From 948dbd350e5f079af48668eec99a998209cbd015 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Ian Valentin Christensen Date: Sat, 13 Dec 2025 16:20:03 +0100 Subject: rename file and add contract analysis --- analysis-consequentialism.md | 97 ++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ discuss-consequentialism.md | 97 -------------------------------------------- report.qmd | 6 ++- 3 files changed, 102 insertions(+), 98 deletions(-) create mode 100644 analysis-consequentialism.md delete mode 100644 discuss-consequentialism.md diff --git a/analysis-consequentialism.md b/analysis-consequentialism.md new file mode 100644 index 0000000..34af6ed --- /dev/null +++ b/analysis-consequentialism.md @@ -0,0 +1,97 @@ +Ifølge @Chopra2008 +kan et utilitaristisk argument for at vælge copyleft se således ud: +det er mest moralsk rigtigt at udgive sit værk med copyleft, +da copyleft maksimerer frihed for software, +og da frihed har mere nytte end teknisk kvalitet. +De forslår dertil at søge assistance +fra et deontologisk argument for, at frihed har mere nytte +end softwarens tekniske kvalitet. +Men dette virker ikke helt nødvendigt. +Nogle konsekventialister har nemlig argumenteret for, +at frihed er det instrisiske gode, vi bør maksimere +[@Sinnott-Armstrong2023]. +Det vil sige, at mere frihed +ikke blot medfører mere værdifulde tilstande, +men at frihed i sig selv værdifuldt, +og den handling, der i den givne situation +fører til mest frihed for flest mennesker, +er den moralsk rigtige handling. +På baggrund af denne værditeori kan vi udlede +et konsekventialistisk normativt standpunkt om copyleft: +copyleft er det moralsk rigtige valg, +fordi det fører til mest frihed for flest parter. + +Til samme mål kan vi også gøre brug af en ønskebaseret værditeori. +Argumentationen ville da lyde på, +at frihed har mere værdi end teknisk kvalitet, +hvis det er det, de involverede parter ønsker. +Alternativt kunne man forestille sig +et hedonisk utilitaristisk argument for, at frihed er bedre +til at fremme oplevelser af nydelse i bevidstheden +end teknisk effektivitet, +men det argument skulle sandsynligvis hvile på en empirisk undersøgelse, +som er for omfattende til at kunne rummes i dette projekt. + +Dog kan vi udlede et konsekventialistisk normativt standpunkt om copyleft +fra den ønskebaserede utilitarisme, +der siger, at copyleft er det moralsk rigtige valg, +hvis det er det, som flest involverede parter ønsker. +Ifølge den ønskebaserede værditeori er de involverede parter dog ikke kun dem, +hvis tilstande bliver direkte påvirket af konsekvenserne. +Det er blot dem, som har et ønske om den givne beslutning. +For at afgrænse spørgsmålet på en rimelig måde kan vi da forestille os, +at de, som har et ønske om at vælge copyleft eller non-copyleft, +er softwareudviklere, der er bekendt med de to licenser. +For at formulere et moralsk standpunkt, +der er mere oplagt til en vurdering i vores diskussion, +vil vi her lave den antagelse, +at der er flest, der ønsker copyleft. +Det endelige normative standpunkt vil altså lyde således: +copyleft er det moralsk rigtige valg, +fordi det er det, +som flest softwareudviklere, bekendt med copyleft og non-copyleft, ønsker. + +Det er dog ikke kun argumenter for copyleft, +som vi kan udlede fra konsekventialistisk teori +også selvom @Chopra2008 med henvisning til etisk fremsyn mener, +at non-copyleft eller OSI med udviser mindre bevidsthed +om handlingernes virkning. +Som sagt foreslår @Chopra2008 et argument for, +at frihed har mere nytte end teknisk kvalitet, +når det kommer til software, +men en konsekventialist kunne lige så godt argumentere for det modsatte. +Vi kan forestille os et argument, der går på, +at den højere tekniske kvalitet og effektivitet, +som software opnår gennem bredere kommerciel accept, +fører til mere velfærd. +Dette kan være fordi, brugeroplevelsen mere behagelig, +hvis softwaren er i højere kvalitet, +hvilket i sig selv fører til mere nydelse. +Eller det kan være fordi, at software i højere kvalitet er bedre +til at opfylde sine mål, +og at de mål fører til mere velfærd. +Som eksempel kan vi forestille os et softwareprogram, +der fører medicinske journaler. +Jo mere effektivt dette program er, +jo bedre for sundhedsvæsnet og dermed befolkningens velfærd. +Vi kan desuden forestille os en tilføjelse +til argumentet for kommerciel accept om, at det skaber økonomisk vækst, +hvilket fører til mere velfærd. + +Vi kan sammenfatte disse overvejelser +i følgende moralske standpunkt fra konsekventialistisk teori: +non-copyleft er det moralsk rigtige valg, +fordi det fører til mere velfærd, +da det med sin bredere kommercielle accept bliver mere effektivt +ift. brugeroplevelse, udførelse af mål og økonomisk vækst. + +Vi vil afslutningsvis bide mærke i, +at de ovenstående overvejelser læner sig +mere op ad en regelkonsekventialistisk tilgang +end en handlingskonsekventialisk. +Handlingskonsekventialisme vurderer nemlig +konsekvenserne af specifikke handlinger, +og i vores tilfælde +beskæftiger vi os ikke med en specifik case, +men rettere hvorvidt en vilkårlige