diff options
Diffstat (limited to 'overview-copyleft.md')
| -rw-r--r-- | overview-copyleft.md | 184 |
1 files changed, 83 insertions, 101 deletions
diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md index a69f043..7f8b742 100644 --- a/overview-copyleft.md +++ b/overview-copyleft.md @@ -1,24 +1,17 @@ -For at vi kan begynde at diskutere etiske aspekter ved copyleft, -er det nødvendigt først at forklare, hvad copyleft helt præcist er. +For at vi kan undersøge og diskutere etiske aspekter ved copyleft, +er det nødvendigt først at introducere objektet for undersøgelsen -- +copyleft. -I denne gennemgang kan to faktorer være forvirrende. -Dels bruges ordet "copyleft" om både et abstrakt begreb -og nogle konkrete implementeringer, -og dels vedrører copyleft andet end software, -uanset at det er defineret gennem et begreb som kun omfatter software: -Udtrykket copyleft anvendes -både om et etisk begreb og juridiske implementeringer af begrebet, -og dette (ikke kun software-)etiske copyleft-begreb -har som definerende betingelse det software-etiske begreb fri software. - -Her følger først en forklaring af fri software, -og derefter af copyleft. +Centralt for copyleft er et andet begreb, fri software. +Herunder præsenteres derfor først fri software, +og derefter copyleft. ## Fri software -Udtrykket fri software dækker over et begreb indenfor software-programmer, -formuleret af software-organisationen Free Software Foundation (FSF) i 1986 -[@FIXME FIXME]. +Udtrykket fri software dækker over et begreb, +formuleret af software-organisationen Free Software Foundation (FSF), +for software-programmer +[@Stallman2002, s. 23]. Begrebet er defineret som fire betingelser for brugeres adgang til software, formuleret således i FSF's officielle danske oversættelse: @@ -45,46 +38,48 @@ formuleret således i FSF's officielle danske oversættelse: **FIXME: demonstrere en forståelse af ovenstående citat.** -**FIXME: drop ovenstående citat, hvis det ikke anvendes andre steder.** - Fri software er altså en definition af en tilstand for et software-program med hensyn til brugeres råderum overfor det: Når brugeren af programmet frit kan bruge, kopiere, studere og videreudvikle programmet ifølge de fire friheder i citatet ovenfor (herefter kaldet "de fire friheder"), -er programmet en implementering af fri software, - -Selvom fri software er et abstrakt begreb -defineret uafhængig af jura, -Årsagen til dette er, at i den samme periode som fri software har eksisteret, -har en økonomisk-politisk verdensorden domineret, -hvor de fire friheder har været under pres af generel lovgivning, -og hvor kun licensaftaler har kunnet implementere de fire friheder. +så rummer programmet egenskaben fri software. -Selvom fri software er et abstrakt begreb -defineret uafhængig af jura, -så er alle eksisterende implementeringer udformet som juridiske licensaftaler. -Årsagen til dette er, at i den samme periode som fri software har eksisteret, -har en økonomisk-politisk verdensorden domineret, -hvor de fire friheder har været under pres af generel lovgivning, -og hvor kun licensaftaler har kunnet implementere de fire friheder. +Domænet for fri software-begrebet -- +dvs. de ting som det dækker over -- +er defineret gennem de fire friheder. +De fire friheder definerer kun brugerfriheder, +uden diktat om implementeringsmetode. +Fri software-begrebets domæner er altså alle ting, +som kan opfylde de fire friheder, uanset hvordan disse friheder sikres. -Indenfor en retsstat er de fire friheder typisk begrænsede af statens love. -I Danmark er de eksempelvis begrænsede af ophavsretsloven -[@LEX_ophavsret], -og i USA er er de begrænset af copyright-lovgivning -[@LEX_copyright]. +I praksis til dato er fri software udelukkende blevet