From c70190ef88889ecb86f101918596e2093d9a9aa5 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Wed, 26 Nov 2025 18:57:40 +0100 Subject: rename overview to add file prefix overview-; drop duplicate headline --- copyleft-ethics.md | 195 -------------------------------------------- overview-copyleft-ethics.md | 193 +++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ report.qmd | 2 +- 3 files changed, 194 insertions(+), 196 deletions(-) delete mode 100644 copyleft-ethics.md create mode 100644 overview-copyleft-ethics.md diff --git a/copyleft-ethics.md b/copyleft-ethics.md deleted file mode 100644 index dced7d0..0000000 --- a/copyleft-ethics.md +++ /dev/null @@ -1,195 +0,0 @@ -# Etik og copyleft - -For at forstå etikken ved fri software og copyleft mere specifikt, -tager vi udgangspunkt i @Chopra2008, -som anskuer to forskellige tilgange til software licensering, -hovedsageligt ved hjælp af konsekventialisme og deontologi. -Derudover udleder teksten det unikke særpræg for copyleft, -at det indebærer en form for etisk fremsyn, -idet licenshaveren tager stilling til, -hvorvidt af-arter af deres projekt må udgives med lukket kildekode. - -## Frihed for hvem til hvad? - -Frihed 0 placerer ikke nogen begrænsninger på, -hvordan fri software kan benyttes. -@Chopra2008 beskriver, hvordan denne frihed kan problematiseres. - -Det tænkte eksempel forløber således: -lad os forestille os, at en software-udvikler har skabt et program, -som er særligt egnet til dynamisk at forudsige flyveforløb på -selvdrevne luftfartøjer. -Udvikleren er stor modstander af den videre udvikling af atomvåben, -og ønsker derfor ikke, at hendes program anvendes -i styresystemet på en atommissil. -Det er ikke muligt for udvikleren at udgive sit program som fri software, -uden at gå på kompromis med sin modstand til atomvåben, -idet frihed 0 gør det umuligt at udgive fri software med specifikke begrænsninger -på dens brug [@Chopra2008, s. 44]. - -Der kan konstrueres argumenter for, -at frihed 0 fortsat kan være et gyldigt princip -trods behovet for etisk ansvarlige begrænsninger, -dels ved at appellere til, -at det er de lovgivende myndigheders job at sætte disse begrænsninger for, -hvad software må anvendes til, -og dels ved at proprietær software ikke gør det bedre. -Men @Chopra2008 beskriver det simple, pragmatiske glidebaneargument, -som Free Software Foundation tager udgangspunkt i: -Hvis det accepteres at fri software kan have begrænsninger for sin brug i en henseende, -vil det hurtigt føre til et hav af flere forskellige ugennemenskuelige begrænsninger -indenfor den større sfære af fri software. -Få begrænsninger kalder på flere begrænsninger, -som i sidste ende vil resultere i en form for balkanisering af begrænsninger. -Hvis begrænsninger på fri software indenfor militære henseender accepteres, -kan vi forestille os argumenter for begrænsninger på anvendelsen af fri software -indenfor for eksempel stamcelleforskning. -Forventningen om sådanne problemer har ført til en klausul indenfor -Open Source Definitionen kaldet -"No Discrimination Against Fields of Endeavor". -Begrænsninger på denne frihed har tendens til at være politisk eller moralsk -motiverede, og er i praksis modsatrettede den frihed, -som Open Source kalder på til at begynde med [@Chopra2008, s. 44-45]. - -Som eksempel på en debat om ovenstående gives en nu fjernet tilføjelse -til et udkast af GPLv3 licensen om, -at software af den licens ikke må distribueres, -som "ulovligt indtrænger sig på brugerens privatliv" -[@Chopra2008, s. 45] (FIXME: oprindelig kilde er Free Software Foundation 2006 i teksten, men kan ikke finde den). - -Den diskussion, som skitseres ovenfor viser først og fremmest, -hvordan "frihed" er absolut centralt for fri software-bevægelsen, -og hvordan diskussioner