softwareudvikler bør vælge +copyleft eller non-copyleft. diff --git a/discuss-consequentialism.md b/discuss-consequentialism.md deleted file mode 100644 index 34af6ed..0000000 --- a/discuss-consequentialism.md +++ /dev/null @@ -1,97 +0,0 @@ -Ifølge @Chopra2008 -kan et utilitaristisk argument for at vælge copyleft se således ud: -det er mest moralsk rigtigt at udgive sit værk med copyleft, -da copyleft maksimerer frihed for software, -og da frihed har mere nytte end teknisk kvalitet. -De forslår dertil at søge assistance -fra et deontologisk argument for, at frihed har mere nytte -end softwarens tekniske kvalitet. -Men dette virker ikke helt nødvendigt. -Nogle konsekventialister har nemlig argumenteret for, -at frihed er det instrisiske gode, vi bør maksimere -[@Sinnott-Armstrong2023]. -Det vil sige, at mere frihed -ikke blot medfører mere værdifulde tilstande, -men at frihed i sig selv værdifuldt, -og den handling, der i den givne situation -fører til mest frihed for flest mennesker, -er den moralsk rigtige handling. -På baggrund af denne værditeori kan vi udlede -et konsekventialistisk normativt standpunkt om copyleft: -copyleft er det moralsk rigtige valg, -fordi det fører til mest frihed for flest parter. - -Til samme mål kan vi også gøre brug af en ønskebaseret værditeori. -Argumentationen ville da lyde på, -at frihed har mere værdi end teknisk kvalitet, -hvis det er det, de involverede parter ønsker. -Alternativt kunne man forestille sig -et hedonisk utilitaristisk argument for, at frihed er bedre -til at fremme oplevelser af nydelse i bevidstheden -end teknisk effektivitet, -men det argument skulle sandsynligvis hvile på en empirisk undersøgelse, -som er for omfattende til at kunne rummes i dette projekt. - -Dog kan vi udlede et konsekventialistisk normativt standpunkt om copyleft -fra den ønskebaserede utilitarisme, -der siger, at copyleft er det moralsk rigtige valg, -hvis det er det, som flest involverede parter ønsker. -Ifølge den ønskebaserede værditeori er de involverede parter dog ikke kun dem, -hvis tilstande bliver direkte påvirket af konsekvenserne. -Det er blot dem, som har et ønske om den givne beslutning. -For at afgrænse spørgsmålet på en rimelig måde kan vi da forestille os, -at de, som har et ønske om at vælge copyleft eller non-copyleft, -er softwareudviklere, der er bekendt med de to licenser. -For at formulere et moralsk standpunkt, -der er mere oplagt til en vurdering i vores diskussion, -vil vi her lave den antagelse, -at der er flest, der ønsker copyleft. -Det endelige normative standpunkt vil altså lyde således: -copyleft er det moralsk rigtige valg, -fordi det er det, -som flest softwareudviklere, bekendt med copyleft og non-copyleft, ønsker. - -Det er dog ikke kun argumenter for copyleft, -som vi kan udlede fra konsekventialistisk teori -også selvom @Chopra2008 med henvisning til etisk fremsyn mener, -at non-copyleft eller OSI med udviser mindre bevidsthed -om handlingernes virkning. -Som sagt foreslår @Chopra2008 et argument for, -at frihed har mere nytte end teknisk kvalitet, -når det kommer til software, -men en konsekventialist kunne lige så godt argumentere for det modsatte. -Vi kan forestille os et argument, der går på, -at den højere tekniske kvalitet og effektivitet, -som software opnår gennem bredere kommerciel accept, -fører til mere velfærd. -Dette kan være fordi, brugeroplevelsen mere behagelig, -hvis softwaren er i højere kvalitet, -hvilket i sig selv fører til mere nydelse. -Eller det kan være fordi, at software i højere kvalitet er bedre -til at opfylde sine mål, -og at de mål fører til mere velfærd. -Som eksempel kan vi forestille os et softwareprogram, -der fører medicinske journaler. -Jo mere effektivt dette program er, -jo bedre for sundhedsvæsnet og dermed befolkningens velfærd. -Vi kan desuden forestille os en tilføjelse -til argumentet for kommerciel accept om, at det skaber økonomisk vækst, -hvilket fører til mere velfærd. - -Vi kan sammenfatte disse overvejelser -i følgende moralske standpunkt fra konsekventialistisk teori: -non-copyleft er det moralsk rigtige valg, -fordi det fører til mere velfærd, -da det med sin bredere kommercielle accept bliver mere effektivt -ift. brugeroplevelse, udførelse af mål og økonomisk vækst. - -Vi vil afslutningsvis bide mærke i, -at de ovenstående overvejelser læner sig -mere op ad en regelkonsekventialistisk tilgang -end en handlingskonsekventialisk. -Handlingskonsekventialisme vurderer nemlig -konsekvenserne af specifikke handlinger, -og i vores tilfælde -beskæftiger vi os ikke med en specifik case, -men rettere hvorvidt en vilkårlige softwareudvikler bør vælge -copyleft eller non-copyleft. diff --git a/report.qmd b/report.qmd index 06818b9..b9cb124 100644 --- a/report.qmd +++ b/report.qmd @@ -165,9 +165,13 @@ eller nogle af de mange kilder derfra. {{< include analysis-intro.md >}} +## Copyleft for kontraktteoretikere + +{{< include analysis-contract.md >}} + ## Copyleft for konsekventialister -{{< include discuss-consequentialism.md >}} +{{< include analysis-consequentialism.md >}} # Diskussion -- cgit v1.2.3