1 files changed, 119 insertions, 5 deletions
diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md
index 764e179..b56be3f 100644
--- a/overview-copyleft.md
+++ b/overview-copyleft.md
@@ -2,27 +2,133 @@
 
 For at vi kan begynde at diskutere etiske aspekter ved copyleft,
 er det nødvendigt først at klargøre, hvad copyleft helt præcist er.
-Først og fremmest kan copyleft tolkes som værende en udfordring
-af vores nuværende syn på ejendom og ophavsret --
-specielt hvad angår intellektuel ejendom.
+
+Udtrykket copyleft dækker over en praksis
+[@Chopra2008, s. 14],
+et koncept
+[@Singh2025, s. 270; @Morin2012, s. 3],
+en metodik
+[@Singh2025, s. 270]
+eller en mekanisme
+[@Singh2025, s. 270; @Zhu2013, s. 290]
+indenfor jura.
+
+Funktionelt anvendes copyleft ved licenser for immaterielle produkter,
+primært software.
+Licenser som omfatter copyleft kaldes copyleft licenser.
+Copyleft licenser er del af en større licenser kaldet åbne licenser
+(engelsk: [open licenses]{lang=en}),
+som alle over en en sæt af principper om at give fri adgang
+til brug, genanvendelse og deling.
+Copyleft licenser indeholder et yderligere princip
+kaldet reciprocitet (engelsk: [reciprocity]{lang=en})
+eller del-på-samme-vilkår (engelsk: [share-alike]{lang=en}),
+til at garantere fortsat fri adgang til et delt værk ved at kræve,
+at enhver form for videre distribution også skal være offentlig.
+[@Morin2012, s. 3; @Singh2025, s. 272; @Zhu2013, s. 290].
+
+Sprogligt er copyleft et ordspil på udtrykket copyright
+[@FIXME: FIXME kilde - måske Kelty?].
+Udtrykket blev introduceret af Richard Stallman
+[@FIXME: FIXME kilde - måske Kelty?].
+Det alternative udtryk reciprocitet henviser til,
+at målgruppen for licensering indeholdende copyleft
+er alle der accepterer selv at anvende samme licens ved evt. videre deling,
+og udtrykket del-under-samme-vilkår henviser til selve denne videre deling.
+
+Copyleft er altså en delingslogik,
+som er indlejret i immaterialretslige licenser,
+om at dele værker med alle, der accepterer,
+at hvis de ændrer værket og deler det,
+så skal denne videre deling ske på samme vilkår som den oprindelige deling.
+
+Effekten af copyleft,
+dvs. hvilken betydning det har at anvende licenser indeholdende copyleft,
+kan forstås på tre forskellige måder,
+afhængigt af om hvert værk anskues som en en selvstændig enhed,
+eller en iteration af en fortløbende genfortælling,
+eller en ytring i en habermasiansk samtale med programmeringskode som sprog
+[@Zhu2013, s. 290].
+
+Med et værk anskuet som en selvstændig enhed,
+kan effekten forstås som obstruering af lockeansk ejendomsret.
+Ifølge John Locke vindes hævd over ikke-ejede resourcer
+ved at tilføre resourcen personlig ejendomsret gennem bearbejdning,
+på lige fod med retten til afgrøder efter opdyrkning af jord
+[@FIXME FIXME: kilde til John Locke el.lign.].
+Hvis et værk A deles,
+og et nyt værk B udvikles baseret på A,
+men A ikke anskues som at have krav på B --
+hvis eksempelvis A blot anskues som inspiration for B --
+så vil B kunne anskues som personligt ejet
+udfra Lockeansk teori for ejendomret.
+Effekten af copyleft vil udfra denne anskuelse være en modarbejdelse
+af denne personlige ejendomsret,
+da det stiller krav til, hvordan B må deles.
+Udfra denne forståelsesramme er al software altså nogens ejendom,
+og copyleft er en måde at obstruere dette centrale princip --
+dvs. copyleft er en udfordring af ejendoms- og ophavsret.
+
+<!--
+
 Hvis vores nuværende ejendomsstrukturer tager udgangspunkt
 i et liberalt og individualistisk syn på intellektuelt ophav,
 så er copyleft en mere social og kollektivistisk gentænkning
 af intellektuelt ophav.
+
+-->
+
+Et værk kan anskues som en udgave af en kollektiv historie,
+løbende udviklet ved at blive fortalt igen og igen,
+hvor den kreative proces er kollektivt forankret,
+og genbrug af tidligere værker anskues som øvrige, ligestillede bidrag.