om, hvad frihed er, -resulterer i den GPLv3 licens som vi har i dag. -Det ideal om frihed, som gennemsyrer fri software-bevægelsen, -begrænser i hvilket omfang, -moralfilosofiske argumenter for begrænsning kan få gennemslagskraft i praksis, -men de er ikke irrelevante for at forstå bevægelsens normative udgangspunkt. - -En anden etisk begrundelse for frihed 0 findes hos Matt Butcher (FIXME: oprindelig kilde?), -som @Chopra2008 henviser til: -at frihed 0 understøttes af Rawls slør af uvidenhed, -og giver et godt kontraktteoretisk argument for fri software-bevægelsens -resolutte tilknytning til axiomet om frihed. -Open Source-projekter er fællesskaber med en fælles interesse, -og fri software licens er en slags forfatning som er besluttet af det fællesskab. -Medlemmerne samles under uvidenhedens slør, -og de ved derfor ikke noget om deres politiske eller økonomiske rolle, -eller hvorfor de andre medlemmer kunne være interesserede i projektet. -Nogle ville være brugere af projektets software, -andre ville skrive dokumentation, mens andre er kernevedligeholdere og -udviklere -af projektet. -Gruppen bliver så spurgt, hvilke rettigheder, der skal tilskrives hvem. -Mest sandsynligt vil gruppen vælge at tildele alle frihed 0. -Hvis en undergruppe kunne bestemme, hvad den givne software ville kunne anvendes til, -har andre i fællesskabet grund til at frygte for deres frie og legitime anvendelse -af samme software. -Fællesskabet kunne prøve at beslutte sig ved konsensus, -men sådan en proces kunne hurtigt vise sig at være "intractable", -når ingen i gruppen ved hvilken rolle de kommer til at have [@Chopra2008, s. 46]. - -## Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI - -De etiske aspekter ved copyleft ift. andre open source licensvalg -kommer muligvis mest tydeligt til udtryk i diskussionerne mellem -Free Software Foundation (FSF) og Open Source Initiative (OSI), -idet disse organisationer repræsenterer bevægelsen associeret med hver licens. - -FSF støtter med deres Free Software Definition (FSD) eksplicit copyleft licensering, -og de gør da også klart, -at deres motivation er at understøtte social frihed, -ikke friheden hos den enkelte programmør. -Bevarelsen af friheden hos hver enkelt bruger af software, nu og i fremtiden, -er et socialt imperativ, ifølge Chopra. -Det reflekteres i den konkrete anvendelse af copyleft i GPL, -som fastholder en intolerance overfor proprietær software i enhver form [@Chopra2008, s. 48]. - -OSI er med deres Open Source Definition motiveret af ønsket om udbredelse -af kommerciel anvendelse af den frie softwares udviklingsmodel, -idet de lægger vægt på teknisk effektivitet og neo-liberal virksomhed. -Den motivation, påpeger @Chopra2008, er demonstreret af licensens accept -overfor en fremtidig inklusion af open source software i lukkede, proprietære pakker. -Derfor definerer OSD også den førnævnte klausul om ingen diskrimination i formål, -at det licenserede produkt ikke må begrænses fra at anvendes kommercielt. - -Forskellen i tolerance overfor fremtidige anvendelser af et stykke open source software -kommer tydeligt til udtryk set gennem definitionernes forhold til -immaterielle fælleder - som modsat fysiske fælleder som en skov eller et vandløb -ikke kan udtømmes eller bruges op, da der er tale om ideer som blot kan kopieres. -Chopra fremhæver Moglens beskrivelse. -GPL siger: "her er en fælled. -Du kan tage fra den, modificere hvad du får ud af den, -og videredistribuere som det passer dig, -så længe du ikke begrænser fremtidige brugere fra at have de samme rettigheder, -som du har fået." -BSD licensen, som læner sig op ad samme motivation som OSD, -modsætter sig på det sidste punkt, -og gør det dermed muligt for private aktører at tage et immaterielt produkt fra den fælled, -og ikke