From d733c8200ddaab967ce0c6b5ad3c7bdd1487683a Mon Sep 17 00:00:00 2001
From: Jonas Smedegaard <dr@jones.dk>
Date: Tue, 11 Nov 2025 13:29:46 +0100
Subject: shorten overview file

---
 Makefile                        |   2 +-
 overview-peer-prod-socialism.md | 234 ----------------------------------------
 overview-peer-prod.md           | 234 ++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
 3 files changed, 235 insertions(+), 235 deletions(-)
 delete mode 100644 overview-peer-prod-socialism.md
 create mode 100644 overview-peer-prod.md

diff --git a/Makefile b/Makefile
index b246357..990dd19 100644
--- a/Makefile
+++ b/Makefile
@@ -4,7 +4,7 @@ PAD_LIST = \
  plan-copyleft.md:ruc-copyleft-plan \
  method.md:ruc-copyleft-method \
  overview-copyleft.md:ruc-copyleft-copyleft \
- overview-peer-prod-socialism.md:ruc-copyleft-peer-prod
+ overview-peer-prod.md:ruc-copyleft-peer-prod
 
 # config hints used by helper script hedgedoc
 export HEDGEDOC_SERVER = https://pad.degrowth.net/
diff --git a/overview-peer-prod-socialism.md b/overview-peer-prod-socialism.md
deleted file mode 100644
index 0fa7405..0000000
--- a/overview-peer-prod-socialism.md
+++ /dev/null
@@ -1,234 +0,0 @@
-Vi undersøger herunder,
-hvordan peer-produktion ([peer-production]{lang=en}) udspiller sig
-i dag gennem internettet,
-herunder det kollektive intellekt,
-som er en sammensmeltning af flere mennesker og maskiner
-i kreativt arbejde, formidlet gennem internettet.
-Vi undersøger dette,
-for at forstå hvilken rolle copyleft kan have
-dels for at udvide kapaciteten af det kollektive intellekt,
-og dels for at undersøge implikationerne
-af copyleft og moralsk fremsyn som etisk princip
-for peer-production gennem internettet.
-
-@Peters2015 beskriver,
-hvordan internettet baner vej for "kreativt arbejde"
-som en funktion af kollektiv intelligens.
-Kreativt arbejde er i dag endda hovedsageligt indfanget
-i "[a digital envelope]{lang=en}"
-[@Peters2015, s. 4].
-Med andre ord er internettet nu den primære arena,
-hvor kollektiv intelligens udfører kreativt arbejde
-
-Kreativt arbejde er her ikke synonymt med "kreative industrier"
-men forstås som peer-to-peer produktion gennem internettet,
-der implicit udfordrer kapitals dominans gennem kollektiv handling.
-Det forstås altså som en samfundsmæssig transformativ kraft
-rettere end blot kunstnerisk udtryk
-inden for online peer-baserede rammer
-[@Peters2015, s. 4].
-
-Med denne definition kan vi blandt andet forstå
-Open Knowledge-arbejde som kreativt arbejde.
-Teksten argumenterer for det første for,
-at nye sociale produktionsmåder findes i dag,
-og at internettet samtidig har værktøjer i sig
-til politisk mobilisering, organisering
-og dermed potentiel udvidelse af disse produktionsmåder.
-
-## Peer-produktion under kapitalistiske institutionsrammer
-
-Det er en igangværende debat i feltet,
-om peer-produktion reelt kan udfordre den kapitalistiske status quo
-eller blot vil blive absorberet af den
-[@Peters2015, s. 5].
-Sociologen Jakob Rigi daterer peer-produktionens begyndelse
-til fri software-bevægelsen i 1980'erne
-og kalder det en ny historisk og stadig fremvoksende produktionsmåde.
-[@Peters2015, s. 6].
-
-Men for at være et alternativ
-til kapitalistisk produktion og økonomisk strukturering
-kan peer-produktion ifølge @Peters2015 [s. 6] ikke formodes
-at udfase markedsbaseret hierarkisk produktion
-uden den samtidige tilstedeværelse af politisk vilje og kamp.
