aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
-rw-r--r--analysis-contract.md3
-rw-r--r--overview-copyleft-ethics.md6
-rw-r--r--overview-copyleft.md12
3 files changed, 10 insertions, 11 deletions
diff --git a/analysis-contract.md b/analysis-contract.md
index 1947b3f..659a2de 100644
--- a/analysis-contract.md
+++ b/analysis-contract.md
@@ -368,10 +368,11 @@ da nogle udviklere skaber software med henblik på,
at den bliver tilegnet af virksomheder.
Software delt åbent,
ville nødvendigvis skulle deles videre åbent,
-Det betyder i praksis at Open Source licenser som MIT eller BSD
+Det betyder i praksis at Open Source-licenser som MIT eller BSD
ikke længere kan eksistere,
da de tillader deling under andre vilkår,
end de oprindelige.
+**FIXME: MIT-licensen er der ikke redegjort for.**
Reglen vil derfor være for begrænsende for udviklere af andre interesser end dem,
som ønsker at dele åbent altid,
diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md
index d55a26d..1ed4755 100644
--- a/overview-copyleft-ethics.md
+++ b/overview-copyleft-ethics.md
@@ -2,7 +2,7 @@ For at forstå etikken i forhold til fri software og copyleft mere specifikt,
tager vi udgangspunkt i andet kapitel
af *Decoding Liberation: The Promise of Free and Open Source Software*
af @Chopra2008.
-Teksten anskuer to forskellige tilgange til software licensering,
+Teksten anskuer to forskellige tilgange til software-licensering,
ved at trække på frihedsprincipper
samt konsekventialisme, deontologi og rawlsiansk kontraktteori.
Derudover peger teksten på det unikke særpræg for copyleft,
@@ -90,7 +90,7 @@ mellem Free Software Foundation (FSF) og Open Source Initiative (OSI),
idet disse organisationer repræsenterer bevægelsen associeret med hver licens
[@Chopra2008, s. 37-38].
-FSF støtter med deres Free Software Definition (FSD) eksplicit copyleft licensering,
+FSF støtter med deres Free Software Definition (FSD) eksplicit copyleft-licensering,
og de gør da også klart,
at deres motivation er at understøtte social frihed,
ikke friheden hos den enkelte programmør
@@ -227,7 +227,7 @@ samt de konsekvenser der kan følge,
og er således mere etisk fremsynede.
Det konkrete etiske fremsyn indlejret i copyleft kan beskrives som følger.
Det at låne fra de digitale fælleder uden at give tilbage,
-som det er tilfældet med non-copyleft licenseret software,
+som det er tilfældet med non-copyleft-licenseret software,
kan hurtigt i den økonomiske kontekst af software betyde udtømningen
af de digitale fælleder;
copyleft svarer på dette paradoks af frihed
diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md
index bdf72fc..e20dbce 100644
--- a/overview-copyleft.md
+++ b/overview-copyleft.md
@@ -150,9 +150,12 @@ uden behov for implementering af en regulerende mekanisme
I forbindelse med USAs tiltrædelse i Bernerkonventionen i 1989,
blev USAs copyright-lovgivning væsentligt mere begrænsende
for de fire friheder.
+[@FIXME FIXME].
Som reaktion på dette, lanceredes samme år en software-licens
direkte målrettet sikring af fri software,
-kaldet GNU Public License.
+[@FIXME FIXME].
+kaldet GNU Public License (GPL)
+[@Stallman2002, s. 199].
Siden 1970'erne er en række software-licenser blevet implementeret
som sikrer de fire friheder.
@@ -168,7 +171,7 @@ Du kan bruge et program idag, hvor du nyder glæde af de fire friheder,
men måske i morgen, hvor du har brug for en nyere version af programmet,
kommer den nyere version uden de samme friheder.
-GNU Public License implementeringen af fri software introducerede et nyt begreb
+GPL-implementeringen af fri software introducerede et nyt begreb
til sikring af de fire friheder også fremadrettet.
Dette nye begreb, copyleft, vil blive forklaret herefter.
@@ -232,11 +235,6 @@ we use copyright to guarantee their freedom.
That's why we reverse the name,
changing 'copyright' into 'copyleft']{lang=en}"
[@Stallman2002, s. 91].
-Udtrykket opstod i 1984 eller 1985
-og blev oprindeligt brugt til at beskrive distribueringskonceptet
-indlejret i GNU Public License,
-den første copyleft license
-[@Stallman2002, s. 22-23].
Funktionelt anvendes copyleft ved licenser for immaterielle produkter,
primært software.