From d27af96a31baa4a086e138d29738980df73c29a2 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Fri, 4 Oct 2024 11:14:24 +0200 Subject: use semantic newlines --- rapport/indledning_forslag.md | 33 +++++++++++++++++++++++++++++++-- 1 file changed, 31 insertions(+), 2 deletions(-) diff --git a/rapport/indledning_forslag.md b/rapport/indledning_forslag.md index 4b6cea0..bfd3917 100644 --- a/rapport/indledning_forslag.md +++ b/rapport/indledning_forslag.md @@ -1,6 +1,35 @@ # Indledning -Videnskaben har altid brugt data til at fortælle os omkring den verden vi lever i, men vi forstår verden gennem abstraktioner og definitioner af de elementer som vi sanser os til. Og når vi sanser os frem i vores verden, finder vi frem til objekter der skal kunne beskrives som et koncept for relation mellem mennesker, i alt falde indtil videre. til det opbygger vi begreber enten i form af ord, tal, eller tegn. Når vi samler disse ord, tal og tegn kalder vi dem for data. -I en videnskabelig kontekst indsamler vi dataene på en systematisk måde, så vi kan finde mønstre og opbygge modeller omkring dem, for at kunne sige en masse klogt. F.eks. laver vi en måling af temperaturen, hverdag i løbet af et år, og fortæller så om temperaturen stiger, svinger eller falder, hen over året. Denne indsamling af data sker i langt større grad en tidligere, og omkring alt lige fra lufttryk til hvor mange gange en person klikker på et bestemt link på en hjemme side. Vi indsamler dem gennem spørgeskemaer, interviews, elektroniske enheder, og så videre. Men almindelige mennesker kan ikke forstå eller håndterer disse data, så vi skaber opsummeringer og visuelle modeller af dem, som skal gører dem mere forståelige, men i den proces mistes de egentlige "rå" data, og udvekslingen af dataene forstummes, Og menings dannelse tager over. Som leder til diskussioner og uenigheder mellem forskellige grupper, som måske kunne få gavn af en bredere kommunikation af de indsamlede data. +Videnskaben har altid brugt data +til at fortælle os omkring den verden vi lever i, +men vi forstår verden gennem abstraktioner +og definitioner af de elementer som vi sanser os til. +Og når vi sanser os frem i vores verden, +finder vi frem til objekter +der skal kunne beskrives som et koncept for relation mellem mennesker, +i alt falde indtil videre. +til det opbygger vi begreber enten i form af ord, tal, eller tegn. +Når vi samler disse ord, tal og tegn kalder vi dem for data. + +I en videnskabelig kontekst +indsamler vi dataene på en systematisk måde, +så vi kan finde mønstre og opbygge modeller omkring dem, +for at kunne sige en masse klogt. +F.eks. laver vi en måling af temperaturen, hverdag i løbet af et år, +og fortæller så om temperaturen stiger, svinger eller falder, hen over året. +Denne indsamling af data sker i langt større grad en tidligere, +og omkring alt +lige fra lufttryk til hvor mange gange en person klikker +på et bestemt link på en hjemme side. +Vi indsamler dem gennem spørgeskemaer, interviews, +elektroniske enheder, og så videre. +Men almindelige mennesker kan ikke forstå eller håndterer disse data, +så vi skaber opsummeringer og visuelle modeller af dem, +som skal gører dem mere forståelige, +men i den proces mistes de egentlige "rå" data, +og udvekslingen af dataene forstummes, +Og menings dannelse tager over. +Som leder til diskussioner og uenigheder mellem forskellige grupper, +som måske kunne få gavn af en bredere kommunikation af de indsamlede data. ## Problemfelt -- cgit v1.2.3