-
-## Økonomisk perspektiv på kreativt arbejde
-
-Peters og Reveley trækker på økonomen Yann Moulier-Boutang,
-der beskriver en transition
-fra industriel kapitalisme til kognitivkapitalisme.
-Her er der sket et skift fra kvantificerbare arbejdstimer
-(lagt i produktion af materielle goder)
-over til immaterielt, kreativt og mindre kvantificerbart arbejde
-som den centrale værdiskabende faktor,
-hvor internettet er blevet den mest fremtrædende ressource.
-Kort sagt:
-"[The internet and creativity is at the core of [cognitive] capitalism,
-in which capital 'accumulation is based on knowledge and creativity'
-expressed in digital network]{lang=en}"
-[@Peters2015, s. 7].
-
-Dette immaterielle kreative arbejde er en funktion
-af kollektiv intelligens, som er den ressource,
-kapitalismen i dag prioriterer højest.
-For Peters og Reveley er det essentielt
-at forstå kreativt arbejde som netop en funktion af kollektiv intelligens
-muliggjort af internettet,
-og at under kapitalismen bliver kreativt arbejde udvundet
-af profitsøgende virksomheder.
-Man kan altså sige, at den kollektive intelligens bliver udnyttet
-i dette system.
-På den anden side kan kreativt arbejde
-i form af peer-produktion
-ses som en mulig frigørelse fra denne struktur
-[@Peters2015, s. 7-8].
-
-Dette virker umiddelbart parallelt til Copyleft-idealer
-om mere reciprokke produktionsstrukturer for vidensgoder
-som en frigørelse fra nuværende ejendomsstrukturer --
-samt formodningen om,
-at viden og kreativitet bør eller kun kan produceres kollektivt.
-For at komme den kollektive intelligens nærmere
-må Peters og Reveley dog gå videre fra Moulier-Boutang
-og hans økonomiske arbejderorienterede indsigt,
-over til systemteori og nærmere bestemt Global Brain-teori
-idet de mener, at den kollektive intelligens
-udtrykt via internettet
-har egenskaber, der går udover summen af de individer, den består af;
-det er et selvorganiserende problemløsende organ.
-
-## Kreativt arbejde som kollektiv intelligens
-
-Inspireret af kybernetikeren Francis Heylighen
-beskriver @Peters2015 [s. 9], at kollektiv intelligens skal forstås
-som bestående af ikke kun mennesker men også computere,
-og har derfor ikke-menneskelige egenskaber.
-Hermed bliver kreativitet og kreativt arbejde
-ikke et produkt af individuelle mennesker
-men af den kollektive intelligens,
-hvor menneskelig kreativitet smelter sammen med computer-kreativitet.
-Som effekt af denne sammensmeltning
-får den kollektive intelligens højnede problemløsningsevner.
-En af mekanismerne, der tillader dette,
-er sammenlægningen af resultater fra individuelle bidrag,
-der opbevares i en fælles hukommelse.
-Wikipedia gives som eksempel,
-hvor tusindvis af brugere verden over kan bidrage med indslag
-og redigere hinandens,
-hvilket skaber en spontant koordineret produktion,
-der kan give rigere og mere komplekse produkter
-end centraliserede hierarkiske produktioner.
-Denne mekanisme kaldes stigmergy
-[@Peters2015, s. 10].
-
-## Sociale medier og konsensus
-
-Ideen om stigmergy kan også beskrive
-den kollektive intelligens' potentiale til at sammenlægge og koordinere
-millioner af menneskers udspredte ønsker
-til kollektiv politisk vilje,
-hvor der kan skabes konsensus ([consensualization]{lang=en})
-samt social mobilisering --
-særligt gennem sociale medier, der forstås som en netværksklynge
-af sociale mediehjemmesider på tværs af internettet.