lægge noget tilbage i den igen [@Chopra2008, s. 49-50] ifm. fx privatisering af det afledte produkt. - -Hertil argumenterer @Chopra2008 for, -at GPL er bedre til at sikre sociale friheder, -idet den eneste begrænsning placeret på licensen, -er den som forhindrer fremtidige iterationer af et stykke software -fra at begrænse rettighederne for brugeren. -Derfor tilskrives GPL såkaldt "moralsk fremsyn", -idet licensen binder alle fremtidige iterationer af den gældende software -til det samme sæt rettigheder som det nuværende, -og den fundmanetale forskel mellem Open Source og Free Software er dermed -deres attitude overfor fremtidige licenser og deres grad af prioritering -af sundheden af digitale fælleder [@Chopra2008, s. 50]. - -Men truslen om en videreudvikling af kode, -som ikke gives tilbage til den fælles digitale fælled, -er ikke den størst mulige konsekvens af at vælge non-copyleft frem for copyleft. -Det meste software bliver forældet, -hvis det ikke kontinuerligt vedligeholdes -og opdateres for at understøtte nye standarder og krav til kompatibilitet (FIXME: bedre eksempel?). -Der er historiske eksempler på virksomheder med flere ressourcer og mere tid end frivillige programmører, -som videreudvikler på non-copyleft software, lukker kildekoden -og hyrer de oprindelige udviklere til at arbejde på det nu lukkede projekt, -hvormed den oprindelige software ikke kan følge med og bliver vanskeligt at anvende, -hvormed projektet dør, og den fælles digitale fælled mister en ressource. -(FIXME: historisk eksempel og kilde eventuelt x-window system fra chopra eller citeringen [@Chopra2008, s. 55]) -Det er det der menes med, at GPL skaber en "beskyttet" digital fælled. (FIXME: kilde) -Modsat denne situation er der tilfælde hvor virksomheder frivilligt bidrager til copyleft -projekter, fordi de anvender den resulterende software og har direkte gavn -at at vedligeholde, fejlsøge og udvikle på det. - -Hertil præsenterer @Chopra2008 argumentet, -at hvis fri software-bevægelsen betragter software med lukket kildekode som skadeligt, -så må udbredelsen af lukket software og tilegnelsen af åben source til lukket software også være skadelig. -De mener også at fænomenet beskrevet ovenfor viser fejlagtigheden af argumentet præsenteret af BSD: -at eftersom det oprindelige projekt er fortsat er åbent, er der en skade i at forgreninger -eksisterer med lukket kildekode. - -## Etisk fremsyn - -Det etiske fremsyn indlejret i copyleft kan beskrives som følger. -Det at låne fra de digitale fælleder uden at give tilbage, -som det er tilfældet med non-copyleft licenseret software, -kan hurtigt i den økonomiske kontekst af software betyde udtømningen af de digitale fælleder; -copyleft svarer på dette paradox af frihed ved at intervenere mod den situation [@Chopra2008, s. 57]. - -> The GPL is the embodiment of the principle that certain types -of freedom require rules in order to be preserved [@Laurent2004, kilde mangler, citeret af chopra]. - -Non-copyleft licensering er sårbart overfor den ikke-gensidighed, -som GPL beskytter fællederne imod [@Chopra2008, s. 57]. - -(FIXME: Uddyb kapitel med indholdet af siderne 57-61, -etisk fremsyn er centralt for copyleft og en super interessant genstand for analyse/diskussion) - -## Licenserne, konsekventialisme og deontologi - -På overfladen kan det se ud som om, -copyleft baserer sig i deontologi med sit universelle krav om reciprocitet, -mens non-copyleft baserer sig på utilitarisme med sin vægtning -af større udbredelse og markedseffektivitet, -men begge etiske rammer kan anvendes til begge typer licensering. -De fundamentale spørgsmål med hensyn til en etisk undersøgelse af copyleft er, -hvorvidt et krav om iterativ reciprocitet ud fra etisk fremsyn -er etisk forsvarligt indenfor hver af de givne etiske