From 57d9b214d00a4b2ddc4b2cc7885185d7f5eb5e83 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Ian Valentin Christensen Date: Wed, 17 Dec 2025 12:00:36 +0100 Subject: fix contract chapter --- analysis-contract.md | 73 ++++++++++++++++------------------------------------ 1 file changed, 22 insertions(+), 51 deletions(-) (limited to 'analysis-contract.md') diff --git a/analysis-contract.md b/analysis-contract.md index 8af39dc..9265700 100644 --- a/analysis-contract.md +++ b/analysis-contract.md @@ -1,12 +1,5 @@ ### Copyleft for kontraktarianister -(FIXME: jeg tror simpelthen ikke det her kan være relevant for opgaven, -jeg tænker svaret er at skære rigtig meget ned og omformulere -til at sige, at Hobbes ikke kan sige så meget om copyleft, -da hans teori netop ikke forsøger andet end at maksimere -overlevelse og egen-interesser kun kan sige noget -om copyleft ifm. hvert individs mål.) - Den Hobbesianske kontraktarianist vil i deres stillingtagen til copyleft tage udgangspunkt i de ejendomsrelationer, @@ -19,13 +12,15 @@ at den moralske kontrakt bliver forhandlet på baggrund af indidividuelle egen-interesser og maksimeringen af disse i forhold til, hvis der ikke havde været en kontrakt. +Det antages, +at software har en værdi for slutbrugerne, +da den styrker deres evne til at stræbe efter sine egen-interesser. Man kan begynde ved at notere, at "alles krig mod alle"-tilstanden ift. copyleft -indebærer en mangel på copyright til at begynde med, +indebærer en mangel på immaterielret til at begynde med, da der ikke er en statsligt beskyttet kontrakt, -som håndhæver ophavsret. -**FIXME: copyright eksisterer ikke i Danmark, men at udskifte gør vist teksten tautologisk.** +som håndhæver den. Hvis ophavsret ikke håndhæves, har vi altså en situation, hvor softwareudviklere ikke kan forvente ejerskab @@ -41,7 +36,7 @@ har mere ressourcestærke segmenter af samfundet en interesse i at sikre, at det, de producerer, fortsat bidrager til den plads, de har i samfundet. De er med god sandsynlighed ressourcestærke, -fordi de har en tendens til stræben efter tilegnelsen af flere ressourcer. +netop fordi de har en tendens til stræben efter tilegnelsen af flere ressourcer. Uden en håndhævet moralsk kontrakt, er det stadig muligt at sælge software, på samme måde som det er muligt at bytte/sælge en ged i et samfund uden regler, @@ -50,13 +45,18 @@ Der er ikke nogen garanti for, at brugerne fortsat, på den ene eller den anden måde, vil have brug for at betale, -idet dekompilering og fri videre distribuering og videreudvikling ikke er ulovligt. -Der er heller ikke nogen grund for forbrugeren +idet videre deling under de fire friheder ikke er moralsk begrænset +af andet end egen-interesse. +Der er heller ikke godt grundlag for forbrugeren til at stole på producenten, da der altid er muligheden for at hvem som helst kan være en svindler. Handel er derfor kun mulig i begrænset omfang, og det er derfor svært at se, hvordan softwareproducenter kan producere mod forventningen om at få noget igen. +Hvis producenter af software ikke har incitament til at producere, +vil det mindske værktøjskassen for slutbrugeren, +idet kun velgørende softwareudviklere skaber nye digitale værktøjer. +Det mindsker slutbrugeres evne til at stræbe efter egen-interesser. Der vil naturligvis også være producenter, som kun har interesse i at skabe software fordi det gøre dem glade at bidrage. @@ -64,27 +64,11 @@ De kan udgive deres produkter uden begrænsninger, med henvisning til de 4 friheder, uden forventningen om at få noget igen. Alles krig mod alle, eller punktet af ingen enighed, -skader i den situation incitamentet for producenter af software, -som har en interesse i at gavne dem selv gennem