-En sådan konsensus bør ikke antages
-at kunne blive til en ensartet fællesvilje
-men kan skabe enighed om generelle sociale processer og fremtidsidealer,
-og den er en forudsætning for overgangen
-fra kapitalistiske til sociale produktionsmåder
-[@Peters2015, s. 11].
-
-Peters og Reveley noterer dog,
-at en mobilisering imod kapitalisme ikke er givet,
-da sociale medieplatforme er ejet af store virksomheder,
-og at "[in the act of maximizing profits
-social media firms block---albeit indirectly and unintentionally---the
-transformation of collective intelligence into a political will
-that seeks to transform existing economic arrangements]{lang=en}"
-[@Peters2015, s. 12].
-
-Dog har sociale medier stadig endnu ikke realiserede potentialer
-til at koordinere viljer
-[@Peters2015, s. 13].
-
-## Det næste skridt for peer-produktion
-
-En transition fra den kapitalistiske produktionsmåde kræver
-skabelsen af en konsensus om, hvilke muligheder og begrænsninger
-folk kan handle inden for.
-En konsensus som folk villigt skal acceptere og følge
-[@Peters2015, s. 14].
-Som frembrydende fænomen er det næste skridt
-for den kollektive intelligens
-ifølge Peters og Reveley
-at udvide sine online peer-aktiviteter til den virkelige verden.
-Her kommer den kollektive intelligens' selvorganiserende natur til gode,
-da koordination af viljer er en forudsætning
-for koordination af handling og aktivitet.
-Udviklingen af internettet og den kollektive intelligens kan opdeles
-i tre stadier, der svarer til tre vigtige sociale informationsprocesser:
-kognition, kommunikation og kooperation.
-Hypertekst i den tidlige udgave af internettet øgede kognition,
-og senere kom sociale medier, der øgede kommunikation.
-For også at øge kooperation
-kunne den næste udvikling af internettet muliggøre
-koordinationen af peer-produktion
-gennem en vis form for centraliseret struktur.
-Dette ville være nødvendigt,
-da ingen centralisering overhovedet ville betyde,
-at produktionen er anarkistisk i stedet for social
-[@Peters2015, s. 14].
-
-Peters og Reveley fremhæver, hvad de kalde "the E-CoordiNet",
-som et muligt koordinationsværktøj
-for peer-produktion og social økonomi,
-men der findes mange "[possible outcome[s] of creative labour
-as a form of self-organizing collective intelligence
-emergent from the internet,
-which [supply] the tools by which to overcome
-the limitations of market-based socio-economic ordering]{lang=en}"
-[@Peters2015, s. 15].
-Det bliver altså tydeligt til sidst,
-at kreativt arbejde
-via den selvorganiserende kollektive intelligens både
-behøver, men også selv er i stand til at producere de nødvendige værktøjer
-for at understøtte udvidelsen af peer-produktion.
-Kunne copyleft være et af dem?
-
-## Opsamling
-
-Ifølge teskten af Peters og Reveley
-kan vi altså forstå peer-produktion
-som det, de kalder kreativt arbejde.
-Det er til en vis grad decentraliseret peer-to-peer produktion
-af immaterielle goder faciliteret af internettet,
-og det er en funktion af den kollektive intelligens
-muliggjort af internettet
-og sammensmeltningen af mennesker og computere.
-Peer-produktion kan være en ny og mere social produktionsmåde,
-der kan udskifte de kapitalistiske strukturer
-og frigøre den kollektive intelligens og kreativt arbejde
-(og til sidst arbejde i det hele taget)
-fra udnyttelse.
-Men for at dette kan blive en realitet
-må politisk vilje være tilstede,
-og den kollektive intelligens må skabe konsensus med sig selv
-for at organisere peer-aktivitet ude i verdenen,
-og det fremhæves, at en vis centraliseret koordinering er nødvendigt
-for at understøtte dette.
-
-Copyleft kunne velsagtens udgøre
-(i hvert fald en del af) sådan en centralisering.
