From 4c71980acfa2c0e39974523afc6c60baed3213ac Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Thu, 2 Oct 2025 07:28:45 +0200 Subject: refine rebuttals --- 20250926-notes.md | 15 ++++++++------- 1 file changed, 8 insertions(+), 7 deletions(-) (limited to '20250926-notes.md') diff --git a/20250926-notes.md b/20250926-notes.md index 6910785..515e700 100644 --- a/20250926-notes.md +++ b/20250926-notes.md @@ -109,17 +109,18 @@ Det kan i stedet anskues som det simplere problem at personlige rettigheder er eksklusive, og at det giver mening at visse rettigheder ikke er eksklusive - dvs. at en afklaring af hvilken person der har eksklusiv ret -har det mulige svar at ingen enkletperson har denne ret -men at den er bundet op på flere samtidigt. +har det mulige svar at ingen enkeltperson har denne ret +og at ingen (ikke alle) i så fald har den. Moore modargumenterer, at hvis intellektuelle rettigheder tilhører samfund, så burde også studiekarakterer og kriminalitet tilhøre samfund. Ja, i det omfang at læring og kriminelle handlinger er kollektive, -men der er ikke belæg for at *alt* er samfundets ansvar/ret -blot fordi der er belæg for at noget er det. +men der er ikke belæg for at *alt* hører under samfundet +blot fordi der er belæg for at noget gør det. Afslutningsvis modargumenteres, at den enkelte allerede har frikøbt ejerskab gennem uddannelse. -Nej, for læring er ikke et handelsobjekt, -og selv hvis det var, er det ikke et argument for, -at viden meningsfuldt kan sælges som personlige eksklusivrettigheder. +Nej, for hvad der "købes" er ikke læring eller viden, +men adgang til læringsrum, +som er mere at regne som driftsomkostninger end som varige goder, +og desuden typisk ikke er personligt eksklusive men kollektivt bundne. -- cgit v1.2.3