rammer. -Understøttende kan man spørge, i hvilken grad non-copyleft er etisk forsvarligt -indenfor de to rammer. - diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md new file mode 100644 index 0000000..211ba14 --- /dev/null +++ b/overview-copyleft-ethics.md @@ -0,0 +1,193 @@ +For at forstå etikken ved fri software og copyleft mere specifikt, +tager vi udgangspunkt i @Chopra2008, +som anskuer to forskellige tilgange til software licensering, +hovedsageligt ved hjælp af konsekventialisme og deontologi. +Derudover udleder teksten det unikke særpræg for copyleft, +at det indebærer en form for etisk fremsyn, +idet licenshaveren tager stilling til, +hvorvidt af-arter af deres projekt må udgives med lukket kildekode. + +## Frihed for hvem til hvad? + +Frihed 0 placerer ikke nogen begrænsninger på, +hvordan fri software kan benyttes. +@Chopra2008 beskriver, hvordan denne frihed kan problematiseres. + +Det tænkte eksempel forløber således: +lad os forestille os, at en software-udvikler har skabt et program, +som er særligt egnet til dynamisk at forudsige flyveforløb på +selvdrevne luftfartøjer. +Udvikleren er stor modstander af den videre udvikling af atomvåben, +og ønsker derfor ikke, at hendes program anvendes +i styresystemet på en atommissil. +Det er ikke muligt for udvikleren at udgive sit program som fri software, +uden at gå på kompromis med sin modstand til atomvåben, +idet frihed 0 gør det umuligt at udgive fri software med specifikke begrænsninger +på dens brug [@Chopra2008, s. 44]. + +Der kan konstrueres argumenter for, +at frihed 0 fortsat kan være et gyldigt princip +trods behovet for etisk ansvarlige begrænsninger, +dels ved at appellere til, +at det er de lovgivende myndigheders job at sætte disse begrænsninger for, +hvad software må anvendes til, +og dels ved at proprietær software ikke gør det bedre. +Men @Chopra2008 beskriver det simple, pragmatiske glidebaneargument, +som Free Software Foundation tager udgangspunkt i: +Hvis det accepteres at fri software kan have begrænsninger for sin brug i en henseende, +vil det hurtigt føre til et hav af flere forskellige ugennemenskuelige begrænsninger +indenfor den større sfære af fri software. +Få begrænsninger kalder på flere begrænsninger, +som i sidste ende vil resultere i en form for balkanisering af begrænsninger. +Hvis begrænsninger på fri software indenfor militære henseender accepteres, +kan vi forestille os argumenter for begrænsninger på anvendelsen af fri software +indenfor for eksempel stamcelleforskning. +Forventningen om sådanne problemer har ført til en klausul indenfor +Open Source Definitionen kaldet +"No Discrimination Against Fields of Endeavor". +Begrænsninger på denne frihed har tendens til at være politisk eller moralsk +motiverede, og er i praksis modsatrettede den frihed, +som Open Source kalder på til at begynde med [@Chopra2008, s. 44-45]. + +Som eksempel på en debat om ovenstående gives en nu fjernet tilføjelse +til et udkast af GPLv3 licensen om, +at software af den licens ikke må distribueres, +som "ulovligt indtrænger sig på brugerens privatliv" +[@Chopra2008, s. 45] (FIXME: oprindelig kilde er Free Software Foundation 2006 i teksten, men kan ikke finde den). + +Den diskussion, som skitseres ovenfor viser først og fremmest, +hvordan "frihed" er absolut centralt for fri software-bevægelsen, +og hvordan diskussioner om, hvad frihed er, +resulterer i den GPLv3 licens som vi har i dag. +Det ideal om frihed, som gennemsyrer fri software-bevægelsen, +begrænser i hvilket omfang, +moralfilosofiske argumenter for begrænsning kan få gennemslagskraft i praksis, +men de er ikke irrelevante for at forstå bevægelsens normative udgangspunkt. + +En anden etisk begrundelse for frihed 0 findes hos Matt Butcher (FIXME: oprindelig kilde?), +som @Chopra2008 