From 47e162fa40e5f5485299c0ab910ef55fd979e587 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Mon, 21 Oct 2024 08:37:20 +0200 Subject: add research question and subquestions; update research domain --- _NOTES.qmd | 66 ++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++---------- 1 file changed, 56 insertions(+), 10 deletions(-) (limited to '_NOTES.qmd') diff --git a/_NOTES.qmd b/_NOTES.qmd index 7a4d08b..746740a 100644 --- a/_NOTES.qmd +++ b/_NOTES.qmd @@ -485,16 +485,62 @@ og skelnen mellem *modellering* og *visualisering* af dem: ## Problemfelt: Tracking cookies og sociale klasser -Tracking-cookies er en udbredt teknologi på internettet, der bruges til at indsamle data om brugeres adfærd, hvilket muliggør målrettet reklame og skræddersyede onlineoplevelser. -Selvom cookies er en essentiel del af den digitale økonomi, rejser de også væsentlige spørgsmål om privatlivets fred og brugerens kontrol over egne data. -Tidligere forskning har vist, at der er forskellige måder, hvorpå brugere forholder sig til cookies, afhængigt af deres viden, teknologiforståelse og sociale baggrund (Masur et al., 2019). -En mulig hypotese er, at sociale klasser kan påvirke, hvordan individer forholder sig til accept af tracking-cookies. For eksempel kan individer fra højere sociale klasser have større teknologisk kompetence og dermed en mere kritisk tilgang til dataindsamling, mens lavere sociale klasser muligvis er mere tilbøjelige til at acceptere cookies uden at forstå konsekvenserne (Turow et al., 2015). -Dette rejser spørgsmål om ulighed i digital dannelse og kontrol over egen privatlivsbeskyttelse i en stadig mere digitaliseret verden. -Analysen af dette fænomen er central for at forstå de underliggende strukturer, der driver accepten af tracking-cookies, og hvordan forskellige sociale grupper påvirkes forskelligt af teknologien. -Det bliver derfor vigtigt at undersøge, hvordan teknologiske værktøjer som tracking cookies kan forstærke eller udfordre eksisterende sociale uligheder. +Tracking cookies er en udbredt teknologi på internettet, der bruges til at indsamle data om brugeres adfærd med henblik på målrettet reklame og skræddersyede onlineoplevelser. Selvom cookies er en essentiel del af den digitale økonomi, rejser de også vigtige spørgsmål om privatlivets fred og brugerens kontrol over egne data (Masur et al., 2019) (skal have alternativ kilde da denne ikke virker til at eksistere). +
I en stadig mere digitaliseret verden er det blevet klart, at ikke alle brugere forholder sig til tracking cookies på samme måde, hvilket kan hænge sammen med både teknologisk forståelse og socioøkonomiske faktorer (Turow et al., 2015). +
+En central udfordring er, at folk med færre økonomiske midler ofte står over for et digitalt dilemma: Mange af de gratis tjenester på internettet er kun tilgængelige, hvis man accepterer at afgive sine data. Alternativet til gratis tjenester er ofte betalte premium-løsninger, som er uden dataindsamling, men disse er ikke nødvendigvis tilgængelige for alle (Federal Trade Commission, 2019).