implementeret +som juridiske licensaftaler. +Dette er ikke, jævnfør fri softwares domæne ovenfor, +en intrinsisk domæneafgrænsning for fri software. +I stedet hænger dette sammen med en udvikling indenfor statsdannelse, +hvor friheder til brug af ting afgrænses af love relateret til ejerskab, +og disse love i nyere tid er blevet udvidet +til at dække immaterielle produkter +[@LEX_Bernerkonventionen; @LEX_ophavsret]. +Danmark begrænser brugsfriheder gennem ophavsretsloven, +og eksempelvis USA begrænser dem gennem copyright-lovgivning +[@LEX_ophavsret; @LEX_copyright]. +Indenfor de flester retsstater i dag +kræver altså licensaftaler for at opnå de fire friheder, +ikke fordi de fire friheder er juridisk forankrede, +men fordi de omfattede friheder ikke som udgangspunkt er tilgængelige, +men er blevet juridisk afgrænset og derfor kræver juridisk genetablering. I princippet kan denne type lovgivning ændres, så software-programmer friholdes fra statslig regulering. Eksempelvis kunne Folketinget vedtage en ændring af ophavsretsloven, så danskere fremover havde de fire friheder for alle software-programmer. -I praksis ville en sådan lovændring dog være svær at få gennemført, -da den ville gribe ind i international samhandel: -Danmark har forpligtet sig på at fastholde ejendomsret for software-programmer -gennem Bernerkonventionen, -en samhandelsaftale, som omfatter næsten alle verdens lande +I praksis ville en sådan lovændring dog være udfordret af, +at Danmark har forpligtet sig på at fastholde immateriel ejendomsret +gennem samhandelsaftelen Bernerkonventionen, +som i dag omfatter næsten alle verdens lande [@LEX_Bernerkonventionen; @WIPO]. Ophavsret indebærer, stærkt forenklet, @@ -92,56 +87,23 @@ at et kreativt værk automatisk "ejes" af værkets skaber, hviket betyder at skaberen har eneret til en række anvendelser [@LEX_ophavsret]. Eksempelvis må kun ejeren af en statue -tage betaling for billeder med statuen som motiv +tage betaling for fotografier taget med statuen som motiv [@Blomqvist2023, s. 1634]. Et software-program anses juridisk som et litteræt eller kreativt værk, og forfatteren til et software-program har derfor eneret til programmet [@LEX_ophavsret]. - Efter nuværende dansk lovgivning har et software-program altså en ejer, og kun ejeren kan frit bruge, kopiere, studere og videreudvikle programmet -- -andre skal have tilladelse af ejeren for lovformeligt at anvende programmet. -En sådan tilladelse er en bestemt form for juridiske aftale -kaldes en licensaftale, eller blot licens -[@LEX_licensaftale; @DDO_licens]. +andre skal have tilladelse af ejeren for lovformeligt at anvende programmet, +og en sådan tilladelse er en licensaftale. Software-licenser er altså, stærkt forenklet, -aftaler mellem ejeren af et software-program og brugere af programmet. -**FIXME: måske sammenligne med ikke-fri licensmodeller.** -<!-- -Konventionelle software-licenser er afgrænsede, -eksempelvis ---> +aftaler mellem ejeren af et software-program og brugere af programmet, +indenfor retsssystemer med ophavsret eller tilsvarende lovgivning. -Formålet med ophavsret er at åbne mulighed for handel -[@LEX_ophavsret]. +**FIXME: redegør om nødvendigt historisk for introduktion af fri software.** +**FIXME: redegør om nødvendigt for GPL-licensen specifikt.** <!