henviser til: +at frihed 0 understøttes af Rawls slør af uvidenhed, +og giver et godt kontraktteoretisk argument for fri software-bevægelsens +resolutte tilknytning til axiomet om frihed. +Open Source-projekter er fællesskaber med en fælles interesse, +og fri software licens er en slags forfatning som er besluttet af det fællesskab. +Medlemmerne samles under uvidenhedens slør, +og de ved derfor ikke noget om deres politiske eller økonomiske rolle, +eller hvorfor de andre medlemmer kunne være interesserede i projektet. +Nogle ville være brugere af projektets software, +andre ville skrive dokumentation, mens andre er kernevedligeholdere og -udviklere +af projektet. +Gruppen bliver så spurgt, hvilke rettigheder, der skal tilskrives hvem. +Mest sandsynligt vil gruppen vælge at tildele alle frihed 0. +Hvis en undergruppe kunne bestemme, hvad den givne software ville kunne anvendes til, +har andre i fællesskabet grund til at frygte for deres frie og legitime anvendelse +af samme software. +Fællesskabet kunne prøve at beslutte sig ved konsensus, +men sådan en proces kunne hurtigt vise sig at være "intractable", +når ingen i gruppen ved hvilken rolle de kommer til at have [@Chopra2008, s. 46]. + +## Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI + +De etiske aspekter ved copyleft ift. andre open source licensvalg +kommer muligvis mest tydeligt til udtryk i diskussionerne mellem +Free Software Foundation (FSF) og Open Source Initiative (OSI), +idet disse organisationer repræsenterer bevægelsen associeret med hver licens. + +FSF støtter med deres Free Software Definition (FSD) eksplicit copyleft licensering, +og de gør da også klart, +at deres motivation er at understøtte social frihed, +ikke friheden hos den enkelte programmør. +Bevarelsen af friheden hos hver enkelt bruger af software, nu og i fremtiden, +er et socialt imperativ, ifølge Chopra. +Det reflekteres i den konkrete anvendelse af copyleft i GPL, +som fastholder en intolerance overfor proprietær software i enhver form [@Chopra2008, s. 48]. + +OSI er med deres Open Source Definition motiveret af ønsket om udbredelse +af kommerciel anvendelse af den frie softwares udviklingsmodel, +idet de lægger vægt på teknisk effektivitet og neo-liberal virksomhed. +Den motivation, påpeger @Chopra2008, er demonstreret af licensens accept +overfor en fremtidig inklusion af open source software i lukkede, proprietære pakker. +Derfor definerer OSD også den førnævnte klausul om ingen diskrimination i formål, +at det licenserede produkt ikke må begrænses fra at anvendes kommercielt. + +Forskellen i tolerance overfor fremtidige anvendelser af et stykke open source software +kommer tydeligt til udtryk set gennem definitionernes forhold til +immaterielle fælleder - som modsat fysiske fælleder som en skov eller et vandløb +ikke kan udtømmes eller bruges op, da der er tale om ideer som blot kan kopieres. +Chopra fremhæver Moglens beskrivelse. +GPL siger: "her er en fælled. +Du kan tage fra den, modificere hvad du får ud af den, +og videredistribuere som det passer dig, +så længe du ikke begrænser fremtidige brugere fra at have de samme rettigheder, +som du har fået." +BSD licensen, som læner sig op ad samme motivation som OSD, +modsætter sig på det sidste punkt, +og gør det dermed muligt for private aktører at tage et immaterielt produkt fra den fælled, +og ikke lægge noget tilbage i den igen [@Chopra2008, s. 49-50] ifm. fx privatisering af det afledte produkt. + +Hertil argumenterer @Chopra2008 for, +at GPL er bedre til at sikre sociale friheder, +idet den eneste begrænsning placeret på licensen, +er den som forhindrer fremtidige iterationer af et stykke software +fra at begrænse rettighederne for brugeren. +Derfor tilskrives GPL såkaldt "moralsk fremsyn", +idet licensen binder alle