diff options
| -rw-r--r-- | analysis-contract.md | 1 | ||||
| -rw-r--r-- | overview-copyleft-ethics.md | 36 | ||||
| -rw-r--r-- | report.qmd | 7 |
3 files changed, 6 insertions, 38 deletions
diff --git a/analysis-contract.md b/analysis-contract.md index d4079f9..d3f9862 100644 --- a/analysis-contract.md +++ b/analysis-contract.md @@ -84,7 +84,6 @@ i henhold til deres egen-interesser. Det peger på, at deres ideal er en kontrakt baseret på fri software-principper og copyleft-princippet, hvor de fire friheder er indskrevet i al software, -og hvor de digitale fælleder er så store som muligt, men af ovenstående grunde vil det føre til mindre software helt generelt. De ressourcestærke er imod en kontrakt, som tvinger dem til at leve op til de fire friheder, diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md index 1c75bab..ccdae12 100644 --- a/overview-copyleft-ethics.md +++ b/overview-copyleft-ethics.md @@ -77,40 +77,14 @@ af bestemte mål for dets fællesskab, selvom deres licenser direkte implementerer disse friheder [@Chopra2008, s. 58]. -Forskellen i tolerance overfor fremtidige anvendelser -af et stykke open source-software -kan ses udtrykt igennem definitionernes forhold til immaterielle fælleder -- -som modsat fysiske fælleder som en skov eller et vandløb -ikke kan udtømmes eller bruges op, -da der er tale om ideer som blot kan kopieres. -@Chopra2008 fremhæver følgende beskrivelse: -GPL konstruerer en beskyttet fælled og siger, -at du må tage fra den, modificere hvad du får ud af den, -og videredistribuere som det passer dig, -så længe du ikke begrænser fremtidige brugere -fra at have de samme rettigheder, som du har fået -[@Chopra2008, s. 49-50]. -BSD-licensen, som læner sig op ad samme motivation som OSD, -modsætter sig på det sidste punkt, -og gør det dermed muligt for private aktører -at tage et immaterielt produkt fra den fælled, -og ikke lægge noget tilbage i den igen -[@Chopra2008, s. 49-50] -ifm. f.eks. privatisering af det afledte produkt. -**FIXME: Nej, BSD-argumentet er en stråmand, og er blevet slettet andre steder.** - -Hertil argumenterer @Chopra2008 for, -at GPL er bedre til at sikre sociale friheder, +@Chopra2008 argumenterer for, +at GPL-licensen er bedre end BSD-licensen til at sikre sociale friheder, idet den eneste begrænsning placeret på licensen, er den, som forhindrer fremtidige iterationer af et stykke software -fra at begrænse rettighederne for brugeren, -og derved udtømme de digitale fælleder. +fra at begrænse rettighederne for brugeren. Den fundamentale forskel mellem Open Source og Free Software er dermed -deres attitude overfor fremtidige licenser og deres grad af prioritering -af sundheden af digitale fælleder -[@Chopra2008, s. 50], -hvor copyleft i kraft af sin definition -strider imod proprietære tilegnelser af fællederne. +deres attitude overfor fremtidige licenser +[@Chopra2008, s. 50]. ### Copyleft, konsekventialisme og deontologi @@ -98,13 +98,8 @@ om omsorg for fri adgang til kollaboration, også iterativt, kaldes etisk fremsyn [eller måske *berører* det etisk fremsyn, og *vi* kalder det i denne tekst **fremsynskollaborativ deling**]. -Noget Open Knowledge udvikles af enkeltpersoner -eller under fuld kontrol af een organisation, -men meget af det udvikles som kollektive iterative processer -kaldet fælled-baseret peer-produktion. I denne tekst undersøges det, -hvorvidt etisk fremsyn er normativt -for fælled-baseret peer-produktion, +hvorvidt etisk fremsyn er normativt, dvs. hvorvidt vi, når vi deler, bør sikre samme vilkår transitivt som vi tildeler direkte. --> |