-Copyleft kan være relevant for kreativt arbejde,
-da det både omhandler immateriel produktion
-og produktion, der tager et opgør med kapitalistiske strukturer.
-Copyleft kan tilmed have nytte
-for den kollektive intelligens' udvikling
-og udvidelsen af peer-produktion,
-da det kan være en måde
-at sikre non-hierarkiske ejendoms- og dermed produktionsstrukturer.
-Måske kan vi endda anse Copyleft
-som et af de værktøjer, den kollektive intelligens selv producerer
-for at understøtte sin egen udvikling
-og ikke bare som en udefrakommende hjælp.
diff --git a/overview-peer-prod.md b/overview-peer-prod.md
new file mode 100644
index 0000000..0fa7405
--- /dev/null
+++ b/overview-peer-prod.md
@@ -0,0 +1,234 @@
+Vi undersøger herunder,
+hvordan peer-produktion ([peer-production]{lang=en}) udspiller sig
+i dag gennem internettet,
+herunder det kollektive intellekt,
+som er en sammensmeltning af flere mennesker og maskiner
+i kreativt arbejde, formidlet gennem internettet.
+Vi undersøger dette,
+for at forstå hvilken rolle copyleft kan have
+dels for at udvide kapaciteten af det kollektive intellekt,
+og dels for at undersøge implikationerne
+af copyleft og moralsk fremsyn som etisk princip
+for peer-production gennem internettet.
+
+@Peters2015 beskriver,
+hvordan internettet baner vej for "kreativt arbejde"
+som en funktion af kollektiv intelligens.
+Kreativt arbejde er i dag endda hovedsageligt indfanget
+i "[a digital envelope]{lang=en}"
+[@Peters2015, s. 4].
+Med andre ord er internettet nu den primære arena,
+hvor kollektiv intelligens udfører kreativt arbejde
+
+Kreativt arbejde er her ikke synonymt med "kreative industrier"
+men forstås som peer-to-peer produktion gennem internettet,
+der implicit udfordrer kapitals dominans gennem kollektiv handling.
+Det forstås altså som en samfundsmæssig transformativ kraft
+rettere end blot kunstnerisk udtryk
+inden for online peer-baserede rammer
+[@Peters2015, s. 4].
+
+Med denne definition kan vi blandt andet forstå
+Open Knowledge-arbejde som kreativt arbejde.
+Teksten argumenterer for det første for,
+at nye sociale produktionsmåder findes i dag,
+og at internettet samtidig har værktøjer i sig
+til politisk mobilisering, organisering
+og dermed potentiel udvidelse af disse produktionsmåder.
+
+## Peer-produktion under kapitalistiske institutionsrammer
+
+Det er en igangværende debat i feltet,
+om peer-produktion reelt kan udfordre den kapitalistiske status quo
+eller blot vil blive absorberet af den
+[@Peters2015, s. 5].
+Sociologen Jakob Rigi daterer peer-produktionens begyndelse
+til fri software-bevægelsen i 1980'erne
+og kalder det en ny historisk og stadig fremvoksende produktionsmåde.
+[@Peters2015, s. 6].
+
+Men for at være et alternativ
+til kapitalistisk produktion og økonomisk strukturering
+kan peer-produktion ifølge @Peters2015 [s. 6] ikke formodes
+at udfase markedsbaseret hierarkisk produktion
+uden den samtidige tilstedeværelse af politisk vilje og kamp.
+
+## Økonomisk perspektiv på kreativt arbejde
+
+Peters og Reveley trækker på økonomen Yann Moulier-Boutang,
+der beskriver en transition
+fra industriel kapitalisme til kognitivkapitalisme.
+Her er der sket et skift fra kvantificerbare arbejdstimer
+(lagt i produktion af materielle goder)
+over til immaterielt, kreativt og mindre kvantificerbart arbejde
+som den centrale værdiskabende faktor,
+hvor internettet er blevet den mest fremtrædende ressource.
