diff options
| -rw-r--r-- | analysis-contract.md | 18 | ||||
| -rw-r--r-- | overview-contract.md | 3 |
2 files changed, 21 insertions, 0 deletions
diff --git a/analysis-contract.md b/analysis-contract.md index bd183b1..dbb60e4 100644 --- a/analysis-contract.md +++ b/analysis-contract.md @@ -1,5 +1,12 @@ ### Copyleft for kontraktarianister +(FIXME: jeg tror simpelthen ikke det her kan være relevant for opgaven, +jeg tænker svaret er at skære rigtig meget ned og omformulere +til at sige, at Hobbes ikke kan sige så meget om copyleft, +da hans teori netop ikke forsøger andet end at maksimere +overlevelse og egen-interesser kun kan sige noget +om copyleft ifm. hvert individs mål.) + Den Hobbesianske kontraktarianist vil i deres stillingtagen til copyleft tage udgangspunkt i de ejendomsrelationer, @@ -136,6 +143,17 @@ afhængigt af deres behov og interesse. ### Copyleft for kontraktualister +(FIXME: tror her vi både kan berøre copyleft som princip +og som licensmodel vha. konceptet rimelig afvisning og Scanlon, +idet man både kan tale om at studerende rimeligt kan afvise +at skulle bruge software som ikke garanterer de friheder, +og den enkelte som skal vælge licens skal tage stilling til, +om de pårørte (målgruppen for softwaren) kan afvise +ideen om at det bliver udgivet lukket. +Rawls kan røre ved ideen om at beskytte de 4 friheder, +nærmere ved lov ift. det jeg skriver om det offentlige +og tvang til at bruge lukket software.) + Kontraktualisten vil i modsætning til kontraktarianisten aldrig anse ressourcestærkhed og de fordele i forhandlingen, der er derved, som gyldige begrundelser for at vedtage en bestemt kontrakt. diff --git a/overview-contract.md b/overview-contract.md index 78ce1d0..f170bd0 100644 --- a/overview-contract.md +++ b/overview-contract.md @@ -27,6 +27,9 @@ i idealet om reciprocitet, fornuft og retfærdighed ### Kontraktarianisme +(FIXME: jeg laver det her om til et kapitel om, +hvorfor Hobbes ikke kan svare på nogen etiske spørgsmål om Copyleft) + Hobbes begynder sin formulering af kontraktarianisme ved at forestille sig et individ, som overvejer sine handlinger uafhængigt af alle andre. |