete mode 100644 intro.md

(limited to 'intro.md')

diff --git a/intro.md b/intro.md
deleted file mode 100644
index c5c6278..0000000
--- a/intro.md
+++ /dev/null
@@ -1,119 +0,0 @@
-> "Hvis du tager slik med i skole, skal du dele med hele klassen."  
-> (dansk talemåde, kilde ukendt)
-
-Vi deler nogle af de kreative ideer vi får.
-Nogle af dem holder vi for os selv,
-nogle deler vi i en lukket gruppe,
-og nogle af vores kreative ideer deler vi åbent.
-
-Ideer kan afføde flere ideer.
-Nogle af vores kreative ideer tager direkte afsæt i tidligere ideer,
-som vi enten selv er kommet på tidligere,
-eller som andre er kommet på og har delt med os.
-
-Vi kan altså stimulere andres basis for kreativitet,
-når vi deler vores ideer med dem,
-enten direkte lukkede grupper både vi og de er en del af,
-eller når vi vælger at dele åbent.
-Og på samme måde øges vores basis for kreativitet,
-når andre deler deres kreativitet med os.
-
-Indenfor det digitale videnssamfund er det muligt aftalemæssigt
-at binde åbenheden fremadrettet med en licensering kaldet copyleft,
-sådan at deling af affødte ideer kun kan gøres åbent, ikke lukket
-[@Chopra2008, s. 46-47].
-Denne tekst undersøger, hvilken adfærd der kan forsvares etisk --
-åben deling med eller uden denne form for fremsynet åbenhed:
-
-**Bør vi tolerere lukket deling af genanvendelse,
-når vi deler kreative ideer åbent?**
-
-Spørgsmålet er ikke, hvornår vi bør dele --
-altså hvorvidt individuel eller kollektiv adfærd
-er etisk forsvarligt.
-
-Spørgsmålet er heller ikke, om vi bør afgrænse deling --
-altså hvorvidt åben eller lukket deling af vores egne ideer
-er etisk forsvarligt.
-
-Spørgsmålet vedrører kun, hvorvidt vi bør tolerere,
-at andre lukket deler ideer
-som er affødt af vores åbent delte ideer.
-
-Spørgsmålet undersøges argumenter i kapitel 2 af @Chopra2008,
-om etisk fremsyn ved åben deling forstået gennem kantiansk deontologi,
-sammenholdt med
-[FIXME: relevant(e) *teori(er) om tolerance].
-
-Først redegøres for teorien kantiansk deontologi anvendt i @Chopra2008
-[FIXME: identificere og henvise til eksakt variant],
-teorien/teorier om tolerance
-[FIXME: relevant(e) *teori(er)],
-samt metoden til argumentationsanalyse.
-Derefter udføres en argumentationsanalyse af @Chopra2008
-overfor kantiansk deontologisk forståelse af tolerance.
-Resultatet af argumentationsanalysen diskuteres,
-og perspektiveres for hvordan denne etiske forståelse
-kan anvendes ved deling af ideer indenfor det digitale videnssamfund.
-
-<!--
-
-Open Knowledge er kreative ressourcer,
-som frit må bruges og genanvendes af enhver,
-ifølge en type licensering kaldet Open Source.
-En variant af Open Source licensering -- copyleft -- er kendetegnet
-ved at indlejre et etisk princip kaldet etisk fremsyn,
-til sikring af fri genanvendelse også ved fremtidig videreudvikling.
-Noget Open Knowledge udvikles af enkeltpersoner
-eller under fuld kontrol af een organisation,
-men meget af det udvikles som kollektive iterative processer
-kaldet fælled-baseret peer-produktion.
-En enkeltperson eller en organisation kan tage kontrollen
-over genanvendelse af Open Knowledge,
-undtagen copyleft Open Knowledge.
-I denne tekst undersøges det,
-hvorvidt etisk fremsyn er normativt
-for fælled-baseret peer-produktion.
-
-
-Open Knowledge,
-herunder Open Source Software, Open Data, Open Access, Open Science m.fl.,
-er en central innovationsfaktor i videnssamfundet
-[@Petralia2025; @Wang2023; @EuropeanCommission2025, afsnit 1].
-Definerende for Open Knowledge er en juridisk teknik
-til at modvirke væsentlige dele af intellektuel ejendomsret:
-Hvor kreative produkter som hovedregel har "alle rettigheder forbeholdt",
-har Open Knowledge vha. licensering kun "få rettigheder forbeholdt".
-Noget Open Knowledge anvender en mere radikal licensering, kaldet copyleft,
-som udover reduktion af intellektuel ejendomsret desuden kræver,
-at deling af evt. afledte værker skal licenseres under samme vilkår
-[@Chopra2008, s. 46-47].
-Anvendelsen af denne juridiske teknik repræsenterer en etisk motivation
-om fremadrettet gensidighed i deling af kreative værker,
-kaldet moralsk fremsyn (ethical foresight)
-[@Chopra2008, s. 57-61].
-
-Open Knowledge udviklet kollaborativt
-er, ifølge @Benkler2006, omfattet af begrebet fælled-baseret peer-produktion
-(commons-based peer production).
-Nogle undersøgelser peger på,
-at systematisk kollaboration og åbne processer ikke er tilstrækkeligt
-til at opnå integritet og bæredygtighed for sådanne systemer,
-men at moralsk intention spiller en væsentlig rolle
-[@MateosGarcia2008; @Hosseini2022].
-
-Denne tekst undersøger,
-hvorvidt anvendelsen af licensteknikken copyleft,
-forstået som en juridisk implementering
-af det etisk princip om moralsk fremsyn,
-har relevans for fælled-baseret peer-produktion:
-
-**Bør copyleft normativt inddrages
-ved fælled-baseret peer-produktion?**
-
-Først redegøres kort for begrebet moralsk fremsyn ved copyleft,
-samt for begrebet fælled-baseret peer-produktion,
-og derefter inddrages moralsk fremsyn i en argumentationsanalyse
-af fælled-baseret peer-produktion.
-
--->
-- 
cgit v1.2.3