-- -Men det er ikke ulovligt at - -Ejeren kan overdrage retti - -Dette ejerskab af en eneret kan bruges til at handle med - -er den eneste der må bruge, studere, kopiere og videreudvikle programmet. -Det er ikke lovligt at købe et program. -Hvad vi reelt mener, når vi siger, at vi køber et program, -er at vi køber vise afgrænsede rettigheder til programmet, -typisk i en afgrænset tidsrum og med andre begrænsninger, -eksempelvis kan der være begrnsninger for om din ven må kigge med på skærmen, -eller det kun er køberen af rettighederne der må se på programmet, -mens det bruges. - -Typisk anvendes immaterielret ikke til at udelukke andres brug af programmet, -men derimod til andres *fri* brug af det: -Typisk - -Sagt på en anden måde, så køber du ikke - - og dermed at de fire friheder som udgangspunkt ikke gælder. ---> - -FIXME: mere indhold her... - Danmark har været med i Bernerkonventionen i mere end hundrede år, og USA tilsuttede sig som en af de seneste større nationer i 1989 [@LEX_Bernerkonventionen; @LEX_copyright]. @@ -158,39 +120,59 @@ direkte målrettet sikring af fri software, [@FIXME FIXME]. kaldet GNU Public License (GPL) [@Stallman2002, s. 199]. +--> Siden 1970'erne er en række software-licenser blevet implementeret -som sikrer de fire friheder. +til sikring af de fire friheder indenfor ejeerskabslovgivninger +[@FIXME FIXME]. En sådan licens kaldes en fri software-licens (engelsk: [free software license]{lang=en-US} eller [free software licence]{lang=en-UK}]). -De fleste fri software-licenser sikrer kun de fire friheder -konkret for en given udgivelse af software-programmet. -For hver ny udgivelse skal de fire friheder sikres påny, -hvilket er, så at sige, en usikker form for sikring: -Du kan bruge et program idag, hvor du nyder glæde af de fire friheder, -men måske i morgen, hvor du har brug for en nyere version af programmet, -kommer den nyere version uden de samme friheder. - -GPL-implementeringen af fri software introducerede et nyt begreb -til sikring af de fire friheder også fremadrettet. -Dette nye begreb, copyleft, vil blive forklaret herefter. - -**FIXME: måske beskrive forvirring mellem etisk begreb og juridisk implementering.** +**FIXME: måske opsummere forvirring mellem etisk begreb og juridisk implementering.** <!-- at udtrykket copyleft En kilde til forvirring er, + +I denne gennemgang kan to faktorer være forvirrende. +Dels bruges ordet "copyleft" om både et abstrakt begreb +og nogle konkrete implementeringer, +og dels vedrører copyleft andet end software, +uanset at det er defineret gennem et begreb som kun omfatter software: +Udtrykket copyleft anvendes +både om et etisk begreb og juridiske implementeringer af begrebet, +og dette (ikke kun software-)etiske copyleft-begreb +har som definerende betingelse det software-etiske begreb fri software. --> -FIXME: opsummering af afsnittet, før overgang til næste afsnit. +De fleste fri software-licenser sikrer kun de fire friheder +konkret for en given udgivelse af software-programmet +[@FIXME FIXME]. +For hver ny udgivelse skal de fire friheder altså sikres påny, +hvilket kan anskues som en svag sikring: +Du kan bruge et program idag, hvor du nyder glæde af de fire friheder, +men måske i morgen, hvor du har brug for en fejlrettelse eller anden ændring, +kommer den ændrede udgave uden de samme friheder. + +Nogle fri software-licenser sikrer de fire friheder også fremadrettet, +dvs. også for alle udgivelser *baseret* på en fri software-udgivelse +[@FIXME FIXME]. +Principper for en sådan fremadrettet sikring kaldes copyleft, +og vil blive forklaret herefter. ## Copyleft +Som beskrevet ovenfor er det software-etiske begreb fri software +defineret ved fire etiske principper om brugeres friheder, +og nogle implementeringer, +begyndende med licensen GPL, +implementerer princippet copyleft, +som her vil blive forklaret. + Udtrykket copyleft er et begreb for immaterielle ting om sikring af en række friheder for brugen af dem -[@FIXME]. -**FIXME: tilføj evt. liste over, hvad forskellige sige, at copyleft er.** +[@FIXME FIXME]. +**FIXME: tilføj evt. liste over, hvad forskellige siger, at copyleft er.** <!-- Mere præcist er konceptet copyleft defineret ved de samme |