diff options
Diffstat (limited to '_NOTES.qmd')
| -rw-r--r-- | _NOTES.qmd | 106 |
1 files changed, 100 insertions, 6 deletions
@@ -193,26 +193,60 @@ og hvor meget af den påvirkning er reel frem for et legitimerende røgslør?** * [Cookiebekendtgørelsen](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2011/1148) * [Databeskyttelsesloven](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/289) -* Hvordan karakteriseres sproget på "samtykke til cookie" bannere? +* + +* Hvordan karakteriseres sproget på "samtykke til cookies" bannere? * Her foretager vi en kritisk diskursanalyse af kommunikationen på cookie bannere på forskellige hjemmesider. * Vi undersøger, hvordan den sociale orden opretholder visse standarder for kommunikationen på cookie bannere. + * Vi vil eventuelt komme ind på Nissenbaum og teorien om privatliv + som kontekstuel integritet. + Altså hvordan stemmer diskursdannelsen på cookie bannere overens med en "notice and consent" + model for privatliv på internettet, + og hvordan er det problematisk for at håndhæve en standard for privatliv, + som holder? * Hvordan beskriver universitetsstuderende på RUC deres oplevelse med digital autonomi ift. cookies? * Kodning af semistrukturerede interviews skal understøtte en diskursanalyse af RUC-studerende, som her repræsenterer en mere højt-uddannet målgruppe for cookie bannere. - Målet er at få indsigt i, [@FIXME] + Målet er at få indsigt i, + hvor godt idealet om det oplyste valg holder vande. + Vi leder efter måder, + de studerende enten afviger fra idealet om informed consent + eller måder deres attitude er eller ikke er formet af sproget på bannerne. * Hvilke aktører har i højest grad formet diskursen omkring cookies? eller * Hvordan er diskursen omkring cookies formet af virksomheders interesser? + * Besvarelsen af dette spørgsmål kommer til at bestå af en sammenligning + mellem resultaterne af de 2 diskursanalyser. + * Punktet leder op til en kritisk vurdering af effektiviteten af consent-and-notice + modellen for samtykke til cookies. + Vi leder efter uoverensstemmelser mellem de studerendes attituder, sprogbrug, opfattelser osv. + i sammenligning med den ideologiske og politiske karakter af virksomhedernes ordvalg. + Vi har eksempelvis en hypotese om, + at de fleste studerende vil udtrykke ligegyldighed over for + at forstå cookie-politikken hos den enkelte hjemmeside, + hvorfor idealet om "informed" consent ikke er realistisk. + Det er også muligt de studerende giver udtryk for forsøg på at tale ind + i den diskurs, + virksomhederne har skabt, + måske uden at være enige. eller * Hvilke aktører gavner af den nuværende lovgivning om samtykke til cookies og hvordan? * Hvordan kan lovgivningen om cookies ændres for at styrke individuel autonomi i privatliv og sikkerhed på internettet? + * Sandsynligvis med udgangspunkt i Nissenbaum vil vi diskutere muligheder for + at forbedre lovgivningen om privatliv online, + som et forventningsrum, + der burde stemme overens med almindelige retningslinjer for privatliv. + Analysen af de studerendes fremlægning af diskursen + vil ydermere hjælpe os med at se, + hvilke tiltag der kunne være mere realistiske ift. + at understøtte stemningen hos befolkningen. ### Andre spørgsmål @@ -376,10 +410,70 @@ om afsenderen er en bager eller en techgigant. ## Teoretiske overvejelser -Privatliv som kontekstuel integritet og Helen Nissenbaum. - -"Transparency paradox" og problemet med informed choice -@article{NissenbaumHelen2011ACAt, +For at forstå, +hvordan cookies er problematiske ift. privatliv, +må vi også forstå, +hvordan privatliv anskues af den videnskabelige litteratur. +Til dette vælger vi først og fremmest Helen Nissenbaum, +som har grundlagt ideen om privatliv som kontekstuel integritet. +Det vil sige privatliv som en forventningsramme baseret på konteksten for det valg, +der skal tages om privatliv. +Således frembringer hun eksemplet om sygehuse, +hvor patienterne oftest ikke har mulighed for at forstå ricisi ved en procedure +eller kompleksiteten af det juridiske. +Det stopper dog ikke de fleste fra at skrive under på dyr behandling, +fordi der er en forventning om, +at systemet er til at stole på. + +Eksemplet med sygehuse illustrerer også et problem, +som @Nissenbaum2011 kalder "the transparency paradox". +Der er et modstridigt forhold mellem gennemsigtighed og tilgængelighed: +hvis hver detalje så korrekt som muligt beskriver de processer, +cookies går igennem efter indsamling, +er det tæt på umuligt at forstå for en almindelig læser, +selvom det på den måde er mest gennemsigtigt; +hvis processerne derimod opsummeres for at gøre dem tilgængelige, +mister læseren vigtige detaljer, +som kan påvirke deres mening. +Patienter på hospitaler forventes derfor ikke at have fuld forståelse for procedurene, +men stoler på lægepersonalets udlægning i kraft deres tillid til systemet. +De er altså ikke baseret på notice-and-consent, +men en kontekstuel ramme for hvad, +der kan forventes af privatliv. +Hvor fortalere for notice-and-consent vil argumentere for, +at lovgivning om internetprivatliv simpelthen mangler +skarpere opsummeringer og bedre kvalitetssikring af notitsen om cookie-brug, +argumenterer @Nissenbaum2011 for, +at lovgivningen i stedet bør være baseret på et overordnet ideal om, +hvad privatliv på internettet er. +Problemet med cookie-bannere, +der beder om samtykke baseret på en kort forklaring, +er altså ifølge Nissenbaum at det ved et enkelt ligegyldigt 'ja' +kan koste brugeren store mængder data. +Uregulerede aspekter af privatliv betragtes ifølge hende som +"up for grabs" for private aktører der kan skaffe et 'ja'. + +Nissenbaum karakteriserer internettet ikke som en ny, +unik og homogen sfære af menneskelig hverdag, +men tværtimod som en radikalt heterogen sfære af social virkelighed, +som på alle måder er dybt indlejret i allerede eksisterende sociale praksisser: +"Not only is life online integrated into social life, +and hence not productively conceived as a discrete context, +it is radically heterogeneous, +comprising multiple social contexts, not just one, +and certainly is not just a commercial context +where protecting privacy amounts to +protecting consumer privacy and commercial information" [@Nissenbaum2011, s. 38]. +Hendes argument er derfor, +at selvom internettet former måden vi kommunikerer og arbejder med hinanden på nye måder, +er der intet så grundlæggende nyt ved internettet, +at privatliv skal håndhæves på grundlæggende nye måder. +Lovgivning om privatliv har derfor intet grundlag for at tage udgangspunkt +i helt nye forudsætninger for, hvad privatliv er, baseret på mediet. + + + +@article{Nissenbaum2011, volume = {140}, author = {Nissenbaum, Helen}, address = {One Rogers Street, Cambridge, MA 02142-1209, USA}, |