Denne dynamik skaber en situation, hvor individer fra lavere sociale klasser i højere grad er tvunget til at acceptere tracking cookies, da de ikke har råd til at vælge privatlivsbeskyttende alternativer (Turow et al, 2015). +
Dette fører til en ulighed i digital autonomi, hvor individets sociale klasse kan være bestemmende for graden af kontrol over eget privatliv. +Denne problemstilling åbner op for spørgsmål om, hvordan teknologiske værktøjer som tracking cookies kan forstærke eksisterende sociale uligheder. Det er derfor vigtigt at undersøge de samfundsmæssige og økonomiske mekanismer, der driver accepten af tracking cookies, samt hvilke konsekvenser det har for forskellige befolkningsgrupper. -Kilder: -• Masur, P. K., Teutsch, D., Trepte, S., & Dienlin, T. (2019). Smart technology and privacy: A theoretical and empirical exploration of trade-offs. New Media & Society, 21(4), 865-882. +### Kilder: +Turow, J., Hennessy, M., & Draper, N. (2015). The tradeoff fallacy: How marketers are misrepresenting American consumers and opening them up to exploitation. Annenberg School for Communication, University of Pennsylvania. -• Turow, J., Hennessy, M., & Draper, N. (2015). The tradeoff fallacy: How marketers are misrepresenting American consumers and opening them up to exploitation. Annenberg School for Communication, University of Pennsylvania. +Federal Trade Commission. (2019). Do you get what you pay for? Comparing the privacy behaviors of free vs. paid apps. FTC PrivacyCon. https://www.ftc.gov/system/files/documents/public_events/1415032/privacycon2019_s3a_ftc_privacy_behavior_of_free_vs_paid_apps.pdf + + + +Problemformulering: + +Hvordan kan brugen af tracking cookies bidrage til at forstærke eller udfordre eksisterende uligheder i digital dannelse og privatlivsbeskyttelse på tværs af sociale klasser? + +o Formuleringens fokus er bred og undersøger, hvordan cookies både kan fungere som et teknologisk værktøj, der kan forstærke uligheder, men måske også som et redskab, der kan udfordre eller skabe opmærksomhed omkring disse uligheder. + +2. Arbejdsspørgsmål: + +#### Redegørende: + +o Hvad er tracking cookies teknisk set, og hvordan fungerer de i praksis? +1. Dette spørgsmål kan bidrage til en grundlæggende forståelse af, hvad tracking cookies er, og hvordan de bruges af websites til at indsamle og behandle brugerdata. + +o Hvilken rolle spiller tracking cookies i den digitale økonomi, og hvordan påvirker de brugerens oplevelse og privatliv? +1. Dette spørgsmål redegør for cookies' rolle i at skabe værdi for virksomheder og giver indsigt i de økonomiske incitamenter bag deres brug. + + +#### Analyserende spørgsmål: +o Hvordan kan sociale klasser påvirke individers viden om og holdninger til tracking cookies og deres evne til at beskytte deres privatliv online? +1. Dette spørgsmål analyserer forskelle mellem sociale grupper med hensyn til digital dannelse og teknologisk forståelse. + +o Hvordan kan det at have adgang til betalte tjenester (som undgår cookies) fremme ulighed i forhold til digital privatlivsbeskyttelse? +1. Dette spørgsmål analyserer, hvordan økonomisk ulighed spiller ind på, hvem der har råd til at beskytte deres data mod sporing, og hvordan dette påvirker privatlivsbeskyttelse. + +o Hvordan kan virksomheder eller regeringer bidrage til at mindske de uligheder, som tracking cookies kan forårsage? +1. Dette spørgsmål går i dybden med mulige politiske eller teknologiske løsninger, der kunne hjælpe med at beskytte brugere fra alle sociale klasser mod uønsket dataindsamling. + + +#### Perspektiverende spørgsmål: +o Hvordan kunne fremtidige teknologier eller lovgivning, såsom GDPR, udfordre eller ændre den nuværende brug af tracking cookies og deres indvirkning på sociale klasser? + +1. Dette spørgsmål ser på den potentielle udvikling af privatlivslovgivning og teknologi og deres rolle i at afhjælpe uligheder i privatlivsbeskyttelse. + + +o I hvilken grad kan tracking cookies bruges til at skabe opmærksomhed omkring digitale uligheder, og hvordan kan teknologien omformes for at styrke digital dannelse på tværs af samfundet? +1. Dette spørgsmål kan bruges til at diskutere, hvordan tracking cookies ikke nødvendigvis kun forstærker uligheder, men også kan bruges til at sætte fokus på problematikken og potentielt ændre praksis. + + +Alternative problemformuleringer: + +1. Hvordan påvirker socioøkonomiske faktorer individers holdninger til og accept af tracking cookies, og hvilke konsekvenser har dette for digital ulighed i samfundet? +o Denne problemformulering vil fokusere på at undersøge den socioøkonomiske dimension af cookies, samt hvordan disse påvirker digitale rettigheder og autonomi. +2. I hvilket omfang påvirker manglende adgang til betalte online-tjenester individer fra lavere sociale klasser til at acceptere tracking cookies, og hvilke følger har dette for deres digitale privatliv? +o Denne vinkel vil gå mere i dybden med, hvordan økonomisk ulighed driver adfærden omkring brug af cookies og dataindsamling. -- cgit v1.2.3