+Kort sagt:
+"[The internet and creativity is at the core of [cognitive] capitalism,
+in which capital 'accumulation is based on knowledge and creativity'
+expressed in digital network]{lang=en}"
+[@Peters2015, s. 7].
+
+Dette immaterielle kreative arbejde er en funktion
+af kollektiv intelligens, som er den ressource,
+kapitalismen i dag prioriterer højest.
+For Peters og Reveley er det essentielt
+at forstå kreativt arbejde som netop en funktion af kollektiv intelligens
+muliggjort af internettet,
+og at under kapitalismen bliver kreativt arbejde udvundet
+af profitsøgende virksomheder.
+Man kan altså sige, at den kollektive intelligens bliver udnyttet
+i dette system.
+På den anden side kan kreativt arbejde
+i form af peer-produktion
+ses som en mulig frigørelse fra denne struktur
+[@Peters2015, s. 7-8].
+
+Dette virker umiddelbart parallelt til Copyleft-idealer
+om mere reciprokke produktionsstrukturer for vidensgoder
+som en frigørelse fra nuværende ejendomsstrukturer --
+samt formodningen om,
+at viden og kreativitet bør eller kun kan produceres kollektivt.
+For at komme den kollektive intelligens nærmere
+må Peters og Reveley dog gå videre fra Moulier-Boutang
+og hans økonomiske arbejderorienterede indsigt,
+over til systemteori og nærmere bestemt Global Brain-teori
+idet de mener, at den kollektive intelligens
+udtrykt via internettet
+har egenskaber, der går udover summen af de individer, den består af;
+det er et selvorganiserende problemløsende organ.
+
+## Kreativt arbejde som kollektiv intelligens
+
+Inspireret af kybernetikeren Francis Heylighen
+beskriver @Peters2015 [s. 9], at kollektiv intelligens skal forstås
+som bestående af ikke kun mennesker men også computere,
+og har derfor ikke-menneskelige egenskaber.
+Hermed bliver kreativitet og kreativt arbejde
+ikke et produkt af individuelle mennesker
+men af den kollektive intelligens,
+hvor menneskelig kreativitet smelter sammen med computer-kreativitet.
+Som effekt af denne sammensmeltning
+får den kollektive intelligens højnede problemløsningsevner.
+En af mekanismerne, der tillader dette,
+er sammenlægningen af resultater fra individuelle bidrag,
+der opbevares i en fælles hukommelse.
+Wikipedia gives som eksempel,
+hvor tusindvis af brugere verden over kan bidrage med indslag
+og redigere hinandens,
+hvilket skaber en spontant koordineret produktion,
+der kan give rigere og mere komplekse produkter
+end centraliserede hierarkiske produktioner.
+Denne mekanisme kaldes stigmergy
+[@Peters2015, s. 10].
+
+## Sociale medier og konsensus
+
+Ideen om stigmergy kan også beskrive
+den kollektive intelligens' potentiale til at sammenlægge og koordinere
+millioner af menneskers udspredte ønsker
+til kollektiv politisk vilje,
+hvor der kan skabes konsensus ([consensualization]{lang=en})
+samt social mobilisering --
+særligt gennem sociale medier, der forstås som en netværksklynge
+af sociale mediehjemmesider på tværs af internettet.
+En sådan konsensus bør ikke antages
+at kunne blive til en ensartet fællesvilje
+men kan skabe enighed om generelle sociale processer og fremtidsidealer,
+og den er en forudsætning for overgangen
+fra kapitalistiske til sociale produktionsmåder
+[@Peters2015, s. 11].
+
+Peters og Reveley noterer dog,
+at en mobilisering imod kapitalisme ikke er givet,
+da sociale medieplatforme er ejet af store virksomheder,
+og at "[in the act of maximizing profits
+social media firms block---albeit indirectly and unintentionally---the
+transformation of collective intelligence into a political will
+that seeks to transform existing economic arrangements]{lang=en}"
+[@Peters2015, s. 12].