fremtidige iterationer af den gældende software +til det samme sæt rettigheder som det nuværende, +og den fundmanetale forskel mellem Open Source og Free Software er dermed +deres attitude overfor fremtidige licenser og deres grad af prioritering +af sundheden af digitale fælleder [@Chopra2008, s. 50]. + +Men truslen om en videreudvikling af kode, +som ikke gives tilbage til den fælles digitale fælled, +er ikke den størst mulige konsekvens af at vælge non-copyleft frem for copyleft. +Det meste software bliver forældet, +hvis det ikke kontinuerligt vedligeholdes +og opdateres for at understøtte nye standarder og krav til kompatibilitet (FIXME: bedre eksempel?). +Der er historiske eksempler på virksomheder med flere ressourcer og mere tid end frivillige programmører, +som videreudvikler på non-copyleft software, lukker kildekoden +og hyrer de oprindelige udviklere til at arbejde på det nu lukkede projekt, +hvormed den oprindelige software ikke kan følge med og bliver vanskeligt at anvende, +hvormed projektet dør, og den fælles digitale fælled mister en ressource. +(FIXME: historisk eksempel og kilde eventuelt x-window system fra chopra eller citeringen [@Chopra2008, s. 55]) +Det er det der menes med, at GPL skaber en "beskyttet" digital fælled. (FIXME: kilde) +Modsat denne situation er der tilfælde hvor virksomheder frivilligt bidrager til copyleft +projekter, fordi de anvender den resulterende software og har direkte gavn +at at vedligeholde, fejlsøge og udvikle på det. + +Hertil præsenterer @Chopra2008 argumentet, +at hvis fri software-bevægelsen betragter software med lukket kildekode som skadeligt, +så må udbredelsen af lukket software og tilegnelsen af åben source til lukket software også være skadelig. +De mener også at fænomenet beskrevet ovenfor viser fejlagtigheden af argumentet præsenteret af BSD: +at eftersom det oprindelige projekt er fortsat er åbent, er der en skade i at forgreninger +eksisterer med lukket kildekode. + +## Etisk fremsyn + +Det etiske fremsyn indlejret i copyleft kan beskrives som følger. +Det at låne fra de digitale fælleder uden at give tilbage, +som det er tilfældet med non-copyleft licenseret software, +kan hurtigt i den økonomiske kontekst af software betyde udtømningen af de digitale fælleder; +copyleft svarer på dette paradox af frihed ved at intervenere mod den situation [@Chopra2008, s. 57]. + +> The GPL is the embodiment of the principle that certain types +of freedom require rules in order to be preserved [@Laurent2004, kilde mangler, citeret af chopra]. + +Non-copyleft licensering er sårbart overfor den ikke-gensidighed, +som GPL beskytter fællederne imod [@Chopra2008, s. 57]. + +(FIXME: Uddyb kapitel med indholdet af siderne 57-61, +etisk fremsyn er centralt for copyleft og en super interessant genstand for analyse/diskussion) + +## Licenserne, konsekventialisme og deontologi + +På overfladen kan det se ud som om, +copyleft baserer sig i deontologi med sit universelle krav om reciprocitet, +mens non-copyleft baserer sig på utilitarisme med sin vægtning +af større udbredelse og markedseffektivitet, +men begge etiske rammer kan anvendes til begge typer licensering. +De fundamentale spørgsmål med hensyn til en etisk undersøgelse af copyleft er, +hvorvidt et krav om iterativ reciprocitet ud fra etisk fremsyn +er etisk forsvarligt indenfor hver af de givne etiske rammer. +Understøttende kan man spørge, i hvilken grad non-copyleft er etisk forsvarligt +indenfor de to rammer. + diff --git a/report.qmd b/report.qmd index fc9bc4a..e254a1d 100644 --- a/report.qmd +++ b/report.qmd @@ -159,7 +159,7 @@ eller nogle af de mange kilder derfra. # Etik og copyleft -{{< include copyleft-ethics.md >}} +{{< include overview-copyleft-ethics.md >}} # FIXME: flere fremstillende afsnit... -- cgit v1.2.3