From 792b283cd4ad7647997e167349fbb9aa9893d8af Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Wed, 17 Dec 2025 15:15:08 +0100 Subject: update consequentialism analysis --- analysis-consequentialism.md | 118 +++++++++++++++++++++++++++++++++++-------- 1 file changed, 97 insertions(+), 21 deletions(-) diff --git a/analysis-consequentialism.md b/analysis-consequentialism.md index 9dbf719..57baee1 100644 --- a/analysis-consequentialism.md +++ b/analysis-consequentialism.md @@ -18,7 +18,7 @@ fører til mest frihed for flest mennesker, er den moralsk rigtige handling. På baggrund af denne værditeori kan vi udlede et konsekventialistisk normativt standpunkt om copyleft: -copyleft er det moralsk rigtige valg, +vi bør anvende copyleft, fordi det fører til mest frihed for flest parter. Til samme mål kan vi også gøre brug af en ønskebaseret værditeori. @@ -40,16 +40,12 @@ Ifølge den ønskebaserede værditeori er de involverede parter dog ikke kun dem hvis tilstande bliver direkte påvirket af konsekvenserne. Det er blot dem, som har et ønske om den givne beslutning. For at afgrænse spørgsmålet på en rimelig måde kan vi da forestille os, -at de, som har et ønske om at vælge copyleft eller non-copyleft, -er softwareudviklere, der er bekendt med de to licenser. -For at formulere et moralsk standpunkt, -der er mere oplagt til en vurdering i vores diskussion, -vil vi her lave den antagelse, -at der er flest, der ønsker copyleft. +at de, som har et ønske om at vælge copyleft, eller non-copyleft, +er softwareudviklere, der er bekendt med licensen. Det endelige normative standpunkt vil altså lyde således: -copyleft er det moralsk rigtige valg, +vi bør anvende copyleft, fordi det er det, -som flest softwareudviklere, bekendt med copyleft og non-copyleft, ønsker. +som softwareudviklere, der er bekendt med copyleft, ønsker. Det er dog ikke kun argumenter for copyleft, som vi kan udlede fra konsekventialistisk teori. @@ -77,18 +73,98 @@ hvilket fører til mere velfærd. Vi kan sammenfatte disse overvejelser i følgende moralske standpunkt fra konsekventialistisk teori: -non-copyleft er det moralsk rigtige valg, -fordi det fører til mere velfærd, +vi bør ikke anvende copyleft, +fordi non-copyleft software kan føre til mere velfærd, da det med sin bredere kommercielle accept bliver mere effektivt ift. brugeroplevelse, udførelse af mål og økonomisk vækst. -Vi vil afslutningsvis bide mærke i, -at de ovenstående overvejelser læner sig -mere op ad en regelkonsekventialistisk tilgang -end en handlingskonsekventialisk. -Handlingskonsekventialisme vurderer nemlig -konsekvenserne af specifikke handlinger, -og i vores tilfælde -beskæftiger vi os ikke med en specifik case, -men rettere hvorvidt en vilkårlige softwareudvikler bør vælge -copyleft eller non-copyleft. +### Mod reflekteret ligevægt + +Ovenfor har vi udledt tre normative standpunkter, +konsekventialister kunne have om copyleft +baseret på forskellige værditeorier. +Vi kan da vurdere de tre standpunkter ved at anvende reflekteret ligevægt, +eller mere specifikt ved at undersøge om der er overensstemmelse +mellem forpligtelserne på den ene side +og systemerne (teorierne og principperne) på den anden side. +Hvis vi finder konflikt imellem dem, +kan vi justere på dem, så vi opnår reflekteret ligevægt. +Forpligtelserne omfatter domme om, hvad vi bør -- +i dette tilfælde +om vi bør anvende copyleft, eller om vi ikke bør anvende copyleft. +Da disse skal være kohærente med systemerne, +som indeholder teori og principper, +må vi klargøre, hvilke teorier og principper, der er i spil. + +Teorierne her er konsekventialistisk normativ teori, +der tager udgangspunkt i forskellige værditeorier. +Konsekventialistisk teori fortæller, +at vi bør vælge den handling, +der fører til de mest værdifulde tilstande. +Værditeorierne præciserer, +hvad der er de mest værdifulde tilstande, +som i dette tilfælde kan være +frihed, hvad de involverede parter ønsker eller velfærd. +Med dette i mente kan vi se, +at teorierne er i overensstemmelse med forpligtelserne, +da forpligtelserne byder os til at handle +på en måde, der er kohærent med de tilsvarene teorier. + +Principperne må være dem +som er blevet fremlagt indtil videre +i vores teoretiske redegørelse for copyleft. +Her tog non-copyleft ifølge litteraturen afstand til moralske principper +[@Chopra2008, s. 60], +mens copyelft forpligtede sig på moralske principper +om at promovere frihed, fællesskab og frivilligt samarbejde +[@Chopra2008, s. 59]. + +Nu kan vi se, +at i det første standpunkt ser der ud til at være kohærens +mellem forpligtelse og system. +Vi er forpligtet til at bruge copyleft for at maksimere frihed, +vi har et moralsk princip om at promovere frihed, +og vores teori understøtter begge. +Der opstår heller ikke konflikt +med principperne om fællesskab eller frivilligt samarbejde. +Frihed maksimeres for brugerne, +der udgør langt størstedelen af fællesskabet, +fremfor den enkelt udgiver, +og frivilligt samarbejde kommer til udtryk i, +at brugere frit kan vælge, hvordan i interagerer med produktet. +Her er der altså opnået reflekteret ligevægt. + +I det andet normative standpunkt +lader der også til at være umiddelbar kohærens. +Vi er forpligtet til at anvende copyleft +for at tilfredsstille flest berørtes ønsker. +Det stemmer overens med princippet om fællesskab, +da vi handler efter fællesskabet generelle ønske. +Det er heller ikke i umiddelbar konflikt med vores to andre principper, +men for at sikre dem mod konflikt kan vi svække dem en smule. +Vi kan således have et moralsk princip +om fællesskab og om at promovere frihed og frivilligt samarbejde, +så længe fællesskabet ønsker dette. +Dette kan også understøttes af teorien. + +I det tredje standpunkt +er der i hvert fald konflikt mellem forpligtelsen og principperne. +Her er vi forpligtet til ikke at anvende copyleft, +fordi non-copyleft software kan føre til mere velfærd. +Dette er i direkte konflikt +med principperne om frihed og frivilligt samarbejde, +da adgangen til produktet nu er begrænset, +og samarbejde er motiveret af proprietære interesser. +Det er dog mere diskutabelt, +om det er i konflikt med princippet om fællesskab. +Vi er nemlig forpligt til at maksimere velfærd, +hvilket velsagtens er gavnligt for fællesskabet. +Om ikke andet må vi foretage justeringer for at opnå kohærens. +Til det mål kan vi svække principperne +og revidere forpligtelsen, så de ikke konflikt. +Vi kan således have moralske principper +om at promovere frihed, fællesskab og frivilligt samarbejde, +så længe det fører til velfærd. +Vi kan dertil forpligte os på at anvende copyleft, +med mindre non-copyleft software kan føre til mere velfærd. +Dette kan også understøttes af vores teori. -- cgit v1.2.3