+At høste frugterne af et sådant kollektivt forankret arbejde
+kan herudfra anskues at være en kollektiv ret
+på lige fod med retten til at lade husdyr græsse på en fælled
+[@FIXME FIXME: Himma2013, s. ???].
+Udfra denne forståelsesramme er al software altså kollektivets ejendom,
+og copyleft er en måde at afspejle dette centrale princip --
+dvs. copyleft er en implementering af kollektive rettigheder
+indenfor den personligt orienterede ejendoms- og ophavsret.
+
+Et værk kan anskues som en diskurs --
+dvs. en ytring i en samtale formuleret med programmer som sprog.
+Den kreative proces er efter denne anskuelse ikke et værk
+men et bidrag til en software-trend som en samfundsmæssig diskurs,
+og tidligere værker anskues som øvrige, ligestillede bidrag.
+<!--
+At høste frugterne af et sådant kollektivt forankret arbejde
+kan herudfra anskues at være en kollektiv ret
+på lige fod med retten til at lade husdyr græsse på en fælled
+[@FIXME FIXME: kilde?].
+Udfra denne forståelsesramme er al software altså kollektivets ejendom,
+og copyleft er en måde at afspejle dette centrale princip --
+dvs. copyleft er en implementering af kollektive rettigheder
+indenfor den personligt orienterede ejendoms- og ophavsret.
+-->
+
 Copyleft stammer fra fri software-bevægelsen,
 ifølge hvem kreativitet og innovation er en dybt dynamisk proces.
 Desuden er ideer og intellektuelle produkter ikke udskåret af et fast stof,
 og intellektuel ejendomsret beskæftiger sig med ikke-rivaliserede goder,
 da de er immaterielle
 [@Singh2025, s. 270].
+<!--
+FIXME: nej, copyright kan ikke fravælges, og patenter er noget andet
+
 Helt konkret tager copyleft form af licenstyper, der kan vælges
 som alternativer til traditionelle proprietære ejendomsforhold
 som copyright eller patenter.
+-->
 I nogle sammenhænge omtales copyleft også
 i forbindelse med musik blandt andet,
 men i denne redegørelse vil vi tage udgangspunkt i copyleft,
 som det udsprang af fri software-bevægelsen.
 
+<!--
+FIXME: De fir friheder er generelle for både copyleft- og liberale licenser,
+og det er ikke alle copyleft-licenser men kun specifikt GPL der kræver kildekode
+
 Fri software er defineret ved fire centrale friheder,
 der sikrer brugeres og udvikleres muligheder
 for frit at bruge, kopiere, studere og videreudvikle software,
@@ -49,8 +155,13 @@ på fri software og proprietær software;
 nemlig hvilke handlingsmuligheder,
 der er tilladt og tilgængelige for brugerne af softwaren
 [@Chopra2008, s. 40].
+-->
+<!--
+FIXME: Nej, ordet fri knytter sig til værket, ikke brugeren
+
 Ordet "fri" i fri software betyder altså,
 at brugerne er frie til at gøre med softwaren, hvad de vil.
+-->
 Copyleft er i forlængelse heraf den praksis, der anvendes
 for at gøre et program eller et stykke software frit
 og ikke mindst for at sikre denne frihed.
@@ -64,11 +175,15 @@ gør dit værk tilgængeligt i det offentlige domæne,
 og alle, der bruger dit værk
 (uanset hvor meget de videreudvikler)
 skal gøre det samme.
+<!--
+FIXME: nej, med Bernerkonventionen sker copyright automatisk
+
 For at sikre dette i juridisk praksis
 må man dog først erklære sit værk "copyrighted"
 for dernæst at tilføje de rette distributionsbetingelser,
 f.eks. de fire friheder
 [@Singh2025, s. 270].
+-->
 I copyleft-faderen Richard Stallmans egne ord:
 "Proprietary software developers use copyright
 to take away the users' freedom;
@@ -76,8 +191,7 @@ we use copyright to guarantee their freedom.
 That's why we reverse the name,
 changing 'copyright' into 'copyleft'"
 [@Stallman2002, s. 91].
-Stallman kan velsagtens krediteres
-med at have grundlagt fri software og copyleft,
+Stallman grundlagde fri software og copyleft,
 da han i 1980'erne startede software-projektet GNU
 samt The Free Software Foundation (FSF)
 [@Chopra2008, s. 12-13],