diff options
Diffstat (limited to 'analysis-deontology.md')
| -rw-r--r-- | analysis-deontology.md | 45 |
1 files changed, 29 insertions, 16 deletions
diff --git a/analysis-deontology.md b/analysis-deontology.md index 7958be3..6b70a76 100644 --- a/analysis-deontology.md +++ b/analysis-deontology.md @@ -5,7 +5,7 @@ der udledes fra intuitionen og ikke fra et (ifølge konsekventialister) mere fundamentalt princip som intrinsisk værdifulde tilstande. Som vi tidligere har skitseret -i fremstillingen af de etiske aspekter ved copyelft, +i fremstillingen af de etiske aspekter ved copyleft, er frihed et moralsk princip, der forekommer centralt for fri software, hvilket også udtrykkes ved de definerende fire friheder. Dog synes der at gives udtrykt for, @@ -13,20 +13,26 @@ at det ikke er det helt samme frihedsbegreb, der værnes om i henholdsvis copyleft og non-copyleft, men rettere to forskellige friheder. Vi kan kalde dem ’social frihed’ og ’privat frihed’. +**FIXME: non-copyleft hedder fri software.** +**FIXME: forkert, det er samme frihed, forskellen er tid: +fri software-begrebet er brugerfrihed, og copyleft er ufravigelighed af fri software, +så "non-copyleft" rummer samme friheder som copyleft men kun i temporær punktform.** Copyleft og FSF er som tidligere nævnt eksplicitte omkring deres mål om at understøtte social frihed fremfor frihed hos den enkelte programmør [@Chopra2008, s. 47]. +**FIXME: Copyleft er ikke en agent, så kan ikke have mål.** Dette kan blandt andet ses i Richard Stallmans henvisning -idealerne frihed og fællesskab, +til idealerne frihed og fællesskab, i forbindelse med FSF’s moralske principper [@Chopra2008, s. 59]. -Principper der hos Stallman og FSF heller ikke lader til -at være begrundet af et mere fundamentalt princip -men rettere intuitivt begrundet. +Principper, der hos Stallman og FSF heller ikke lader til +at være begrundet af et mere fundamentalt princip, +men rettere er intuitivt begrundede. +**FIXME: kilde?** Det er derfor oplagt at forestille sig -et intuitionistisk deontologisk standpunkt, der taler for copyleft +et intuitionistisk deontologisk standpunkt, der taler for copyleft, ved at appellere til et moralsk princip om social frihed: copyleft er det moralsk rigtige valg, da det sikrer den sociale frihed @@ -36,32 +42,38 @@ Som vi tidligere har redegjort for, er non-copyleft og OSI mindre eksplicitte omkring, hvilke moralske principper, de stiller sig på, og kan endda siges at tage afstand til moraliteten ved fri software. +**FIXME: "stiller sig på"?** +**FIXME: kilde?** +**FIXME: er der belæg for, at de *ikke* siger det?** Det betyder dog ikke, at deontologer ikke kan have nogen begrundelse for at vælge non-copyleft. Vi har før nævnt OSD-klausulen "No Discrimination Against Fields of Endeavor", -der også sikre at programmet ikke kan begrænses fra proprietær anvendelse +der også sikrer, at programmet ikke kan begrænses fra proprietær anvendelse [@Chopra2008, s. 48]. +**FIXME: "begrænses fra" er vist en dobbeltnægtelse.** @Chopra2008 nævner også en klausul I selve BSD-licensen, der forpligtiger til opretholdelsen af udvikleres ret til at tage deres egne valg om deres egen software [@Chopra2008, s. 61]. +**FIXME: Hvor på side 61 står der noget om BSD-licenser?** Det virker derfor oplagt for et deontologisk argument for non-copyleft, at begrunde sig ved et moralsk princip om privat frihed. +**FIXME: Lyder forkert, at en fri-men-ikke-copyleft-licens indeholder friheder som ikke også er indeholdt i copyleft-licenser.** Frihed for den enkelte udvikler til at tage sine egne valg, inklusive det at videreudvikle på en åben kode for derefter at lukke den. +**FIXME: Er slaveri en frihed for slaveejeren? Er muliheden for at annullere andres frigivelse af *deres* kode en frihed.** Et intuitionistisk deontologisk standpunkt til fordel for non-copyleft kan altså være: non-copyleft er det moralsk rigtige valg, da det sikrer det enkeltes private frihed. -Begge af de ovenstående standpunkter kan beskytte sig mod potentielle indvendinger -ved hjælp af "the doctrine of double effect" -[FIXME: skal have dansk navn], -der siger at intentionen bag handlingen er moralsk vigtigere -end eventuel utilsigtet skade forsaget af den. -Det vil sige, at selv hvis vi kan finde empiriske eksempler på, +For begge ovenstående standpunkter, kan potentielle indvendinger afvises +udfra princippet om dobbelt effekt: +Intentionelt **FIXME: at gøre hvad?** er moralsk vigtigere +end eventuel utilsigtet skade forsaget af **FIXME: hvad?**. +Selv hvis vi kan finde empiriske eksempler på, at det har modvirket den sociale frihed, at et bestemt program blev udgivet under copyleft-licens, eller det har modvirket privat frihed, @@ -75,15 +87,15 @@ I forlængelse vil fremtidige udgivere, der gør det samme, også handle rigtigt, så længe de ikke er bevidste om disse tidligere eksempler. -Mange deontologer forsvarer som nævnt også forskellen -på at gøre og at tillade. -Dette virker især relevant for non-copyleft-udgivelser. +Mange deontologers skelnen mellem gøren og tilladen +virker særligt relevant for non-copyleft-udgivelser: Et argument imod non-copyleft-licensering kan være, at det kan have den konsekvens, at andre udviklere efterfølgende kan lukke koden for fremtidige iterationer, hvilket krænker den private frihed for fremtidige brugere, der ellers kunne have videreudviklet koden. +**FIXME: Hvordan er en påstand om ikke-copyleft relevant for copyleft?** I deontologisk teori er det ikke konsekvenserne af handlingen, der er central, men rettere den moralske agent, @@ -94,3 +106,4 @@ og det tillader, at den næste udgiver lukker koden og dermed krænker den private frihed, så er det den sidste, der har handlet forkert, snarere end den første. +**FIXME: dette lyder som en analyse og afvisning af at bruge fri software *uden* copyleft, men synes ikke at sige noget om brug af copyleft.** |