+
+Dog har sociale medier stadig endnu ikke realiserede potentialer
+til at koordinere viljer
+[@Peters2015, s. 13].
+
+## Det næste skridt for peer-produktion
+
+En transition fra den kapitalistiske produktionsmåde kræver
+skabelsen af en konsensus om, hvilke muligheder og begrænsninger
+folk kan handle inden for.
+En konsensus som folk villigt skal acceptere og følge
+[@Peters2015, s. 14].
+Som frembrydende fænomen er det næste skridt
+for den kollektive intelligens
+ifølge Peters og Reveley
+at udvide sine online peer-aktiviteter til den virkelige verden.
+Her kommer den kollektive intelligens' selvorganiserende natur til gode,
+da koordination af viljer er en forudsætning
+for koordination af handling og aktivitet.
+Udviklingen af internettet og den kollektive intelligens kan opdeles
+i tre stadier, der svarer til tre vigtige sociale informationsprocesser:
+kognition, kommunikation og kooperation.
+Hypertekst i den tidlige udgave af internettet øgede kognition,
+og senere kom sociale medier, der øgede kommunikation.
+For også at øge kooperation
+kunne den næste udvikling af internettet muliggøre
+koordinationen af peer-produktion
+gennem en vis form for centraliseret struktur.
+Dette ville være nødvendigt,
+da ingen centralisering overhovedet ville betyde,
+at produktionen er anarkistisk i stedet for social
+[@Peters2015, s. 14].
+
+Peters og Reveley fremhæver, hvad de kalde "the E-CoordiNet",
+som et muligt koordinationsværktøj
+for peer-produktion og social økonomi,
+men der findes mange "[possible outcome[s] of creative labour
+as a form of self-organizing collective intelligence
+emergent from the internet,
+which [supply] the tools by which to overcome
+the limitations of market-based socio-economic ordering]{lang=en}"
+[@Peters2015, s. 15].
+Det bliver altså tydeligt til sidst,
+at kreativt arbejde
+via den selvorganiserende kollektive intelligens både
+behøver, men også selv er i stand til at producere de nødvendige værktøjer
+for at understøtte udvidelsen af peer-produktion.
+Kunne copyleft være et af dem?
+
+## Opsamling
+
+Ifølge teskten af Peters og Reveley
+kan vi altså forstå peer-produktion
+som det, de kalder kreativt arbejde.
+Det er til en vis grad decentraliseret peer-to-peer produktion
+af immaterielle goder faciliteret af internettet,
+og det er en funktion af den kollektive intelligens
+muliggjort af internettet
+og sammensmeltningen af mennesker og computere.
+Peer-produktion kan være en ny og mere social produktionsmåde,
+der kan udskifte de kapitalistiske strukturer
+og frigøre den kollektive intelligens og kreativt arbejde
+(og til sidst arbejde i det hele taget)
+fra udnyttelse.
+Men for at dette kan blive en realitet
+må politisk vilje være tilstede,
+og den kollektive intelligens må skabe konsensus med sig selv
+for at organisere peer-aktivitet ude i verdenen,
+og det fremhæves, at en vis centraliseret koordinering er nødvendigt
+for at understøtte dette.
+
+Copyleft kunne velsagtens udgøre
+(i hvert fald en del af) sådan en centralisering.
+Copyleft kan være relevant for kreativt arbejde,
+da det både omhandler immateriel produktion
+og produktion, der tager et opgør med kapitalistiske strukturer.
+Copyleft kan tilmed have nytte
+for den kollektive intelligens' udvikling
+og udvidelsen af peer-produktion,
+da det kan være en måde
+at sikre non-hierarkiske ejendoms- og dermed produktionsstrukturer.
+Måske kan vi endda anse Copyleft
+som et af de værktøjer, den kollektive intelligens selv producerer
+for at understøtte sin egen udvikling
+og ikke bare som en udefrakommende hjælp.
-- 
cgit v1.2.3