deres produktion, -og de vil søge mod at skabe en samfundskontrakt, +skader i den situation også interessen for producenter af software, +som producerer for at gavne dem selv gennem deres produktion, +og producenter og forbrugere vil dermed søge mod at skabe en moralsk forpligtende samfundskontrakt, som hjælper dem med at foretage virksomhed på deres produkter. -Hvis producenter af software ikke har incitament til at producere, -vil det mindske værktøjskassen for slutbrugeren, -idet kun velgørende softwareudviklere skaber nye digitale værktøjer. -Det antages, -at software har en værdi for slutbrugerne, -da den styrker deres evne til at stræbe efter sine egen-interesser. -Punktet af ingen enighed mindsker dermed evnen for både producenter og forbrugere -af software til at opnå deres interesser, -og dermed opstår en situation, -hvor der er interesse i at fremstille en samarbejdsrelateret moralgivende kontrakt. - -Uden at dykke ned i behovet for og naturen af en stat, -som Hobbes mente er nødvendig for at opretholde sådan en kontrakt, -må samfundets moralske agenter nu forhandle en kontrakt, -som gavner dem alle mere end punktet af nul enighed. - At samfundets befolkning allerede er delt op i forskellige grader af ressourcestærkhed er en forudsætning for den efterfølgende forhandling. De mindre ressourcestærke kan naturligvis selv producere software, @@ -106,7 +90,7 @@ De ressourcestærke er imod en kontrakt, som tvinger dem til at leve op til de 4 friheder, da frihederne primært gavner forbrugerne. Da de har et stærkere grundlag at forhandle på, -vil forhandlingsprocessen sandsynligvis ende med et samfund, +vil forhandlingsprocessen baseret på ovenstående argumentation ende med et samfund, som gør det muligt for disse grupperinger at fremstille software, der ikke respekterer de fire friheder, hvorved utilsigtet brug af den software, de producerer, @@ -119,16 +103,16 @@ udgive fri software. Der er naturligvis også tilfælde, hvor både ressourcestærke og ressourcesvage softwareudviklere begge har begrundelser for at udgive deres software -under andre licenstyper, +under andre gældende regler og principper, end dem der groft sagt præsenteres ovenfor. Nogle ressourcesvage vil søge at blive mere ressourcestærke -ved at licensere deres software under en begrænsende model, +ved at udgive deres software under en begrænsende model, så de kan distribuere den mod en form for betaling. Ligeledes kan ressourcestærke segmenter af samfundet ønske at "donere" deres software til offentligheden ved at dele med de fire friheder, således at enhver kan bidrage til kvaliteten af produktet, -som måske indirekte gavner deres virke +og derved indirekte gavne deres virke og mulighed for at stræbe efter egeninteresser. Den kontrakt, @@ -141,19 +125,6 @@ afhængigt af deres behov og interesse. ### Copyleft for kontraktualister -**FIXME: dette afsnit omhandler vist copyleft både som princip og som licensmodel.** - - Kontraktualisten vil i modsætning til kontraktarianisten aldrig anse ressourcestærkhed og de fordele i forhandlingen, der er derved, som gyldige begrundelser for at vedtage en bestemt kontrakt. @@ -314,11 +285,11 @@ da nogle udviklere skaber software med henblik på, at den bliver tilegnet af virksomheder. Software delt åbent, ville nødvendigvis skulle deles videre åbent, -Det betyder i praksis at Open Source-licenser som MIT eller BSD +Det betyder i praksis at Open Source-licenser som BSD + ikke længere kan eksistere, da de tillader deling under andre vilkår, end de oprindelige. -**FIXME: MIT-licensen er der ikke redegjort for.** Princippet som regel vil derfor være for begrænsende for udviklere af andre interesser end dem, som ønsker at dele åbent altid, -- cgit v1.2.3